Spørgsmål om antivirusprogram
Hvis der allerede er installeret et antivirusprogram på computeren og du vil installere det gratis Sophos program fra RUC, er det vigtigt at du afinstallerer det eksisterende program, før du installerer det nye. Hvis du lader det eksisterende program forblive installeret, kan det føre til konflikter på systemet.
Hvis du ikke ved, om der allerede er installeret et antivirusprogram på din computer, kan du undersøge listen Programmer i menuen Start og se efter et antivirusprogram. Mange computere leveres med en prøveversion af et populært antivirusprogram som f.eks. McAfee, Symantec eller Norton, se listen over kendte antivirusprogrammer nedenfor. At programmet er installeret giver ikke nogen garanti for, at det er 'aktiveret' og opdateres regelmæssigt.
Et antivirusprogram, der ikke opdateres regelmæssigt, er ikke effektivt. Den gratis version af Sophos til hjemmebrug skal opdateres jævnligt for at kunne beskytte mod de nyeste trusler. Hvis du vil sikre dig, at antivirusprogrammet er opdateret, skal du åbne Sophos for at se, hvornår programmet sidst blev opdateret med nye DAT-filer.
Kendte antivirusprogrammer:
-McAfee
-Symantec
-Norton
-Panda
-Norman
-Kaspersky
-PC-cillin
-Sophos
-Antivir
-eScan
-F-secure
-Dr. Web
-eTrust
-eSafe