Den nyeste viden om ledelse
Ledelse foregår i dag i et spændingsfelt mellem mange forskellige problemforståelser, faglige specialer og praktiske udfordringer. Virksomhedsledelse behandler en række af de mest centrale problemer, som ledelse skal medvirke til at løse. Bogen bringer de nyeste teorier på banen indenfor ledelse og ledelsesproblemstillinger.
Virksomhedsledelse tager fat på ledelse som et fænomen under historisk udvikling og gennemgår, hvordan værdibegreber indenfor ledelsesteori har ændret sig gennem tiden. Bogen holder et teoretisk nutidigt og moderne fokus, samtidig med der anlægges et praksisbaseret perspektiv på ledelse.
Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere på erhvervsrettede og samfundsorienterede videregående uddannelser. Den vil ligeledes være relevant på flere handelshøjskoler samt professionshøjskoler. Professionelle, som gerne vil holde sig opdateret omkring det nyeste indenfor erhverv og ledelsesteorier, vil også kunne finde bogen relevant.
Om forfatterne
Poul Bitsch Olsen er lektor og koordinator ved Virksomhedsledelse på RUC, Jacob Dahl Rendtorff er lektor og studieleder for området, der omfatter kandidatstudierne Virksomhedsstudier og Virksomhedsledelse, og Lars Fuglsang er lektor ved Virksomhedsstudier og Virksomhedsledelse.
Bogen rummer derudover bidrag fra en række forskere og undervisere ved Roskilde Universitet.
Bogen vil være en af hovedbøgerne ved den fremtidige undervisning på Virksomhedstudier og Virksomhedsledelse på RUC.
For yderligere information se bogens hjemmeside.
