Regler for brug af postlisterne

Postlisterne er oprettet med henblik på at fungere som kommunikationsorgan mellem de forskellige organisatoriske enheder, institutter, faggrupper og grupper af studerende på RUC. Foruden de generelle regler for brug af de fælles IT-systemer på RUC, gælder følgende vilkår for brug af postlister:

  • Postlisterne på fagene skal bruges med omtanke. De må under ingen omstændigheder bruges i privat eller kommercielt øjemed. Gælder det annoncer af privat karakter, kan listen markedsplads(at)ruc.dk  bruges  og jobopslag kan med fordel sendes til ruc(at)moment.dk så de kommer på RUC's Jobforum.
  • Breve, der sendes til et fags liste, bør indeholde 'relevant information' for de personer, der modtager brevet. Breve indeholdende irrelevant info betragtes som uopfordret elektronisk post, også kaldt SPAM Mail. Det er en god tommelfingerregel kun at skrive til de lister, man selv står på, og altid at overveje relevansen af brevet, inden man trykker på Send. I tvivlstilfælde bør helpdesk(at)ruc.dk  kontaktes.
  • Det er ikke tilladt at sende et brev ud til rigtig mange eller alle studerende og ansatte ved at bruge de eksisterende fagspecifikke lister eller medarbejderpostlisterne. Hertil skal RUC's ugentlige nyhedstjeneste anvendes, se her.
  • En del lister er lukkede, dvs. du kan ikke melde dig til, medmindre du kontakter listens ejer eller administrator. De åbne lister kan du tilmelde dig under Tilmelding/Framelding.
  • Helpdesk-sekretariatet opretter kun postlister til studierelevante eller administrative formål. Der oprettes ikke postlister til mindre projektgrupper.
  • Efterleves regelsættet ikke, forbeholder Helpdesk-sekretariatet sig ret til at lukke for misbrugerens adgang til postlistesystemet.
 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4