”Læringskulturen er en barriere for etniske minoritetselever”
Hvad er forklaringen på, at etniske minoritetselever har sværere ved at færdiggøre en uddannelse end etniske danskere? Det har to RUC-forskere – med udgangspunkt i pædagogikken - søgt at finde et svar på ved at studere en AMU-buschaufføruddannelse
Michael Svendsen Pedersen
Mange statistikker og undersøgelser viser, at etniske minoritetselever generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end elever med ’dansk’ baggrund.
To forskere fra RUC mener, at problemet for ofte kun håndteres ud fra en opfattelse af, at det er den enkelte elev, der er problemet: Eleven mangler sproglige, kulturelle og sociale færdigheder.
Under overskriften ”’Så kører det!’ – Fastholdelse af flygtninge og indvandrere i AMU-uddannelse” retter lektorerne, Michael Svendsen Pedersen og Kirsten Larsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC, i stedet blikket mod uddannelsesinstitutionen og den måde, der undervises på. Hvilke barrierer møder eleverne på AMU’s buschaufføruddannelse - og hvordan kan lærerne ændre undervisningen med ambitionen om at sikre flere af eleverne et uddannelsesbevis?
Kulturelle og sproglige problemer
RUC-forskernes undersøgelse viser, at der i undervisningen er megen ’buschauffør-jargon’, underforstået viden, indforståede kulturelle koder, og mange andre ting, som eleverne
forudsættes at være med på:
”Når læreren fx spørger, hvordan man skal behandle en passager som ’Brian der står med en kølle og vil berige sig’, skal man vide at ’Brian’ er et navn, der kan forbindes med en socialt utilpasset dreng, at ’kølle’ er et slagvåben, som ukultiverede huleboere anvender, og at berige sig’ er et formelt ord for at ’stjæle penge’”, siger Michael Svendsen Pedersen.
Og så skal man i øvrigt være med på, at der ligger en del ’dansk’ ironi i en sådan beskrivelse af en passager, påpeger han.
Og der er mange andre sproglige og kulturelle udfordringer på buschaufføruddannelsen, viser rapporten: Fx oplever nogle af eleverne, at trafik og buskørsel i Danmark er styret af en masse unødvendige regler og bestemmelser. For andre elever virker det stødende, når der går for meget sexistisk mande-snak i den.
En anden vigtig faktor er det, forskerne kalder ’gråzonesprog’, dvs. det sprog der ligger mellem ’det tekniske sprog’ og ’hverdagssproget’:
”Tag et ord som ’beregningscentrum’. De fleste ved, hvad ’beregning’ og ’centrum’ betyder, men har man dansk som andetsprog, kan det være ord, man er lidt usikre på - og det gør det så endnu mere vanskeligt, når de bliver sat sammen”, siger Michael Svendsen Pedersen.
Tankpasser-pædagogik
For at undersøge hvordan man kan give disse elever bedre læringsmuligheder i uddannelsen, har forskerne kigget på det, de kalder uddannelsens ’læringskultur’.
Michael Svendsen Pedersen henviser til et eksempel fra undervisningen, hvor læreren spørger eleverne om reglerne for, hvad passagererne må have med i bussen:
Lærer: Vi talte om barnevogne og klapvogne, hvor mange måtte vi have i bussen?
Elev: To
Lærer: Hvad med manuel kørestol?
Elev: Én
Lærer: Hvorfor kun én?
Elev: Fordi der er sikkerhedssele i.
Lærer: Godt. Cykler, må vi have cykler med i nogle busser?
Elev: Kun småbørnscykler som bagage.
Lærer: Et barn på ti år står på stoppestedet og vil gerne med bussen, han har rulleskøjter på, hvad gør vi?
Elev: Vi afviser rulleskøjter, vi må ikke have i bussen.
Lærer: Præcis, og det betyder, at du siger til ham?
Elev: Tag dem af.
Først har læreren forklaret reglerne grundigt, derefter får eleverne tjekspørgsmål som i eksemplet, og endelig er der en masse prøver.
Denne måde at undervise på nærmer sig en ’tankpasser-pædagogik’, forklarer Michael Svendsen Pedersen – en pædagogik og undervisningsform hvor eleven opfattes og fastholdes som passiv modtager af et bestemt stof:
”Læringskulturen giver ikke plads til at få afklaret al den indforståede og forudsatte viden, man ikke kan gennemskue eller ikke forstår, og man får ikke mulighed for at bringe sine egne forståelser og erfaringer i spil. Læringskulturen blokerer derfor for nogle af elevernes læringsmuligheder.”
Læringskultur
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det en vigtig pointe, at de anvender begrebet ’læringskultur’, og ikke fx ’læringsmiljø’ eller ’undervisningsmåde’:
”Begrebet fremhæver, at det, der foregår i undervisningen, er et samspil – eller en samhandlen - hvor lærere og elever handler sammen på en bestemt måde: de arbejder med bestemte typer af opgaver, de kommunikerer på en bestemt måde, de har bestemte forventninger til hinanden som ’elev’ og ’lærer’ osv.”
Forskerne har gennemført interviews med flere af de etniske minoritetselever, hvor eleverne fortæller om baggrunden for, at de har valgt at blive buschauffør. Her viste det sig, at de alle så uddannelsen som en chance for at få et arbejdsliv, der gav bedre rammer for deres liv. De var derfor indstillet på at arbejde hårdt og målrettet på udannelsen, men var også afhængige af at få mulighed for at lære med udgangspunkt i deres egen viden og erfaringer.
Problemet er ’de institutionelle rammer’, mener RUC-forskerne, og at der er for mange regler for, hvordan uddannelsen skal tilrettelægges, mht. pensum, prøver osv., for det sætter grænser for, hvor store forandringer man kan implementere i undervisningen.
”Men netop fordi læringskulturen er mennesker, der handler sammen, er der også muligheder for inden for rammerne at gøre tingene på en anden måde”, siger Michael Svendsen Pedersen.
Ændring af læringskulturen
I forbindelse med undersøgelsen blev der eksperimenteret med forskellige pædagogiske måder at ændre på læringskulturen. I stedet for at få tingene forklaret, blev eleverne bedt om at løse opgaver i grupper, så de fik mulighed for at spille ud med deres egen viden og erfaring, og opnå et større ’læringsfællesskab’ med hinanden. Der blev også brugt billedmateriale i teoriundervisningen for at gøre tingene mere sanselige, og der blev arbejdet med at knytte teoriundervisningen og køreundervisningen bedre sammen.
Michael Svendsen Pedersen konkluderer om erfaringerne fra projektet:
”Det er ikke svært at lave nye pædagogiske aktiviteter, men det er svært at ændre en hel læringskultur.”
Lærernes egen konklusion var, at de var begyndt at tænke på en anden måde.
”Og det er jo helt afgørende for at kunne komme videre. Under alle omstændigheder tror vi, at vi med begrebet læringskultur har fundet en ny tilgang til, hvordan man kan forstå, hvad der udgør barrierer og læringsmuligheder for etniske minoritetselever i uddannelsessystemet.”
Læs flere artikler fra 'Tæt på videnskaben' her.