Filosof: "Giv skattefradrag til organdonorer"
Organdonorer bør belønnes med et skattefradrag eller andre økonomiske fordele, mener lektor i filosofi Thomas Søbirk Petersen, der har fået en artikel om forslaget optaget i det anerkendte tidsskrift ’Journal of Medical Ethics’
Thomas Søbirk Petersen
Tilmeld dig organdonorregistret og slip billigere i skat. Lyder det langt ude?
Nej, det er sund fornuft, mener studieleder og lektor i filosofi ved RUC, Thomas Søbirk Petersen, der i en ny artikel i tidsskriftet ’Journal of Medical Ethics’, sammen med sin medforfatter Kasper Lippert-Rasmussen, præsenterer fem argumenter for, at det skal kunne betale sig økonomisk at melde sig som organdonor.
Danskerne vil nemlig gerne lade sig registrere som organdonorer – ca. 75 % viser spørgeundersøgelser - men får det ikke gjort, lyder et af argumenterne bag forslaget:
”Og undersøgelser peger på - fx i forbindelse med ulandsbistand - at folk faktisk er mere villige til at donere noget, hvis de får noget igen i form af fx et fradrag”, siger Thomas Søbirk Petersen.
Stigende problem
I Danmark dør der ifølge de officielle tal ca. 60 personer om året pga. organmangel. Men reelt er tallet højere, da man for at blive registreret skal igennem en række undersøgelser, som ikke alle når at fuldføre, fortæller Thomas Søbirk Petersen, som påpeger, at der er et akut behov for at skaffe flere donorer i Danmark:
”Problemet med organmangel er stigende, fordi der er flere og flere, der bliver ældre, får sukkersyge osv. – nogle af de ting, der kan gøre, at vores organer ikke virker længere.”
I artiklen skitserer Thomas Søbirk Petersen og hans medforfatter forskellige argumenter mod forslaget. Ingen af dem er overbevisende, mener han:
”Fra jeg startede en debat om det her emne i Ugeskrift for Læger tilbage i 2008, har jeg samlet en masse viden om de bekymringer, folk har for forslaget. Ét argument er, at det vil skræmme folk væk - at de vil sige: nej, det vil jeg ikke gøre, hvis der er penge involveret. At det på en eller anden måde bliver ’dårligere’, moralsk set, af at der kommer penge ind i billedet.”
”Til det vil jeg bare sige: Det kommer an på en prøve. Hver gang vi går på weekend, er der mindst én i Danmark, der dør af organmangel. Jo flere organer, jo flere kan vi hjælpe. Som minimum må vi sætte nogle forsøg i gang”, lyder opfordringen fra Thomas Søbirk Petersen.
Ikke en handelsvare
Mener du, at forslaget er realistisk?
”Jeg tror ikke, det er specielt realistisk. Hvis man kigger på forskellige muligheder for at skaffe flere organdonorer – så er dette forslag måske lidt ude i det ekstreme felt. Men det er ikke det mest ekstreme. Det ville være at sige: Staten ejer dine organer, når du er død - men det er jo slet ikke det, der er tale om her”, pointerer Thomas Søbirk Petersen.
Han håber dog, at forslaget kan være med til at ændre folks opfattelse af, hvad der er ekstremt, sådan at flere ville være villige til at overveje forslag, der ligger ’i midten af spektret’:
”Fx et ’melde fra’-system, hvor alle automatisk er organdonorer, og så kan melde sig ud. I stedet for et ’melde til’-system, som vi har i Danmark, hvor man for at blive organdonor er tvunget til at blive konfronteret med sin egen død. Det holder mange tilbage, tror jeg.”
Hvorfor tror du, at folk oplever forslaget som ekstremt?
”Det er sådan en overskrift som: ’Kroppen er til salg’. Og det er jo noget vrøvl. For vores forslag har jo ikke noget at gøre med salg, ligesom når vi køber en cola”, fastslår Thomas Søbirk Petersen.
”Det her er ikke en handel. En handel involverer fx typisk, at der er en pris. Og desuden er det heller ikke sikkert, at der bliver en handel. Men man får et fradrag for at stille sig til rådighed. Jeg vil kalde det kompensation for konfrontationen med sin egen død, og får besværet med at udfylde formularer etc.”
Fornuft vs. følelse
Er det samfundets opgave at diktere, hvad der er det rigtige i forbindelse med organdonation - folk har jo valget i dag – og alligevel vælger melder de sig ikke?
”Jeg tror da, at de fleste vil sige, at staten i et eller andet omfang har et ansvar for at skabe et samfund, hvor så få som muligt dør.”
”Da jeg var dreng, indførte man sikkerhedsselen - det var i 70’erne - og min far var meget imod det. I år har tal vist, at selen har reddet 1 mio. mennesker fra at blive slået ihjel. Og folk er glade for sikkerhedsselen i dag. Eller tag rygeloven – der var et ramaskrig. Men i dag er folk glade for den.”
Du taler meget til fornuften med argumenterne. Men måske har det for mange mere noget med følelser at gøre, fx at skulle beslutte om man vil give sit hjerte væk?
”Jeg har også meget stærke følelser på det her område – det er det, der driver mig til at skrive de her ting. Så jo, jeg har forståelse for, at folk har følelser på det her felt – og jeg mener også, at følelser er den benzin, der driver os til at have nogle moralske holdninger. Skal vi gå i krig? Hvorfor er du imod abort osv.?”
”Men når vi skal tage vigtige beslutninger i vores liv, skal vi så kun konsultere vores følelser? Jeg tror, de fleste ville sige, at når vi tager vigtige beslutninger, så skal vi koble noget fornuft på. Og det er ved at se på argumenter.”
Fokus på omkostningerne
Hvad tror du, er den vigtigste grund til, at folk ikke melder sig ind i organdonorregistret?
”Måske har man for travlt med andre ting. Og så er der også det med, at man skal konfronteres med, hvad der sker med ens krop - at blive skåret i. Men hvorfor kun tænke på omkostningerne? Hvorfor ikke også kigge på, hvad der kommer ud af det? Måske kan man redde 2 børn. Hvad er vigtigst, at redde dem – eller at man kan undgå at blive konfronteret med noget, der er ubehageligt?”
Tror du, det vil gøre en forskel for de mennesker, der ikke kan lide at blive konfronteret med deres død – at de får et skattefradrag?
”Der er noget, der tyder på, at det får folk til at give mere inden for velgørenhed. Men det, vi lægger op til, er, at man laver nogle forsøg.”
De årsager, der gør, at folk ikke giver penge til ulandsbistand, er måske nogle andre end dem, der gør, at de ikke melder sig som organdonorer?
”Jo, måske. Mht. ulandsbistand er der mange, der siger: det vil vi ikke støtte, for det virker ikke. Nogen kunne også have den betænkelighed i forhold til organerne – bliver de nu brugt? Men det gør de!”
Hvorfor er det vigtigt at lytte til en filosof i spørgsmål om organdonation?
”Vi arbejder med etiske problemstillinger. Og inden for moralfilosofi er der en lang tradition for at arbejde med konkrete samfundsproblemstillinger; vi er trænet i at identificere argumenter for og imod et eller andet - og systematisere dem, og udfordre dem”, forklarer Thomas Søbirk Petersen.
”I politiske diskussioner vender man stadig tommelfingeren nedad til forslaget. Men engang var der heller ikke flertal for, at kvinder skulle have stemmeret. Så tingene ændrer sig. Så jeg håber da, at vi med tiden vil se anderledes på det her, og dermed kan redde nogle liv.”
Artiklen ’Ethics, Organ donation and Tax: A Proposal’ er antaget til publikation i en kommende udgave af ’Journal of Medical Ethics’.