13.12 2012

Benni Winding udpeget til forskningsrådet Natur og Univers

Af: HR og Kommunikation

 

Professor i miljøbiologi ved RUC Benni Winding Hansen er udnævnt til nyt medlem af rådet Natur og Univers under Det Frie Forskningsråd.

“Jeg er glad og stolt over at blive udpeget som medlem af forskningsrådet for natur og univers og vil som RUC's repræsentant i rådet se frem til at påtage mig hvervet og det store ansvar, det er at bidrage til, at rådet uddeler midler til de bedste naturvidenskabelige forskningsprojekter,” siger Benni Winding Hansen, der er tilknyttet Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring.
 
Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) - ét ud af Det Frie Forskningsråds 5 faglige råd - består af 15 medlemmer, der er anerkendte forskere og alle er udpeget af uddannelsesministeren.

Rådet dækker de forskningsfaglige områder inden for de klassiske discipliner astronomi, fysik, kemi, matematik, datalogi, molekylær biologi, biokemi/biofysik, biologi, geologi samt den naturvidenskabelige del af geografi.


 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4