Ny forskning: Mentorer har en vigtig samfundsfunktion for udsatte borgere
I mere end 10 år har tusinder af frivillige og lønnede mentorer bidraget til samfundets sociale kapital ved at støtte medborgere, der har en aktuel risiko for at blive marginaliseret. Men der er behov for at give mentorerne større samfundsmæssig anerkendelse, konkluderer Lars Holmboe fra Roskilde Universitet i en ny ph.d.-afhandling.
”De sidste 10 år har mentorordninger udviklet sig til at blive en central del af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. I dag bliver mentorordninger nævnt i forbindelse med de fleste nye tiltag - fra fleksjob over ressourceforløb til indsatsen over for særligt udsatte unge,” fortæller Lars Holmboe fra Institut fra Miljø Samfund og Rumlig Forandring ved Roskilde Universitet.
I sin ph.d.-afhandling har han undersøgt, hvad der sker med de såkaldte udsatte borgere, der får tildelt en mentor. Får relationen betydning for personens videre liv? Hvad sker der over tid for den, der får en mentor?
”Der gemmer sig store samfundsmæssige ressourcer i at tildele særligt udsatte personer en mentor. Min undersøgelse viser, at mentoren giver den udsatte borger fornyet kontinuitet i hverdagen, fornyet handlekraft og at mentoren kan hjælpe med at finde arbejde og nye veje ind i det sociale liv”, siger Lars Holmboe.
De personer, der typisk får en mentor, er mennesker, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet efter længere tids sygdom, eller som er gået ned med stress; samfundsborgere, der har en aktuel risiko for samfundsmæssig marginalisering og social eksklusion. Relationen til mentoren bygger ifølge Lars Holmboe på fortrolighed, gensidighed og tillid.
”Samfundsmæssigt er mentorordninger et meget vigtigt politisk redskab, der i langt højere grad burde prioriteres for at forhindre borgeres sociale eksklusion,” siger Lars Holmboe på baggrund af sin ph.d.-afhandling og peger på, at mentorordningerne kunne forbedres ved at rette blikket mod den viden og de erfaringer, de mange mentorer opbygger.
”Deres viden kunne i langt højere grad sættes i spil gennem netværksdannelse og kollektiv supervision. Der er et stort behov for at sikre mentorenes arbejde ved at give dem mulighed for at udveksle gode og mindre gode erfaringer med ligesindede. Det kan ske ved at understøtte lokale mentornetværk og professionel supervision. Særligt når mentorerne støder på vanskeligheder i arbejdet”.
Læs hele afhandlingen her