'Nede i Bruxelles' er rykket lidt tættere på
Men det var formen mere end indholdet, der bestemte omfanget af pressens dækning af det danske EU-formandskab, konkluderer lektor i journalistik i ny medieanalyse
Mark Blach-Ørsten
Det danske formandskab meldte klart ud, hvilke politiske prioriteringer som stod på dagsordenen: Et ansvarligt Europa, et dynamisk Europa, et sikkert Europa og et grønt Europa.
Men var det også denne dagsorden, nyhedsmedierne fokuserede på i dækningen af formandskabets første tre måneder?
Denne artikel analyserer pressens dækning af formandskabet i tre specifikke nedslagspunkter: 1) Overdragelsen af formandsskabet til Danmark (1.januar -8.januar), 2) en uge, hvor Danmark er vært for et rådsmøde i København (23. januar- 29.januar), 3)en uge, hvor Danmark er vært for et Europæisk rådsmøde i Bruxelles (27. februar – 4. marts).
Analysen viser, at dækningen af formandskabet i højere grad end dækningen af EU-generelt har været placeret under Indland frem for i sektionerne Udland og Erhverv, hvor EU-stoffet, ifølge tidligere analyser, normalt bliver publiceret. Dette tyder på en højere prioritering af formandskabets nyhedsværdi på de forskellige redaktioner. Det var dog ikke formandsskabets program, der dominerede mediedækningen, i stedet satte medierne i høj grad deres egen dagsorden. Samtidig viser analysen, at avisernes fokus på formandskabet leder til en dækning, der i højere grad er domesticeret frem for europæiseret. Fokus rettes mod de danske politikeres præstationer og budskaber, og ikke på det større europæiske perspektiv.
Mest dækning først
De overordnede resultater af analysen viser, at den første del af dækningen forekommer i den uge, hvor Danmark overtager formandskabet, mens rådsmødet i København tegner sig for den næststørste del af dækningen. Rådsmødet, som ligger i Bruxelles, modtager den mindste dækning skønt dette møde, der er et møde det i Europæiske Råd med finanspagten på dagsordenen, på mange måder er et realpolitisk vigtigere møde end mødet i København.
Resultaterne af den overordnede dækninger viser således de samme tendenser som Boomgaarden m.fl. (2010) fremhæver, nemlig at dækninger skifter fra begivenhed til begivenhed, og at møder i Bruxelles, selv i landet, der har formandsskabet, ikke har samme interesse som møder, der foregår tæt på. At nærhed således er et nyhedskriterium i sig selv er ikke noget nyt, men stammer helt tilbage fra Galtung & Ruge (1969) første analyse af udlandsdækningen. Det er dog værd at bemærke, hvor tydeligt dette stadig slår igennem i 2012.
Form vigtigere end indhold
Analysen af pressens dækning af formandskabet i tre udvalgte perioder udviser på flere parametre de samme tendenser, som de i artiklen omtalte internationale forskningsresultater. For det første viser den samlede prioriteringen af dækningen, at det i høj grad er typen af begivenhed, frem for begivenhedens realpolitiske indhold/betydning, der er med til at bestemme omfanget af dækningen. Således dækkes den ceremonielle overdragelse af formandskabet til Danmark i højere grad, end de efterfølgende tungere ’realpolitiske’ møder. For det andet viser analysen, at mødet i Bruxelles, er det møde, som får den mindste opmærksomhed fra pressen side, hvilket bekræfter forestillingen om, at politikken ’nede i Bruxelles’ (Lund, 2002) stadig opfattes af medierne, som noget, der er langt væk fra danskerne, og som derfor ikke skal dækkes i samme omfang, som begivenheder, der udspiller sig tættere på.
Prioritering af formandskabet
Analysen viser dog også, at formandskabet bliver prioriteret højere af medierne end den almindelige EU-dækning, hvilket i analysen kommer til udtryk ved, at dækningen af formandskabet i høj grad findes under Indland langt fremme i aviserne, frem for i sektionerne Udland og Erhverv, som det ellers er karakteristisk for den almindelige EU-dækning.
Domesticeret dækning
Analysen viser også, at medierne kun i begrænset omfang beskæftiger sig med formandskabet fastlagte dagsorden, og i højere grad lader deres dækning styre af aktuelle begivenheder og den politiske dagsorden på Christiansborg. Mediernes dækning påvirkes af udbuddet/udvalget af kildeudsagn, og det er kun i et begrænset antal tilfælde, at medierne selv sætter en kritisk dagsorden i de tre udvalgte analyseperioder.
Endelig viser analysen, at dækningen i højere grad er domesticeret end europæiseret. Dette svarer til resultatet af flere tidligere analyser og viser, at avisernes fokus på formandskabet ganske vist bringer historierne om formandskabet længere frem i aviserne, og dermed højere op på mediernes dagsorden, men at prisen for dette, er en domesticering af de europæiske problemstillinger, som er til debat. Dermed bliver avisernes læsere i høj grad kloge på, hvad formandskabet og danske politikere måtte mene om en problemstilling, men kun i begrænset grad oplyst om, hvordan andre af EU’s politiske aktører måtte forholde sig til samme.
Artiklen er et uddrag af en artikel bragt i et temanummer af tidsskriftet Økonomi & Politik (september, 2012).
Læs flere artikler fra Tæt på videnskaben