RUC's ledelse

Bestyrelse 

Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen ansætter rektor og ansætter efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øverste ledelse. Bestyrelsen er ansvarlig for universitetets virke over for videnskabsministeren.

Se medlemmerne af bestyrelsen 

Rektorat 

RUC ledes af rektoratet, der består af rektor og prorektor samt universitetsdirektør. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Prorektor har særligt ansvar for RUC's uddannelser. Universitetsdirektøren er ansvarlig for universitets administration.

Se medlemmerne af rektoratet

Institutledelse 

Universitetet har 6 institutter som hvert ledes af en institutleder. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning. Hvert institut har en sekretariatsleder, som er ansvarlig for den administrative daglige drift.

Se medlemmerne af institutledelserne 

Fællesadministration

Fællesadministrationen ledes af universitetsdirektøren.  Fællesadministrationen består af 3 afdelinger, der hver ledes af en kontorchef, samt et rektorsekretariat.

Se medlemmerne af Fællesadministrationens ledelse

Biblioteksledelse

Roskilde Universitetsbibliotek ledes af overbibliotekaren, som er ansvarlig for bibliotekets udvikling, drift og administration.

Se overbibliotekaren

Universitetsledelsen (UL) 

RUC's universitetsledelse (UL) er sammensat af medlemmerne fra rektoratet, institutlederne og overbibliotekaren.

 

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4