Danskerne var klogest i 1700-tallet
Danske sømænd var bedre til at læse, skrive og regne end både franske, tyske, spanske, hollandske og italienske sømænd i 1700-tallet. Det viser en ny undersøgelse, som en forsker fra RUC står bag
Lektor ved RUC Bo Poulsen
Glem alt om dumme, danske vikinger. I 1700-tallet lå de skandinaviske søfolk helt i top, når det gjaldt om at bruge hovedet:
”De menige søfolk havde flere færdigheder i Nordeuropa, end de havde i Sydeuropa. Og når det kom til danskerne og skandinaverne er tendensen endnu mere markant. Det var et resultat, vi ikke havde ventet at se”, siger Bo Poulsen, lektor ved Institut for Kultur og Identitet og Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC, som sammen med Dr. Jelle van Lottum fra University of Cambridge står bag en ny opsigtvækkende undersøgelse, som også kan bekræfte, at jo: Det lønner sig at være kvik i pæren.
1000 søforhør
Undersøgelsen bygger på 966 søforhør, som forskerne har gennemgået på Rigsarkivet i London. I 1700-tallet var England nemlig i krig med stort set alle andre europæiske lande. Det medførte, at flere tusinde fremmede skibe blev bragt op, hvorefter besætningen blev stillet for en militær domstol og underkastet søforhør, der afsluttedes med en nedskrevet vidneforklaring. Op mod 20000 af disse er bevaret for eftertiden. Det er de dokumenter, der nu, efter forskernes systematiske analyse, kan dokumentere datidens søfolks numeriske og skriftlige færdigheder:
”Vi har kigget på dokumenterne og sammenlignet de forskellige nationaliteters evne til at huske deres alder og evne til at kunne skrive under med deres navn på retspapiret frem for blot at sætte et x”, forklarer Bo Poulsen.
Retspapirerne, som danner grundlag for undersøgelsen, er ifølge Bo Poulsen det ’bedste kildemateriale man kan støve op overhovedet’, hvis man vi sige noget om forskelle landene imellem, fordi materialet er fuldstændig homogent. Som regel er man nemlig nødt til at indsamle informationerne fra forskellige lande, hvis man vil sammenligne på tværs af landegrænser, og det kan svække validiteten.
Det betaler sig at være klog
Formålet med undersøgelsen er at bidrage med et kvalificeret indspark til den forskningsdiskussion, som omhandler hvilken rolle folks intellektuelle evner – såkaldt human kapital – spiller for et samfunds økonomiske udvikling. I et moderne samfund som Danmark tillægger man det stor værdi, men der findes endnu ikke meget videnskabeligt belæg for den historiske udvikling af human kapital på tværs af landegrænser, pointerer Bo Poulsen og uddyber:
”Vi har valgt at kigge på det første globaliserede arbejdsmarked – det maritime; kunne det betale sig at kunne noget ekstraordinært i 1700-tallet? Har der været gevinst ved at være kvik i hovedet? Ja, det har der, viser vores undersøgelse.”
Af retspapirerne fremgår det nemlig, at kaptajnerne, som fik den markant højeste løn, også var dem, der havde de bedste færdigheder. De lavest rangerende på skibene var til gengæld dem, det kneb mest for med de boglige færdigheder. Samtidigt er det tydeligt, at der generelt var et højere niveau i Nordeuropa end i Sydeuropa.
”Det understreger, at en veluddannet arbejdsstyrke har været velanskrevet i flere århundreder, og det er ikke et tilfælde, at det er de præcist samme samfund i Nordvesteuropa, der i kølvandet på den industrielle revolution blev globalt førende stater – og til dels stadig er det”, siger Bo Poulsen.