Hvad gør jeg efter ophør?

Når du ophører på RUC, bliver din konto til it-systemerne lukket. Der gælder forskellige regler for ansatte og studerende.

Studerende

Når du ophører som studerende på RUC, får du en mail med besked om, at du ikke længere har adgang til de licensbetingede systemer, som f.eks. gratis antivirus-software, opslag i ordbogen.com og adgang til bibliotekets tidsskriftsdatabaser hjemmefra.

Du har herefter 6 måneder til at flytte dine data, inden din konto bliver lukket,  og i den periode kan du lægge en fraværsbesked om, at man skal kontakte dig på en anden adresse. Se vejledningerne nedenfor.

Fastansatte VIP og TAP

Når du ophører som fastansat VIP eller TAP, får du en mail om at din konto bliver lukket.  Hvis det viser sig at være en fejl, at du ikke er ansat længere, skal du øjeblikkeligt rette henvendelse til helpdesk(at)ruc.dk.

Du har mulighed for at overføre dine private data til andre systemer, men det bør ske inden ansættelsesophøret. Du har ligeledes mulighed for at lægge en fraværsbesked, men i dette tilfælde bør du kontakte helpdesk(at)ruc.dk for at aftale nærmere om fraværsbeskedens varighed, se vejledningerne nedenfor.

Ph.d.-studerende, eksterne lektorer og undervisningsassistenter

Når du ophører som ph.d-studerende, ekstern lektor eller undervisningsassistent, får du en mail om at din konto bliver lukket seks måneder efter dit ophør.  Du har således god tid til at få overført dine data og  kan lægge en fraværsmeddelelse med oplysninger om din nye mail-adresse, se vejledningerne nedenfor.

Hvis det viser sig at være en fejl, at du ikke er ansat længere, skal du øjeblikkeligt rette henvendelse til helpdesk(at)ruc.dk.

Emeritus og adjungeret videnskabelig personale

Som lektor emeritus eller adjungeret professor får du automatisk tildelt alumne-status efter ophør. Dvs. din konto bliver ikke lukket og du vil bevare din adgang til alle RUC’s it-systemer, bortset fra evt. administrative systemer.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med ophør og overførsel af data, er du velkommen til at skrive til helpdesk(at)ruc.dk.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4