RUC udbyder efter- og videreuddannelseskurser for bl.a. gymnasielærere i form af fagspecifikke kurser. Fagspecifikke kurser er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet som heltid. De kan tilrettelægges enten på heltid eller deltid og med en tidsmæssig udstrækning på mindst 30 timer fordelt over 5 undervisningsdage, dog højst 120 timer.
De fagspecifikke kurser bygger på elementer fra vore eksisterende kandidat- og bacheloruddannelser. Kurserne er derfor tæt knyttet til RUC’s uddannelser, fag og kerneområder.
Kurserne kan ikke afsluttes med en eksamen eller anden prøve, men der udstedes deltagerbevis.
De fagspecifikke kurser annonceres i fagblade og i statens internetdatabase www.vidar.dk.