Hvordan skal fremtidens kandidatstruktur se ud på RUC?
Fra næste år vil RUC kunne tilbyde mere specialiserede kandidat-uddannelser, der skal tilbydes sideløbende med de nuværende kandidatuddannelser. RUCnyt har spurgt studielederen på Kommunikation og RUC's prorektor, hvilken betydning det får
Hanne Leth Andersen
Lisbeth Thorlacius
Fornyelse. Hvornår er det rette tid til at forny sig selv? Og endnu vigtigere, hvordan? For landets universiteter, og herunder RUC, er det et eviggyldigt spørgsmål, der optager sindene. For hvordan fornyer man 40 års erfaring udi kombistrukturens sirlige og unikke konstruktion, og er kombistrukturen overhovedet den rigtige vej frem for RUC? Men vigtigst af alt: hvordan skaber man rammerne for fremtidens uddannelse, der appellerer bredt, både for RUC-studerende og eksterne studerende?
Det har studieleder på Kommunikation Lisbeth Thorlacius et bud på. Som studieleder for Kommunikation, og derved RUC’s største fag, har Lisbeth Thorlacius set, hvordan andre universiteter hele tiden tilpasser deres kommunikationsuddannelser til omverdenens, de studerendes ønsker og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Som studieleder mener hun derfor, at RUC ikke kan tillade sig at forholde sig passivt over for de udfordringer, der truer Kommunikations position som et af de førende uddannelser inden for området i Danmark.
»Kommunikation bliver mere og mere presset af konkurrence udefra. Kommunikation startede på RUC for lidt mere end 30 år siden, og det var den første kommunikationsuddannelse i Danmark. I mellemtiden er der vokset kommunikationsuddannelser op over hele landet, og især i københavnsområdet, som vil blive en meget stor konkurrent til kommunikationsfaget, som har haft et super brand i mange år,« fortæller Lisbeth Thorlacius.
Hun påpeger især åbningen af Aalborg Universitets afdeling i Ballerup og IT-universitets respektive udbyd af kommunikationsuddannelser, der på sigt kan ’kapre’ de studerende, hvis ikke RUC, og herunder kommunikationsuddannelsen, i højere grad fornyer sig selv.
»Det er utrolig vigtigt, at vi kan være konkurrencedygtige, og derfor udvikler vores fag, så vi fortsat kan tiltrække nye studerende og bevare vores brand. Men det er min helt klare overbevisning, at det kan vi ikke alene med den struktur, vi har nu.«
En integreret kandidatuddannelse er vejen frem
Lisbeth Thorlacius understreger, at hun er stor tilhænger af kombistrukturen, og at mange af de studerende også er glade for studiets opbygning. Men samtidig oplever hun også studerende, der forlader faget efter at have taget deres bachelor for at fokusere på at tage en ’lang’ kommunikationsuddannelse.
Derfor har Lisbeth Thorlacius kæmpet for at få indført en ny kandidatuddannelse på Kommunikation. En uddannelse, der kunne opfylde et af de største krav til fremtidens cand.comm’ere, nemlig et større fokus på samspillet mellem kommunikation og IT. Men vejen dertil har ikke været uden en større debat i mødelokalerne.
»Der har været meget stor modstand, generelt på RUC for en lang, fagintegreret kommunikationsuddannelse. Men der må jeg sige, at rektoratet har støttet os, og det ser ud til, at vi nu kan ansøge om sådan en,« konstaterer Lisbeth Thorlacius.
Fagmæssig kannibalisering ?
Modstanden mod den fagintegrerede uddannelse har været stor. For med Lisbeth Thorlacius ønske om en ny kandidatuddannelse på Kommunikation, kommer en anden væsentlig diskussion for øje.
Ved sammenlægningen af uddannelser er døren pludselig åbnet for, at mindre fag kan være i fare for at blive ’spist’ og kombineret med større og stærkere fag og deres succesfulde fagintegrationer, det som Lisbeth Thorlacius betegner som en fagmæssig kannibalisering.
»Det er jo netop dét, man frygter på RUC, at man kannibaliserer de små fag på RUC. Man kan så sige, at i dette tilfælde, hvor Kommunikation integreres med Datalogi, så hiver vi faktisk et ’lille’ fag med os, og derfor har Datalogi også meget stor interesse i, at vi laver den uddannelse, da de giver dem flere studerende,« mener Lisbeth Thorlacius.
På den måde ser hun flere fordele for samtlige fag ved en evt. integrering, og til spørgsmålet om, hvorvidt en integreret kandidatuddannelse ikke vil ’stjæle’ kandidater fra andre uddannelser, er der ikke megen tvivl at spore.
»Om vi så tager nogle (studerende red.) andre steder fra, det tvivler jeg egentlig lidt på, fordi tanken er egentlig mere at holde på dem, der forlader os, og kunne tiltrække, ikke mindst, nogle udefra. Det er jo meget, meget svært at komme ind på direkte optag på kandidaten i Kommunikation, medmindre man har en bachelor fra RUC. Ved at vi får en fagintegreret kandidatuddannelse i kommunikation, ville vi også kunne optage studerende udefra, der ikke har en kommunikationsbachelor.«
Et vigtigt skridt for valgfriheden
Men diskussionen er også principiel af karakter, for hvor relevant er kombistrukturen i sin nuværende form efter snart 40 år på bagen? Kan kombistrukturen overleve i lyset af den flygtige og umættelige efterspørgsel på mere relevante uddannelser? Det mener Lisbeth Thorlacius bestemt, og hun ser sameksistensen af de forskellige uddannelsesprofiler som et vigtigt led for RUC’s største kerneværdi: valgfriheden.
»Man er meget bange for på RUC, at ved at åbne op for den type uddannelser, kan det ødelægge kombistrukturen, og jeg er fuldstændig uenig. Jeg kan slet ikke se, hvordan det kan påvirke den,« siger hun og fortsætter:
»Min pointe er netop, at man gerne vil give de studerende valgfrihed, og det mener man, at man har nu, men efter min mening har man netop ikke valgfrihed, fordi at man tvinger de studerende ind i kombistrukturen. Valgfrihed handler om, at vi også kan tilbyde noget andet, de studerende kan vælge. Som det er nu, har vi absolut ikke valgfrihed.«
Med den integrerede kandidatuddannelse bliver graden af valgfrihed endnu større på RUC, men hvis man tror, at den fagintegrerede kandidatuddannelse helt erstatter kombistrukturen i fremtiden, så tager man fejl.
For spørger man prorektor Hanne Leth Andersen, så skal den integrerede kandidatuddannelse i stedet ses som et supplement til kombistrukturen. For kombistrukturen er simpelthen en unik og essentiel del af RUC’s brand, mener hun.
»Det er to strukturer, som kan fungere fint sammen. Vi har muligheden for at kombinere to fag fuldstændig frit på RUC, og den opretholder vi, som en stærk måde at lave uddannelser på, men som trænger til nogle samlende elementer og en samlet uddannelsestænkning,« siger hun og fortsætter:
»Den integrerede uddannelse er derimod en uddannelse, hvor vi har tænkt hele uddannelsen sammen i en på forhånd defineret tværfaglighed, mens det i den anden model er den studerende, der definerer tværfagligheden. Men den studerende skal have mere hjælp til det, end vi har givet hidtil, og det har jeg ikke den færdige model til, men det skal vi arbejde mere på her i foråret.«
For selvom den integrerede kandidatuddannelse er et vigtigt skridt for RUC’s udvikling, så skal hele diskussionen om den integrerede kandidatuddannelse også ses som et afsæt for, at kombistrukturen løbende kigges efter i sømmene. Det er faktisk helt på sin plads, mener Hanne Leth Andersen.
»Det er nødvendigt, og der også er mange, der støtter, at vores kombiuddannelser får en mere tydeligt samlet profil. Det er to fag, der er valgt af den studerende, og dermed er der ikke noget krav om samarbejde. Den studerende kan jo have valgt to fag, som har meget lidt sammenhæng, og det er fint nok, og godt at man kan det. Men det er vores ansvar som universitet, at der er sammenhæng og progression i uddannelsen, og det vil vi altså arbejde mere med.«
En af mulighederne, som studieledere og studerende også har efterspurgt, er muligheden for kun at læse et enkelt fag, men det kommer ikke på tale foreløbigt, siger Hanne Leth Andersen:
»Det er der ikke politisk flertal for på RUC. Den mulighed har været grundigt afsøgt, men det er der simpelthen ikke stemning for i de forskellige udvalg og Akademisk Råd.«
Hvor stor indflydelse den fagintegrerede kandidatuddannelse får på kombistrukturen, må tiden vise. Indtil videre er to fremtidige uddannelser sendt til akkreditering hos ACE Denmark og Akkrediteringsrådet, der som akkrediteringsmyndighed står for godkendelse af alle nye universitetsuddannelser. Men efter planen skulle RUC kunne tilbyde to spritnye integrerede kandidatuddannelser i 2013.
Hvad er en fagintegreret kandidatuddannelse?
I modsætning til den nuværende studiestruktur på RUC, hvor man som studerende selv kombinerer to fag og derved læser to fag lige meget, så kan man i stedet vælge en kandidatuddannelse, der er mere specialiseret, og hvor tværfagligheden på forhånd er defineret af uddannelsen. Med andre ord kan man fx læse en kommunikationsuddannelse, der kombinerer kommunikation og IT i en på forhånd defineret ’pakke’, hvor RUC har lavet kombinationen i stedet for den studerende. Men ønsker man ikke det, har man stadigvæk mulighed for at vælge to fag helt frit på RUC, også i fremtiden.