Menneskehandel er også vores skyld
Når vi taler om menneskehandel, så taler vi ofte om de ’onde bagmænd’ og om ’ofrene’ for menneskehandel. I fortællingen om menneskehandel opfatter vi den vestlige verden som uskyldige. Men menneskehandel er også vores ansvar. Det konkluderer en række forskere.
Fattigdom i u-landende er en af de to hovedfaktorer, der har en stor betydning for omfanget af menneskesmugling og menneskehandel til Europa. Det påpeger adjunkt fra Kultur og Sprogmødestudier Christian Groes-Green, der stod i spidsen for afholdelsen af en stor international konference på RUC i april.
”På den ene side er det fattigdom og global ulighed, der får folk til at immigrere fra deres del af verden til vores del af verden. Og hvis vi ikke gør noget ved fattigdommen og uligheden i verden – mellem nord og syd, så vil der fortsat være menneskesmugling,” siger Christian Groes-Green og fremlægger en række løsningsforslag til, hvordan man ville kunne bekæmpe fattigdommen i u-landende:
”Vi kunne ændre vores økonomiske politik over for u-landende, og vi kunne lave andre handelsaftaler. Vi kunne godt gøre en masse andre ting. Vi kunne også forsøge at hjælpe kvinderne med at få arbejde i deres hjemlande. Men vi gør det bare ikke,” lyder det fra Christian Groes-Green, der mener, at så længe vi ikke gør noget ved fattigdommen og den sociale ulighed i u-landende, så er vi medskyldige i menneskesmugling og menneskehandel.
’Fort Europa’ skaber et marked for menneskesmuglere
Årsagen til at der findes menneskesmuglere er desuden Europas lukkede grænser, den restriktive lovgivning på udlændingeområdet og de strenge grænsekontroller. Sådan lød det fra flere af forskerne på den internationale konference i april.
”Menneskesmuglere findes, fordi folk ikke kan rejse frit ind i Europa. Hvis man skal ind i Europa, så er der efterhånden kun én vej, og det er at blive smuglet ind eller handlet ind. Hvis vi nu beslutter os for, at vi har en restriktiv indvandringspolitik, så må vi også gøre os klart, at en af følgevirkningerne kan være en vækst i menneskehandlen,” siger Christian Groes-Green og fortsætter:
”Lovgivningen og at vi i stigende grad lukker grænserne mod omverdenen er årsagen til, at der findes menneskesmuglere, der kan skaffe folk ind i landene på ulovlig vis. Hver gang man laver et initiativ mod indvandring, så skaber man også et miljø, hvor migranterne bliver afhængige af kriminelle for at komme ind i Europa,” siger han.
Men spørgsmålet er så, hvad man bør gøre for at skabe så dårlige arbejdsbetingelser for menneskesmuglerne som muligt. Forskerne til konferencen kom med et svar på dette, fortæller Christian Groes-Green.
”Nogle af dem sagde: Lad os lempe den kontrol, vi har ved grænserne og skabe mere sikre migrationsruter. Eller lad os give nogle særlige arbejdspapirer til folk, der gerne vil ind i Europa og sikre dem ordentlige arbejdsforhold og rettigheder. Det gælder både migranter til byggebranchen, rengøring og omsorgsarbejde og i sexindustrien. På den måde kan vi skabe et miljø, hvor den udnyttelse, der findes, kan minimeres. Det er ikke et populært standpunkt, men derfor er der alligevel nogen forskere, der mener det. De mener, at alternativet er værre,” siger Christian Groes-Green, der selv mener, at en af løsningerne på problematikken er at indføre en mindre restriktiv indvandringspolitik.
Forebyggelse er den bedste metode til at undgå menneskesmugling, påpeger Christian Groes-Green.
”Man kunne satse mere på at skabe uddannelse og jobs til migrantkvinderne, eksempelvis via udviklingsbistanden. Man kunne satse på nogle projekter i de lande, byer og landsbyer, som sårbare migranter og ofre for menneskehandel kommer fra, og dermed mindske de risici, der er ved at migrere. Man skal fortælle de potentielle migranter, hvilke alternativer, de ellers har, og at de skal passe på, hvis de alligevel forsøger at komme til vores del af verden. Der vil være personer, der prøver at udnytte deres drøm om at komme til Europa, og det har vi i de europæiske lande vores del af ansvaret for at beskytte dem imod,” slutter Christian Groes-Green.
Christian Groes-Green’s blog på videnskab.dk: videnskab.dk/profil/christian-groes-green