Reducerer landgrabbing fattigdommen?
To ph.d.-studerende fra Internationale Udviklingsstudier på RUC har bidraget med artikler til et temanummer af tidsskriftet Miljøsk, som handler om jordspekulation i udviklingslande
Temanummeret stiller spørgsmålstegn ved, om udenlandske investorers store opkøb af jord i udviklingslandene er en mulighed for at modernisere landenes landbrugssektorer og reducere fattigdom - eller om der reelt er tale om neokolonialisme med store negative konsekvenser for mennesker og miljø.
Bønder i udviklingslande mister jord
I indledningen til Miljøsk beskrives landgrabbing som »lande, private investorer og virksomheder, som køber eller leaser enorme landbrugsarealer i andre lande - typisk til produktion af fødevare- og energiafgrøder, der eksporteres og sælges på det globale marked.«
»Problemet er, at landbrugsarealerne betragtes som uudnyttede af landenes regeringer, selvom jorden rent faktisk bruges af lokalsamfundenes bønder. Derfor kan salget af en såkaldt uudnyttet jord pludselig fjerne bøndernes livsgrundlag,« fortæller den ene af de to ph.d.-studerende, Anders Riel Müller.
Problemet er, at når opkøbet af landbrugsjorden sker uden de lokale bønders samtykke eller uden deres viden, bliver de tvunget til at forlade jordarealerne, for at de nye ejere kan komme til. De nye investorer lover at forbedre infrastrukturen i landet og modernisere produktionsmetoderne. Men på trods af de lovende fremtidsplaner, er det tilsyneladende svært at finde eksempler på, at investeringerne i landbrugsjord i udviklingslandene resulterer i positiv udvikling i lokalsamfundet.
»Desuden er der mange miljøproblemer tilknyttet udskiftningen af små landbrug med store landbrug,« fortæller Anders Riel Müller.
Omfanget er enormt
Anders Riel Müller har været medredaktør på særnummeret og skrevet artiklen ’Jordspekulation – et moderne kapløb om adgang til ressourcer’, der påpeger det paradoksale i, at Afrikas Horn er præget af hungersnød, samtidig med at regeringerne i Etiopien og Sudan har solgt store landområder til udenlandske investorer.
Han beskriver også, at selv Verdensbanken og FN nu anerkender landgrabbing som et fænomen, der har stor økonomisk og social betydning på globalt plan. Og omfanget af landgrabbing øges hele tiden.
»Omfanget af købene af landbrugsjord er blevet enorme. I 2009 blev der solgt landbrugsarealer, der samlet svarer til et område på størrelse med Tyskland. Det sker primært i Afrika, men eksempelvis også i Rusland og Latinamerika,« fortæller Anders Riel Müller.
Selvom Miljøsk beskæftiger sig med landgrabbing og dets problemer, er der stadig meget begrænset viden om fænomenet.
»Der er ikke nogen endegyldig konklusion på, om det er godt eller dårligt, men der er diskussioner om, hvad det betyder, og hvilke problematikker det medfører”, siger Anders Riel Müller.
Rasmus Hundsbæk Pedersen, der også har bidraget til bladet, har skrevet artiklen ’Tanzanianske småbønder kender ikke egne rettigheder’, der fokuserer på administrationen af jord og på de mange ureglementerede handler, hvor det er lokale eliter, der står bag.
Læs artiklerne og få mere information på: noah.dk/miljoesk
Kontakt:
Ph.d.-studerende Anders Riel Müller, Institut for Samfund og Globalisering, e-mail: arm (at) ruc.dk, mobil: 42687860
Ph.d.-studerende Rasmus Hundsbæk Pedersen, Institut for Samfund og Globalisering, e-mail: rhp@ruc.dk, mobil: 20615243