Sådan forfører guiden sine gæster
Ny ph.d.-afhandling fra RUC sætter spot på mødet mellem rejseguiden og turisterne. Guiderne kan med stor fordel tage udgangspunkt i gæsternes egen kultur, lyder en af konklusionerne
Jane Widtfeldt Meged
”Der findes ingen bedre rejsefører end checkhæftet”, mente den tyske skuespiller Georg Thomalla.
Den sandhed udfordrer forsker fra RUC, Jane Widtfeldt Meged i en ny ph.d.-afhandling, der bl.a. beskæftiger sig med guidens såkaldte ’forførelsesstrategier’. Mere præcist stiller afhandlingen skarpt på, hvordan den professionelle guide - eller ’turistfører’ - skaber den ultimative sightseeing-tur for sine udenlandske gæster.
Stor historisk viden
Først bør det nok pointeres, at en turistfører ikke er den samme type guide som dem, der henter en i lufthavnen på charterferier og fortæller en, man ikke må drikke vandet fra hanen. Jane Widtfeldt Meged beskæftiger sig med guider, der har taget en certificeret uddannelse som turistfører - dvs. at guiden har en bred historisk og kulturel viden om det land, der vises rundt i og fortælles om – i dette tilfælde Danmark.
Med forskningsprojektet ’The Guided Tour – a Co-produced Tourism Performance’ har ph.d. Jane Widtfeldt Meged fulgt en række guidede sightseeing-ture i Danmark, at undersøge, hvordan turen skabes gennem interaktioner mellem turistføreren og turister – og hvilke roller turistføreren og turisten indtager over for hinanden.
Hvornår kommer vikingerne?
Jane Widtfeldt Meged konkluderer bl.a., at det som guide er en stor fordel at tage udgangspunkt i gæsternes egen kultur – og ikke mindst deres forforståelse af Danmark:
”Guiderne skal have en god forståelse for den kultur, gæsterne kommer fra, ellers bliver det, de fortæller, ikke vedkommende. Historierne skal kunne sammenlignes med noget fra ens egen verden”, forklarer Jane Widtfeldt Meged.
Og det kan være en svær balancegang, fortæller hun, for det er ikke altid, turisternes historier og viden om Danmark stemmer 100 pct. overens med virkeligheden. Fx taler de italienske turister meget om vikingerne:
”'Hvornår skal vi se et vikingeskib', spørger de. For det ved de noget om i forvejen. Og så er det fristende, og som regel også en god idé, at køre med på den forforståelse, for så ved man, man får turisternes opmærksomhed, ” fortæller Jane Widtfeldt Meged, der selv har arbejdet som guide i mange år.
Men denne strategi kan også overdrives, fortæller RUC-forskeren, der i sine feltstudier også har set eksempler på turistførere, der lidt for nødigt vil skuffe sine gæster.
”Vi byggede også skibe i 1800-tallet. Jamen, så var vi også vikinger der. Lige pludselig er vi på en måde stadig vikinger den dag i dag, for vi bygger jo stadigvæk skibe..”, forklarer Jane Widtfeldt Meged og lyser op i et stort, men lidt skeptisk smil.
Christian 10. med jødestjerne
Hvilke historier har turisterne ellers typisk hørt om Danmark?
”At Christian 10. red rundt i Københavns gader med jødestjerne på. Har man gæster, der kender den historie, vil de meget gerne have den bekræftet. De sidder lidt og håber på, at der kommer noget, de har hørt om før."
”Det er så lidt en skuffelse for mange at få at vide, at det ikke er en sand historie.”
En anden historie, mange turister kender til, er redningsaktionen for jøderne under 2. Verdenskrig i 1943, hvor danskerne hjalp omkring 7000 jøder over sundet til Sverige.
”Der kan man komme ud i nogle dilemmaer. Skal man fx fortælle, at nogle fiskere måske rent faktisk tjente guld på det? Det er en balance, hvornår man skal korrigere historien – og i øvrigt kan det jo være svært, selv for historikere, at afgøre, hvad der præcist skete.”
Generelt er 2. Verdenskrig og historier om vikinger noget, der vækker turisterne nysgerrighed, også selvom det ikke er alle, der har helt styr på, hvad vikingerne er for noget:
”Har I samme problem med vikingerne, som vi har med indianerne i USA?”, er RUC-forskeren engang blev spurgt af en amerikansk turist.
”Nogle af dem tror, de lever i reservater i Danmark”, forklarer hun.
Men det er måske slet ikke så mærkeligt, forklarer hun, for Danmark fylder forsvindende lidt i den amerikanske historieundervisning. Alligevel kan hun ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet.
Mennesket bag manuskriptet
Og netop det gode humør og humoren er vigtig, når man arbejder som turistfører:
”Det er ikke nok, man ved alt om Christian den 4. Man bliver nødt til at bruge humor for at give folk en fed oplevelse – og så skal man turde være en person og ikke bare en guide.”
Det med at bruge sig selv som privatperson i arbejdet som turistfører kalder Jane Widtfeldt Meged ’intimitets-strategien’ i sin afhandling. Når man træder ud af guide-rollen får gæsterne et indtryk af en virkelig person – en autentisk lokalperson, der godt tør tage udgangspunkt i sit eget liv og hverdag.
I afhandlingen fortæller en af gæsterne om det på følgende måde:
”Han talte også om sine børn på universitetet. Han var mere som en rigtig person. Han læste ikke bare op af et manuskript (...)”
Men én ting er intimitetsstrategi og den retoriske brug af ethos, pathos og logos, som Jane Widtfeldt Meged også redegør for i afhandlingen - hvordan bevarer man entusiasmen, når man skal fortælle den samme historie om Kronborg Slot for halvfjersenstyvende gang?
”Energien kommer i mødet med de mange gæster. På den måde minder branchen meget om skuespilfaget.”
”Turene bliver gentaget, men turisterne er forskellige hver gang, og det gør hver performance unik.”
”Og så giver det noget, at der står en skov af forventningsfulde øjne og kigger på dig,” forklarer Jane Widtfeldt Meged.
Turisterne ’logger af’
Hvad har overrasket dig mest undervejs i dit forskningsprojekt?
”Hvor fraværende mange af turisterne er.. at de logger så meget af og på hele tiden.”
’At logge af’ turen vil sige, at turisterne er fraværende ved fx at tale i mobiltelefon, læse en bog, falde i søvn eller noget helt fjerde.
”De er på ferie, og de føler lidt, de kan gøre som de har lyst til, og det kan de jo også - men man kan nogle gange undre sig lidt, fordi de jo har betalt for turen.”
Men der kan være flere gode grunde til, at de ’logger af’, forklarer Jane Widtfeld Meged:
”Det kan fx være, at det er konen, der har bestemt, at man skal på guidede rundture i den ene storby efter den anden. Og så tænker manden, at det må være ok, at han tager sig en lille lur.”
Pinligt at være turist
Og så er der også den kategori af turister, der ikke helt vil være ved, at de er turister; det er dem, der synes, det er lidt småpinligt at stå klar med digitalkameraet og at have booket tre guidede sightseeing-ture hjemmefra .
Hvorfor er det lidt dårlig smag at være en alt for åbenlys turist?
”Det har jeg virkelig også brudt min hjerne med.”
”Men det har bl.a. noget med gruppen at gøre – masseturisme.. som ingen turister rigtig bryder sig om at blive identificeret med,” forklarer Jane Widtfeldt Meged.
Ville det ikke også være mere autentisk at tage ud på egen hånd?
”Jo, men hvis man har én dag i København, har man bare ikke tiden til at indlogere sig på Vesterbro og falde i snak med de lokale.”
”Den dygtige turistfører kan være den lokalperson, man kan komme tæt på, og som kan give en nogle smadder-gode oplevelser i et meget stramt tidsprogram”, fortæller Jane Widtfeldt Meged.
Grænsen mellem at være eventyrer og masse-turist er i øvrigt flydende, påpeger hun:
”En back packer, som jeg også selv har været, ligger ofte og kører i et Lonely Planet-spor. Så kan det være begrænset, hvor tæt kontakt man i realiteten får med mennesker, der er meget forskellige fra en selv.”
Et voksende erhverv
Der er mange fordomme omkring det at være både turist og guide, forklarer RUC-forskeren. Det meste uberettiget.
”Det kræver stor viden og personlige kvalifikationer at blive turistfører”, fortæller Jane Widtfeldt Meged.
”Men det kommer nok aldrig til at aftvinge den samme respekt at arbejde inden for turisme, som hvis man sagde, man arbejdede med nanoteknologi.”
”Men det er et voksende erhverv, og et vigtigt erhverv”, påpeger Jane Widtfeldt Meged.
En ph.d. om guider - hvorfor er det spændende at beskæftige sig med dette emne på et teoretisk plan?
”Jeg synes, det er interessant at studere relationer og interaktioner mellem mennesker. Jeg tror også, man kan bruge flere af mine analyser inden for andre områder end turistfører-faget, fx bredt inden for kulturformidling, men også inden for lærerfaget har flere kommenteret bogen og sagt, at det også er relevant i forhold til undervisningssituationer”, fortæller Jane Widtfeldt Meged.
Læs om turistføreruddannelsen på RUC på ruc.dk
Læs flere artikler fra 'Tæt på videnskaben' her