RUC-forsker har fundet en mulig kur mod diabetes
Ved at skrue på forskellige variabler i en matematisk model, har Kenneth Hagde Mandrup Nielsen, der er ph.d.-studerende på Matematik på RUC, fundet frem til en kur, der i fremtiden – måske – kan forhindre diabetes i at opstå.
Med en ny metode vil man i fremtiden måske kunne forebygge diabetes 1. Det konkluderer Kenneth Hagde Mandrup Nielsen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Natur, Systemer og Modeller på Roskilde Universitet.
Hans teori er, at man via en tilførsel af en bestemt type celler kan booste kroppens eget immunforsvar til at forhindre et udbrud af diabetes 1. Metoden er afprøvet på mus med anlæg for at udvikle diabetes, og resultatet af afprøvningen viste, at man var i stand til at forhindre sygdommen i at opstå i 85 pct. af musenes tilfælde.
”Meget peger på, at man i fremtiden kan undersøge, om babyer har arveanlæg for diabetes. Hvis de har det, kan man måske kvæle sygdommen i opløbet ved at give babyerne en dosis af deres egne makrofager - for at sige det lidt groft,” siger Kenneth Hagde Mandrup Nielsen.
Makrofager er en bestemt type celler, der under normale omstændigheder medvirker til udviklingen af diabetes, fordi de er med til at ødelægge evnen til at producere insulin. Makrofagerne udskiller nemlig nogle signalstoffer, der kan få betaceller, der producerer insulin, til at dø. Men tilføres der nok af denne type celler, lader det til, at de i stedet gør det modsatte, og altså hjælper med at forhindre diabetesen i at opstå.
”Umiddelbart virker det som ekstra brænde på bålet at tilføre kroppen flere makrofager, da de også bridrager til udviklingen af diabetes, men det lader til at virke omvendt. Der er et vist sammenfald mellem de hændelser, der trigger diabetes hos mus, grise og formentligt også hos mennesker,” siger Kenneth Hagde Mandrup Nielsen.
Roskilde Universitet og vejlederne har været vigtige
Ifølge Kenneth Hagde Mandrup Nielsen har Roskilde Universitet haft en stor betydning for, at han kunne nå så langt med sin forskning.
”Jeg mener, at især det problemorienterede projektarbejde, hvor du kaster dig ud på dybt vand og undersøger et emne og et problem, som du på forhånd ikke har noget som helst begreb om – det har haft betydning for de projekter og den forskning, jeg har kastet mig ud i løbet af uddannelsen,” siger Kenneth Hagde Mandrup Nielsen, der påpeger, at særligt hans speciale og ph.d.-vejleder, Johnny T. Ottesen har haft en stor betydning for, hvor langt han er kommet med sin forskning.
Næste skridt for Kenneth Hagde Mandrup Nielsen bliver at aflevere sin ph.d.-afhandling. Omdrejningspunktet for ph.d.-en er at undersøge, hvordan et for højt sukkerindtag over en lang periode kan føre til en aktivering af en bestemt immuncelle kaldet T-cellen, der spiller en stor rolle for udviklingen af diabetes.
Hvad er makrofager?
Makrofagerne bliver kaldt for ’immunforsvarets skraldemænd’, fordi det er de celler, der spiser alle dine døde celler og fordøjer dem. Sommetider er makrofagerne for langsomme i optrækket, og de får først spist de døde celler, når de er nået ind i ’anden dødsfase’. Når det sker, vil makrofagerne efterfølgende udskille nogle signalstoffer, der gør, at endnu flere betaceller dør. Betacellerne producerer vores insulin, som er essentiel for at regulere vores blodsukker. Hvis for mange af disse celler dør, så stiger blodsukkerkoncentrationen, og diabetes kan opstå.
Makrofagerne har en dobbeltrolle. De er både med til at rydde op ved at spise de døde celler, men samtidig er de også med til at bidrage til udviklingen af diabetes. Konklusionen i Kenneth Hagde Mandrup Nielsens forskning er, at en ekstra dosis af makrofager kan forhindre diabetes i at opstå.
Diabetes 1 hænger sammen med for lav insulinproduktion og dermed med forhøjet blodsukker. Dette kan i sidste instans være dødeligt – faktisk var type 1 diabetes indtil omkring 1920’erne en dødsdom.