Kommunernes Innovationsakademi KIA
Interesserer du dig for, hvordan den kommunale sektor kan blive mere innovativ? Kom med til KIA!
Innovation er blevet et kernepunkt i den offentlige sektor. Med øget innovation kan vi imødekomme politikernes ønsker om en mere effektiv offentlig sektor, samtidig med vi giver borgerne en bedre serviceoplevelse. Vi kan bare ikke gøre det hver for sig.
Derfor blev Kommunernes Innovationsakademi (KIA) lanceret d. 9. februar 2012 på en workshop i Vejle.
KIA-workshopperne arrangeres af det tværgående forskningsprojekt CLIPS (Collaborative Innovation in the Public Sector) i samarbejde med KLK. Efter det succesfulde 'Ministeriernes Innovationsakademi' er turen nu kommet til kommunerne. Med KIA skaber vi en unik mødeplads, hvor danske kommuner, praktikere og forskere kan udveksle erfaringer og viden om samarbejdsdrevet innovation.
Den 9. februar blev den første KIA-workshop i Vejle med temaet "Barrierer og drivkræfter for samarbejdsdrevet innovation i kommunerne" afholdt. Programmet bød bl.a. på:
- Udfordrende dilemma-spil ved Dacapo
- Spændende oplæg ved professorer Tony Bovaird (University of Birmingham), Eva Sørensen og Jacob Torfing (RUC)
- En konkret case om samarbejdsdrevet innovation i praksis, "Skolen i bevægelse"
- "Speed-dating" og interview med forskere og praktikere
Se hele programmet for den første KIA workshop.
KIA består af i alt fem workshops i løbet af 2012 og 2013 i forskellige byer i Danmark, hvor der vil være spændende oplæg af danske og internationale topforskere samt praktikere, der arbejder med innovation i det daglige. Der vil også være plads til diskussion af konkrete cases.
Den anden KIA-workshop finder sted i Aarhus den 7. juni 2012 og har temaet "Formålet med innovation: Effektivitet eller kvalitet?". Mere information følger snarest. Tilmeld dig her.
