Arbejdsgruppen for et bedre campus

Indledning:

Strategi 2015 indeholder 3 initiativer om bedre sportsfaciliteter, organisering af holdsport samt kulturelle og sportslige arrangementer. Disse initiativer kan ses som en tretrinsmodel, hvor RUC skal have faciliteterne for at kunne implementere disse initiativer. 

Campus mangler faciliteter til ophold, leg og sport for både studerende og ansatte. Faciliteterne skal danne ramme for både det impulsive og organiserede ophold, leg og sport. Dette skal medvirke til ”frivillig” ophold og aktivitet på campus. Derved bliver campus ikke blot et transportnet mellem bygningerne.

Faciliteterne skal ikke blot være for ”sportstosserne”, men de skal også kunne anvendes til kulturarrangementer og events. Men hvis faciliteterne skal opnå en bred anvendelsesgrad samt være ramme for gentagende impulsive og organiserede ophold, leg og sport, så skal faciliteterne placeres centrale steder på campus. Dvs. hvor flest mulige naturligt kommer forbi i forbindelse med transport mellem bygningerne.

Formål:

Arbejdsgruppen har et idekatalog, som både indeholder nye ideer samt eksisterende tiltag og aktiviteter på RUC. I forbindelsen med arbejdsgruppen opstartes en referencegruppe, som skal være med til at udvikle og videreudvikle ideerne til bedre campus samt kan give input til prioritering af ideerne. Derefter vil arbejdsgruppen udføre opgaverne med at realisere ideerne.

Arbejdsgruppen ønsker at inddrage RUC ressourcer i forbindelse med at realisere ideerne til at udvikle campus, fx via studenterkonkurrencer og/eller sparring med forskningsgrupper. 

Fokus i arbejdsgruppen vil ligge udenfor projektet Grøn RUC, men ideerne skal så vidt muligt have samme værdigrundlag ift. at optimere ressourceforbruget på campus.   

Kommunikation, proces og brugerinddragelse:

Gruppen iværksætter kommunikationsplatformen: Bedre campus. Der er en kommunikationsplatform til at informere om og visualisere projekter under Bedre campus. Det er hensigten med siden, at den dels kan bruges som informationskanal til at skabe synlighed, dels kan bruges som udgangspunkt for at inddrage brugerne.

Output:

·    Nedsættelse af referencegruppe i Q3

·    I efteråret 2011 udarbejdes ideoplæg til hvordan diverse faciliteterne kan realiseres

·    I foråret 2012 realiseres ideer med opbakning

Medlemmer:

Arbejdsgruppen vil fast bestå af Henrik Leonhardt og Kim Rosenqvist. Men den skal eksperimentere med alternative organiseringsformer, hvor studerende og ansatte inddrages via fx sociale medier til at afprøve scenarier.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4