Hanne Værum Nielsen
Ph.d.-studerende, Centre of Research In Childhood Health, University of Southern Denmark
Tilknyttet Det nationale videncenter for Sundhed, Kost og Motion for børn og unge, KOSMOS
Mail hsor(at)viauc.dk
Telefon +45 8755 3442 eller +45 6011 0744
De pædagogiske processer og børns udviklingsmuligheder i børnehaver i Odense Kommune – herunder idrætsbørnehaver
Formålet med projektet er todelt, idet jeg som den første del ønsker at undersøge hvilke rammer og udviklingsmuligheder, der er for 5årige børn i deres hverdagsliv i deres børnehave(r), såvel de sociale, som de materielle rammer. Hertil anvender jeg en amerikansk metode, som er udviklet til at vurdere kvaliteten i dagtilbud; Early Childhood Environment Rating Scale- Revised, ECERS-R. Der indgår en diskussion af ECERS-R’s udviklingsforståelse og vægtning af hvad der er vigtigt for børns udvikling, if. min udviklingsforståelse, som knyttes til dansk børnehavepraksis. Desuden er der en præsentation og en diskussion af hvad undersøgelsen viser om børnehaverne i Odense. Som den anden del har jeg planlagt at videofilme en pige og en dreng i to børnehaver, heraf er den ene en idrætsbørnehave, og den anden en almindelig børnehave, for at se hvilken betydning børns leg og fysiske aktivitet har for deres sociale og kognitive udvikling. Børnene vil blive videofilmet dels når de deltager i voksenorganiserede aktiviteter, der har til formål at opfylde læreplanstemaet Krop og Bevægelse, og dels når de selv vælger deres aktivitet(er), som primært forventes at være legeaktiviteter.
Projektet indgår i et større, tværvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor trivsel og pædagogisk kropskultur undersøges ud fra et sundhedsvidenskabeligt og antropologisk perspektiv, og hvor fysisk aktivitet og motorik, herunder overvægt og fedme vil blive undersøgt ud fra et idræts- og naturvidenskabeligt perspektiv.