Elever disciplineres som i 1800-tallet
I dagens folkeskole er der fokus på mange af de samme emner som helt tilbage i 1800-tallet. Det konkluderer en forsker fra RUC, der netop har publiceret sin ph.d.-afhandling om undervisning i folkeskolen anno 2012.
Claus Munch Drejer
Sid stille, spis sundt – og vær god til at regne og læse.
De temaer, der vægtes i nutidens folkeskole, minder meget om de emner, der var fokus på i 1800-tallet. Det konkluderer Claus Munch Drejer fra RUC i en ny ph.d.-afhandling.
“Det er overraskende, at folkeskolen på mange områder har fokus på de samme temaer, som man havde i slutningen af 1800-tallet. Der er fokus på det, der kan måles og vejes. Og lærernes metodefrihed er under pres”, siger Claus Munch Drejer og forklarer, at det bl.a. er en konsekvens af den øgede fokus på test og evalueringer fra politisk hold.
I løbet af de sidste 10 år har man fokuseret mere på den evidensbaserede undervisning i folkeskolen, fortæller Claus Munch Drejer, og selvom der også er store forskelle mellem undervisningen dengang og i dag, springer lighederne i øjnene, påpeger han:
”I 1800-tallet mente de førende pædagoger, at det, som eleven kunne se og høre, var det, der bedst fandt vej ind til sjælen. Hvis eleverne fx skulle lære om en elefant, viste læreren et billede af en elefant på tavlen fremfor at give dem en bog om emnet,” fortæller han.
”Selve formen har ændret sig i dag, men den positivistiske tilgang til undervisningen er den samme; dvs. at der er vægt på det målbare og de evner, som kan ses i en test - og mindre fokus på de kreative fag og den individuelle elev i den daglige undervisning, i modsætning til fx i 1990’erne”, forklarer Claus Munch Drejer.
Fokus på adfærd og sundhed
Desuden er bl.a. adfærd og sundhed ifølge forskeren områder, som både var vigtige dengang og i dag. I 1800-tallet skulle eleverne kunne læse og skrive for at komme ud på det nye, industrialiserede arbejdsmarked, og eleven skulle være sund, da det krævede et godt fysisk helbred at arbejde i industrien. I dag er samfundet præget af globalisering og konkurrence, og i den forbindelse er bl.a. adfærd og sundhed igen blevet centrale emner i folkeskolen, forklarer Claus Munch Drejer:
”I dag opfordres eleverne til at dyrke mere motion og spise sundt for at kunne lære mere. Og deres adfærd er kommet i fokus igen, fordi et godt og roligt læringsmiljø skærper indlæringen,” fortæller forskeren.
De sidste 10 år har en række forskellige adfærdsregulerende teknikker vundet frem, fortæller han:
”Skolen har meget fokus på urolige børn. Fx børn med ADHD. Og man har indført classroom management, som præger undervisningen med mange regler, fx for hvor man må hænge sin jakke og taske.”
Desuden fokuserer folkeskolen primært på læsning, skrivning og regning, ligesom i 1800-tallet – og mindre på samarbejdsevner og kreative fag, fortæller Claus Munch Drejer og tilføjer, at disciplinen i dag er hårdere end for bare 10 år siden:
”Der bliver sat langt hårdere ind i dag over for de elever, der ikke kan sine ting sammenlignet med fx i 80’erne og 90’erne. Og med elevplanerne, nationale test og evalueringer synliggør man i stigende grad, hvilke elever der er svage, og hvilke elever der klarer sig godt,” forklarer Claus Munch Drejer, som ikke tager stilling til, om det er en positiv eller negativ udvikling.
Om ph.d.-afhandlingen
Titel: Elev og magt. En analyse af subjektiveringsstrategien af eleven, 1822-2010.
Ph.d.-forsvar: Torsdag d. 8. november 2012, kl. 13.00, Bygning 25.3. – Klyngerummet
Læs flere artikler fra Tæt på videnskaben