SurveyXact til evalueringer

Du kan med fordel bruge SurveyXact til evalueringer og spøgeskemaundersøgelser. Alle RUC'ere har adgang til systemet fra portalinoen. Vi anbefaler at du læser nedenstående tips og tricks inden du går igang.

Sådan kommer du igang

Find SurveyXact under Services på portalinoen. Login foregår via WAYF, hvor du først skal vælge RUC og derefter give WAYF dit samtykke. Samtykket kan du gemme, så du ikke efterfølgende skal give det igen og igen. 

Når du er logget ind kan du oprette en nye målinger, egne skabeloner eller underorganisationer. Der findes skabeloner til f.eks. kursusevalueringer, men vi  anbefaler en tom måling til en start. Det giver større muligheder for at vælge de helt rigtige spørgsmål.

Hvis du vil have SurveyXact på dansk, skal du vælge fanen Users, åbne din egen konto, vælge Edit user og sætte sproget til dansk.

Design dit spørgeskema

Start med Rediger skemahoved under spørgeskema. Her kan du uploade et billede og lægge en overskrift ind, som kommer med på alle siderne.

Du kan style skemaet under Layout og udseende. Her kan du vælge forskellige temaer, navigationsindstillinger og brugerdefineret CSS, fx. en anden baggrundsfarve end hvid. 

Vælg Anonym måling under Avanceret og evt. hvilken side der skal afsluttes med, når evalueringen er færdig (Videresend efter sidste).

Selve spørgsmålene laver du med Rediger i Smart Designer. Der downloades en java applet til din computer, som er nem at bruge.

Start med at indsætte et tekstelement og skriv lidt om evalueringen, f..eks. at den er anonym og kun tager 5 minutter. Indsæt derefter spørgsmålene adskilt af passende sideskift, så respondenten ikke behøver at scrolle. Et sideskift repræsenteres af en stiplet linie. Afslut med et tekstelement,  f.eks. 'Tak fordi du ville hjælpe os med evalueringen...Du bliver nu sendt videre til uddannelsens hjemmeside'. 

NB: Husk at gemme med jævne mellemrum, mens du redigerer i Smart Designer. Klik på diskette-ikonet i øverste venstre hjørne.

Distribution

Der er flere måder at distribuere et skema på. Man kan oprette respondenterne manuelt under Dataindsamling (Opret ny respondent), eller man kan importere respondenter fra en csv-fil (Importer). Der findes en skabelon for csv-filen som er lige til at downloade.

Vi anbefaler, at man slår  Selvoprettelse via link til. Det betyder at man kan sende et link til f.eks. en postliste, og når respondenterne klikker på linket, oprettes de automatisk i systemet. Det gør man under Dataindsamling, Distribution.

Hvem må man egentlig sende et spørgeskema til?

Vær opærksom på lovgivningen. Det er ikke tilladt at sende uopfordret mail til hvem som helst. Det er f.eks. heller ikke tilladt at sende et skema ud til alle studerende på RUC. Kontakt helpdesk(at)ruc.dk hvis du er i tvivl om hvem du må sende det til.

Det gode spørgeskema

Her finder du lidt tips og tricks til hvordan du laver et godt spørgeskema:

-Spørgsmålene skal være enkle og nemme at besvare. Undgå komplicerede spørgsmål, overflødige fyldeord der bare forvirrer og ikke mindst spørgsmål i batterier, hvor man bliver i tvivl om, hvad man skal svare (i mindre grad, i nogen grad, i ringe grad). Det er nemmere at svare Ja, Nej eller Ved ikke.

-Sørg for at spørgsmålene kan stå på en side, så respondenten ikke behøver at scrolle.

-Det må gerne se lidt lækkert ud med farver, billeder og skrifttyper, der matcher hinanden og måske endda passer til evalueringens emne.

-Det er vigtigt at teste skemaet, inden det sendes ud. Få nogen til at hjælpe dig med det. Send linket til skemaet til en kollega eller en medstuderende og se f.eks. hvor lang til det tager at gennemføre og om der er noget, der skal ændres.

Vejledning og Support

Der er hjælp at hente i brugervejledningen til SurveyXact. Der er link til den nederst på alle siderne i SurveyXact. Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her, hjælper vi gerne i helpdesk(at)ruc.dk. Du kan også kontakte os, hvis du mener du har behov for en kort intro.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4