Ny forskning: Sådan kan vi hjælpe børn med særlige behov
Ny forskningsrapport fra Roskilde Universitet viser, hvordan man kan sikre bedre inklusion af børn med ADHD og autisme ved at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og specialskoler.
Børn med funktionsnedsættelser kan få et bedre livsforløb, lære mere og opnå større sociale kompetencer, hvis SFO´ens pædagoger og folkeskolens lærere bliver bedre til at samarbejde med specialskolernes lærere, special- og socialpædagoger.
Det konkluderer forskere fra RUC i ny rapport, som er resultatet af projektet ’Sundhedsfremmende Pædagogik i Hverdagskulturen.’
Folkeskolen ikke parat til specialbørn
Inklusionsdiskussionen skabte oprindeligt en forestilling om, at man skulle hente børn og unge med funktionsnedsættelser ud af specialinstitutioner for at skabe et hverdagsliv med skoler og lokalsamfund, der kunne rumme de unge. Men i rapporten påpeger forskerne, at det tager flere år at opbygge en specialpædagogisk praksis og et miljø, som kan rumme de udsatte børn, så de oplever trivsel og dermed bliver i stand til at lære.
”Det er uhensigtsmæssigt at opløse fagligheden på området ved at overflytte børn til folkeskoler inden den tilsvarende faglige kompetence har nået at aflejre sig i personalegrupperne i folkeskolen,” siger leder af forskningsprojektet, Jesper Holm, som er lektor i miljø og sundhedsfremme på Roskilde Universitet.
”Stigningen i udgifterne til specialundervisning gjorde, at regeringen vedtog, at skoleledere fik økonomiske motiver til at inkludere flere børn i folkeskolen. Det kan være en fin målsætning, men folkeskolernes er ikke gode nok til at give børn med funktionsnedsættelser trygge og stimulerende vilkår. Børn med ADHD, udviklingshæmning, autisme og andre funktionsnedsættelser visiteres i dagens inklusionspolitik stadig oftere til den almindelige folkeskole med et vist antal specialtimer, men meget ofte klager pårørende over at de mistrives,” forklarer han.
Specialskoler skal være videnscentre
Forskerne peger bl.a. på, at et af problemerne er, at forvaltningssproget definerer alle børn, der ikke går i folkeskolen som ”ekskluderede” på trods af, at mange af dem trives. De mener at, man skal anerkende, at nogle grupper af børn og unge har brug for en vis afskærmning for at kunne inkluderes på deres præmisser. Et andet konkret forslag går på, at man skal udpege nogle specialskoler som videnscentre, så man sikrer, at fagligheden i specialpædagogikken bliver bevaret og videregivet til folkeskolerne.
Om projektet:
Formålet med projektet har været at undersøge og lære af tre specialinstitutioners særlige pædagogiske praksisser og erfaringer med at skabe den trivsel og udvikling, som muliggør sundhedsfremme og læring for børn og unge med funktionsnedsættelser.
Projektet er finansieret af Region Sjælland, Trygfonden, RUC og de tre specialskoler. Projektets resultater er blevet præsenteret på et seminar af både forskere og praktikere med efterfølgende debat. Læs mere om rapporten og konklusionerne fra seminaret her.