Forskning
Forskningen ved instituttet er organiseret i tre hovedområder: Hverdagslivets Socialpsykologi, Livslang Læring og Sundhedsfremme.
Hverdagslivets Socialpsykologi er karakteriseret ved at belyse psykologiske problemstillinger som de manifesterer sig i hverdagslivet. Der fokuseres på psykologiske processer, sådan som de udspiller sig i de rum, som stærkest forbindes med hverdagen: hjem, familie, institution, arbejde, byrum og fællesskab, men også på hvordan processerne kan relateres til betydningsfulde psykologiske tematikker som f.eks. køn, klasse, etnicitet, teknologi og magt. Hertil kommer et fokus på, hvordan hverdagslivets psykologiske processer udfordres af generelle samfundsmæssige udviklinger.
Livslang Læring er orienteret mod at belyse læreprocesser i et livslangt perspektiv. Forskningen i livslang læring udmøntes i forhold til livsfaser (børn, unge, voksne, ældre), læringssammenhænge (uddannelse, institutioner, familie, arbejde, sundhed, sociale innovationsprocesser, professioner mv.) og læringsaspekter (kompetenceudvikling orienteringsevne, identitet mv.). Det grundlæggende sigte er at udvikle nuancerede forståelser af samspillet mellem menneskers vilkår for læring og de subjektive processer, der er involveret i lære- og forandringsprocesser, samt at bidrage til at udvikle innovative arbejds- og læringsmiljøer.
Sundhedsfremme studerer sundhed og sygdom ud fra samfundsmæssige, hverdagslige og subjektive perspektiver. Forskningen skaber viden om vilkår for sundhed, om sundhedspolitikker, om sundhedsinterventioner og om innovation i sundhedsindsatsen. Forhold og processer, der skaber læring og empowerment i sundhed, studeres og udvikles ud fra en præmis om, at der er en tæt sammenhæng mellem menneskers indflydelse og sundhedsfremme. Der arbejdes med teoriudvikling om, hvad sundhedsfremme repræsenterer, og hvilken rolle det spiller i forhold til forandringer i det senmoderne hverdagsliv, velfærdssamfundet og dets institutioner.
Instituttets forskningsområder har desuden organiseret en fælles tværgående platform i Participativ metodologi
Forskningen inden for de tre hovedområder er karakteriseret ved følgende fællestræk:
- I overensstemmelse med RUC’s strategi 2015 kan den karakteriseres som samfundsengageret, eksperimenterende og internationalt orienteret på vigtige områder.
- Den har et tværfagligt fokus på samspillet mellem menneskers subjektivitet, deres konkrete livs- og læringssammenhænge og relevante samfundsmæssige kontekster.
- Den har en stærk orientering mod kvalitativ metodologi og teoribaseret fortolkning af empiri samt mod en kritisk nuancering og videreudvikling af videnskabelig teori.
- Den er i aktiv dialog med traditioner og paradigmer inden for de forskningsfaglige områder, som de er en del af henholdsvis psykologi, pædagogik/ uddannelsesforskning samt sundhedsfremmeforskning.
- Den har en stærk national og international kontaktflade og forankring.
- Den er forpligtet på det almene og dermed orienteret mod at støtte processer, der øger menneskers myndighed, deres kritiske dømmekraft og deres sociale og samfundsmæssige indflydelse.
- Den er orienteret mod ’community outreach’ med en ambition om at bidrage til at udvikle bæredygtige hverdagslivs- og læringsmiljøer.
På et underliggende niveau omfatter forskningen inden for de tre hovedområder ni tværfaglige forskningsgrupper/centre:
- Køn, krop og hverdagsliv (Forskningsgruppe)
- Subjektivitet, teknologi og social praksis (Forskningsgruppe)
- Organisationspsykologi (Forskningscenter)
- Arbejdsliv, profession og livslang læring (Forskningsgruppe) (Forskningscenter - ENSPAC)
- Barndoms-, ungdoms og familieliv (Forskningsgruppe) (Forskningscenter)
- Velfærd, profession og hverdagsliv (Forskningscenter)
- Social innovation og socialt entreprenørskab (Forskningsgruppe) (Forskningscenter)
- Sundhedsfremme (Forskningsgruppe) (Forskningscenter)
- Forskning i universiteter og universitetspædagogik (Forskningscenter)
For yderligere information:
Forskningscentre
Forskningsgrupper
Forskningsprojekter
Forskningspublikationer
Ph.d.-skole
Pressemeddelser