Nyt kulturhistorisk værk: Kvinder var undervisere helt tilbage i 1500-tallet
Torsdag den 26. september udkommer 1. bind af et nyt kulturhistorisk værk i fem bind om skoler og skolegang i Danmark.
Kvinder var aktive undervisere i skolen helt tilbage til 1500- og 1600-tallet. Det er en af de nye opdagelser, som historiker ved RUC Charlotte Appel præsenterer i første bind af fembindsværket ’Dansk skolehistorie’.
Bogen fortæller skolens historie fra senmiddelalderen frem til 2014 og bringer læseren tæt på skolehverdagen i en mangfoldighed af skoler og på skiftende tiders debat om undervisningen af børn. Det er ikke systemets, politikernes eller filosoffernes skolehistorie, men – for første gang – børnenes, forældrenes og lærernes.
”Skoler er institutioner for børn. Og derfor burde det være en selvfølge at skolehistorie også handler om børns og om barndommens historie. Men sådan har det ikke altid været. Ofte har skolehistorie mest handlet om lovparagraffer og skolebygninger og om betydningsfulde ’skolemænd’ og deres pædagogiske idéer,” fortæller Charlotte Appel, der har redigeret værket sammen med professor Ning de Coninck-Smith fra DPU.
Et af de nye fund, der bliver omtalt i bogen, er, at de lærere, der tog sig af børneundervisningen fra reformationstiden og frem udgjorde en meget broget skare. Ikke kun degne og studenter men også handicappede soldater, unge bondekarle og kvinder tjente til livets ophold ved at undervise.
”Kvindelige lærere er ikke et fænomen, der først kommer til i 1800- og 1900-tallet modsat hvad man hidtil har troet. At kvinder var aktive undervisere er et fænomen med rødder meget længere tilbage - helt tilbage i 1500-tallet,” fortæller Charlotte Appel.
Om 'Bind 1: Da læreren holdt skole - Tiden før 1780'
I seriens første bind beskriver historikerne Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen, hvordan skolegang udviklede sig fra middelalderens slutning frem til ca. 1780. Også dengang kæmpede skolen og forældrene om børnenes tid. I 1700-tallet havde skolen bl.a. som mål at lære børnene at læse og give dem basal viden om kristendom, så de var parate til at blive konfirmeret. Forældrene på deres side havde ofte brug for børnene som arbejdskraft i marken eller hjemmet, og de fleste børn arbejdede langt mere, end de gik i skole.
Nutidens debat om nødvendigheden af differentieret undervisning har også tråde tilbage i tiden. For det var i høj grad det, der foregik i landsbyskolerne. Her måtte en lærer i samme rum undervise børn på meget forskellige indlæringstrin.
Til gengæld var der før 1730’erne ingen statslig lovgivning, der bestemte, at alle børn kom i skole. Men lige som i dag var der forældre, der gik op i, at deres børn fik en god opdragelse og lærte de færdigheder, der var nødvendige for at klare sig som voksne. Ofte var det forældrene, der sørgede for at finde en egnet lærer. Og når blot der var en lærer, så kunne der holdes børneskole.
Projektet er finansieret af Carlsbergfondet i samarbejde med Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.