Oplys aldrig dit kodeord til andre!

Og send heller aldrig dit kodeord via e-mail...

Der er nogen, der prøver at franarre dig dit kodeord for at misbruge din konto. Det kaldes for Phishing.

Phishing er et internetfænomen, hvor svindlere forsøger at franarre godtroende internetbrugere deres kreditkort- eller netbankoplysninger. Det sker typisk ved at brugeren får tilsendt en e-mail, hvis indhold forsøger at få brugeren til at indsende sine oplysninger pr. e-mail eller logge ind på en falsk internetside, der ligner f.eks. bankens.

Hvis du modtager en mail, der ser ud til at komme fra RUC's administration, hvor du bliver bedt om at sende dit brugernavn og dit kodeord, er det med garanti et forsøg på Phishing.

Du må aldrig sende dit brugernavn og kodeord via email, idet en e-mail er at regne som et åbent postkort, der kan læses af alle, og RUC's administration ville aldrig bede dig om at gøre noget sådant.

Det bedste du kan gøre, hvis du får sådan en mail er at videresende den med de fulde headere til helpdesk@ruc.dk. Hvis vi får de fulde headere, kan vi sørge for, at man ikke kan svare på mailen med RUC's postsystem. Vi kan ikke sørge for, at man f.eks. ikke kan svare fra sin gmail-adresse. Se, hvordan man får vist de fulde headere her: http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/administration/campus-it/helpdesk/almindelige-spoergsmaal/hvordan-faar-man-vist-udvidede-headere/.

Nogen vil måske spørge, hvad der kan ske ved at andre kan logge ind på deres RUC-konto og læse deres mail. Deres mail er der ikke noget hemmeligt i, siger de, men det er faktisk ret alvorligt, hvis spammere får tiltusket sig et RUC brugernavn med tilhørende kodeord. Så kan de nemlig bruge RUC's mail-server til at sende store mængder spam ud i verden, med det resultat, at andre lukker for RUC's muligheder for at kommunikere med verden udadtil.

Værn derfor om dit kodeord og oplys det aldrig til andre.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4