Anja Stanek
Ph.d stipendiat ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter
E-mail stanek(at)ruc.dk
Telefon +45 46742436
Uddannet cand. mag i pædagogik og psykologi ved Roskilde Universitetscenter 2002. Ansat som forskningsassistent ved Center for Barndoms- og Familieforskning Februar 2002 og frem til Maj 2004. Ansat som ”Projektforsker” i KID-projektet: ”Samarbejde om børns deltagelse – Eller om hvordan fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn” Juli 2003 og frem til Juli 2004. Ansat som ph.d stipendiat pr. 1. september 2004. Jeg blev frikøbt 300 timer fra undervisningsforpligtelser til at deltage i udviklings- og forskningsprojekt ”Læring På Tværs” (finansieret af BUPL) fra 1. september 2004 – 1.september 2005. Fra 1. november 2006 – 1. februar 2007 er jeg kontor på Højskolen i Oslo.
Mit ph.d projekt har børns overgang fra børnehave til skole som omdrejningspunkt. Projektet har fokus på børnenes bevægelse fra børnehave til børnehaveklasse og videre ind i første klasse. Det er hverken den danske børnehave eller folkeskolen, der står i centrum for analyserne, men derimod børnene som bevæger sig fra børnehave til skole og som flyttes fra én (vel)etableret kontekst til en helt ny. Jeg undersøger, hvad der er på spil for børn i overgangen fra børnehave til skole. Jeg undersøger, hvordan børnene etablerer nye fællesskaber og hvordan disse fællesskaber udvikler sig gennem børnehaveklassen og ind i første klasse. Både forældre, lærere, politikere m.fl. har mange (gode) intentioner med børns skoleliv. Dette projekt vil undersøge, hvilke intentioner børnene selv har og udvikler med og i deres (skole)liv, ved overgangen fra børnehave til skole.