RUC’s fornemste opgave er på et forskningsbaseret grundlag at uddanne studerende til at være selvstændige, samarbejdende og ansvarlige samfundsborgere; kritisk reflekterende og vidensforankrede problemløsere, der kan flytte grænser og begå sig på arbejdsmarkedet både nationalt og internationalt. RUC’s uddannelser bygger på eksperimenterende, nytænkende læringsformer, problemorientering og videnskabelse. Både forskning og uddannelse er funderet på et interdisciplinært grundlag hvor indsigt i forskellige fagligheder og deres metoder prioriteres med det mål at skabe ny viden på tværs af kendte strukturer og bringe universitet og omverden i samspil.

RUC bestræber sig på at være et samfundsengageret universitet med en kritisk, problemorienteret og fornyende tilgang til forskning, uddannelse og formidling inden for RUC’s hovedområder – og med en stærk international dimension inden for udvalgte områder. RUC skal kunne sætte dagsordener for forskning og uddannelse ved at tænke på tværs og udfordre det fremtidige samfunds behov for forskning, uddannelse og formidling på højeste faglige niveau.

De grundlæggende pædagogiske principper på RUC udfoldes i det problemorienterede, gruppebaserede og deltagerstyrede projektarbejde. De studerende trænes fra start til slut i at formulere og vurdere faglige problemer og relevansen af valgte teorier og metoder på et videnskabeligt grundlag. Projektarbejdet er deltagerstyret og bygger på de studerendes engagement, ansvar, samarbejde og medejerskab.

Det gradvise valg af specialiseringer i løbet af bacheloruddannelserne baseres på de studerendes erfaringer med fagenes problemfelter og faglige tilgange. De første erfaringer opnår de studerende på basisdelen, som fører dem i retning af deres faglige specialisering, hvor de forskellige fagstudier kan kombineres inden for og på tværs af hovedområder både under bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen.

På RUC har den studerende selv ansvaret for opbygningen af sin uddannelse og for valget af sine projekter hele vejen igennem uddannelsen. Den kritiske tilgang og den engagerede, aktive deltagelse er fundamental for studieforløbet, som tilbydes i et internationalt, tværfagligt og pædagogisk udfordrende miljø for studerende på alle uddannelsesniveauer, fra bachelor til ph.d.

For at kunne leve op til disse visioner for uddannelse er der etableret en række processer og procedurer som tilsammen udgør RUC’s kvalitetssystem. Kvalitetssystemet skal understøtte, udvikle og dokumentere kvaliteten i RUC’s uddannelser fra ansættelse af de dygtigste medarbejdere over kompetenceudvikling til konsistent bedømmelse af de studerendes præstationer ved eksamen. Det skal sikre en fælles ramme for arbejdet med kvaliteten af uddannelser på tværs af institutter, fag og ph.d.-skoler. Kvalitetssystemet anvendes dels til vurdering og udvikling af eksisterende uddannelser, dels til udviklingen af nye uddannelsestilbud, således at nye uddannelser er af høj kvalitet og relevans fra deres opstart.

Kvalitetssystemet skal tilfredsstille både eksterne og interne aktører. På RUC arbejder vi ikke med kvalitet kun for at tilfredsstille eksterne aktører og lovkrav. Tværtimod er RUC’s holdning til kvalitet, at vækstgrundlaget for øget kvalitet først og fremmest findes på uddannelserne selv, hos de studerende, underviserne og lederne. Uddannelsernes samfundsrelevans er et vigtigt værdigrundlag for RUC. Derfor udvikles kvaliteten af uddannelserne på RUC via nære relationer med det omgivende samfund.

Kvalitetssystemet skal bidrage til at give såvel studerende som undervisere, vejledere og administrativt personale de bedst mulige arbejdsvilkår og til at skabe god kommunikation på universitetet.

RUC’s pædagogiske ideal er deltagerstyring, og centrum for RUC’s uddannelser er de studerende i deres samarbejde med hinanden og deres undervisere og vejledere. Derfor er RUC’s kvalitetssystem deltagerstyret i sit udgangspunkt. Det er baseret på dialog, og det fokuserer på udvikling uden at overse ansvaret for sikring og systematik.

Kvalitetssystemet består af en række principper for arbejdet med uddannelse og undervisning, en overordnet ansvarsfordeling og en række delområder med beskrivelse af mål, proces og systematik i arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling af RUC’s uddannelser.

Sikring og udvikling af kvaliteten af RUC’s uddannelser skal leve op til gældende love og bekendtgørelser, herunder universitetsloven, uddannelsesbekendtgørelsen, ph.d-bekendtgørelsen, masterbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen, censorbekendtgørelsen, adgangsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om akkreditering. Arbejdet bygger desuden på European Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG)
(Se: http://www.bologna-bergen2005.no/Docs/00-Main_doc/050221_ENQA_report.pdf).

Et velfungerende og dynamisk kvalitetssystem kræver en klar og entydig ledelsesmæssig og organisatorisk struktur. Ansvaret for uddannelse, kvalitetssikring og kvalitet i undervisningen er forankret hos prorektor, Uddannelsesudvalget (UDDU) under Akademisk Råd (AR), institutleder, studienævn, ph.d.-udvalg og studieleder/uddannelsesleder/ph.d.-skoleleder.

• Rektoratet skal sikre, at der er overensstemmelse mellem universitetets overordnede strategi og udviklingen i de enkelte institutter, fag og uddannelser.
  
  
• Rektoratet har ansvar for, at der er sammenhæng mellem universitetets forsknings- og uddannelsespolitik på det overordnede niveau.
  
  
• Rektoratet skal informere bestyrelsen om, hvordan kvaliteten af RUC’s uddannelser udvikler sig, og er således bindeled mellem uddannelser og institutter på den ene side og bestyrelsen på den anden, så den overordnede strategi for universitetet og udviklingskontrakten med Uddannelsesministeriet hænger sammen med studienævnenes og institutternes konkrete udviklingsønsker og -muligheder.
  
  
• Bestyrelse og rektorat er ansvarlige for, at uddannelserne og kvalitetssystemet lever op til lovgivningen.
  
  

• Akademisk råd rådgiver rektor om centrale emner, især forhold omkring forskning og uddannelse og andre akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetet. Akademisk Råd består af repræsentanter for videnskabeligt personale og studerende. Teknisk administrativt personale deltager somobservatører. Under akademisk råd er der nedsat 3 faste rådgivende udvalg: Uddannelsesudvalget (UDDU), Forskningsudvalget samt Økonomiudvalget, der alle foretager behandling af Akademisk Råds sager og afgiver udtalelser til Akademisk Råd herom. AR mødes 1 gang om måneden.
  
  

• UDDU er RUC's uddannelsesudvalg under Akademisk Råd. Det er et underudvalg under akademisk råd (AR) med Prorektor som formand. Medlemmerne er dels studieledere, dels repræsentanter for de studerende udpeget af Akademisk Råd(AR) samt studienævnsnæstformænd. Dertil kommer 1 VIP medlem af AR samt 1 TAP-observatør i AR. UDDU rådgiver AR, og derigennem rektorat og bestyrelsen i sager om uddannelse. UDDU har ansvar for at behandle sager som vedrører RUC's uddannelse og undervisning, for godkendelse og kvalitetssikring af studieordninger samt for at sikre at disse er i overensstemmelse med den overordnede politik og strategi på uddannelsesområdet. UDDU rådgiver endvidere om udviklingen i kvalitetssikringen af uddannelserne på RUC, om evalueringer m.m. På baggrund af UDDU’s behandling af sager laves en indstilling, som sendes videre til behandling i AR. UDDU mødes 1 gang om måneden.
  
  

• Roskilde Doctoral Schools er en fælles forskeruddannelsesenhed, som på rektors vegne forestår den overordnede koordination og markedsføring af universitetets forskeruddannelser og fører tilsyn med uddannelserne.
  
  
• Rektor udpeger en leder af RDS, som varetager opgaver på ph.d.-området. Lederen af RDS er ansvarlig for at igangsætte internationale evalueringer af RUC’s ph.d.-uddannelse.
  
  
• RDS styregruppen består af repræsentanter for alle RUC’s ph.d.-skoler, hvis opgaver inkluderer fastlæggelse af den overordnede kvalitetspolitik og koordinationen heraf.
  
  
• RDS sekretariatet understøtter ledelsen af RDS, samt styregruppen og varetager overordnede opgaver på ph.d.-området herunder sikring af den overordnede dokumentation af RUC’s ph.d.-aktiviteter.
  
  

• Afdelingen ”Uddannelse og Internationalisering’’sikrer den centrale koordinering af kvalitetsarbejdet i forhold til eksterne dokumentationskrav, implementering af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger og fremme af intern vidensdeling i forhold til det kvalitetsarbejde, der finder sted decentralt på universitetet. Studiechefen er leder af afdelingen.
  
  

• Studienævnet er det ansvarlige organ for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling affag, uddannelser og undervisning og har til opgave at påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer (universitetsloven § 18, stk. 6, nr. 1). Studienævnet skal således bidrage til en vedvarende og systematisk kvalitetsudvikling af uddannelse, undervisning og studiemiljøer.
  
  

• For at sikre de ph.d.-studerendes og videnskabelige personales indflydelse skal alle universiteter jv. Universitetsloven nedsætte et eller flere ph.d.-udvalg (www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137835).
  
  
• Hver ph.d.-skole på RUC har et ph.d.-udvalg, hvis medlemmer er valgt blandt fast videnskabeligt personale og ph.d.-studerende tilknyttet det enkelte institut.
  
  
• Ph.d.-udvalget har en række opgaver, som er beskrevet i Universitetsloven. Opgaverne inkluderer bl.a. godkendelse af ph.d.-kurser, udarbejdelse af forslag til interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen samt udtalelse om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som rektor forelægger.
  
  

• Studie-/uddannelseslederen har til opgave at implementere studienævnets/styregruppens beslutninger og at sørge for, at den enkelte underviser er bekendt med fagets og/eller uddannelsens kvalitetsmål.
  
  
• Studie-/uddannelseslederen fungerer som bindeled mellem udviklingen på det enkelte fag eller den enkelte uddannelse og den fælles uddannelsespolitiske udvikling på universitetet bl.a. ved at deltage i de regelmæssige fællesmøder mellem rektorat og samtlige studie-/uddannelsesledere på universitetet.
  
  
• Studie-/uddannelseslederen sørger for, at kvalitetsarbejdet på faget/uddannelsen bliver lagt offentligt frem i form af den årlige studie-/uddannelseslederrapport. Rapporten behandles i studienævnet/styregruppen, hvorefter studie-/uddannelseslederen drøfter rapporten og de problemer, der eventuelt måtte være på uddannelsen/faget, med institutlederen. Studie-/uddannelseslederrapporterne indgår også i de periodiske selvevalueringer.
  
  
• Studie-/uddannelseslederen indhenter oplysninger om aktuelt afviklet undervisning (undervisningsevaluering) hvor bl.a. tilrettelæggelse, rammer for undervisningen og de studerendes rolle inddrages.
  
  
• Endeligt diskuteres erfaringerne fra de årlige studie-/uddannelseslederrapporter på et fællesmøde mellem universitetets studie-/uddannelsesledere og rektoratet, dels som kollegial sparring og erfaringsudveksling til gensidig inspiration, dels med henblik på institutionel erfaringsopsamling.
  
  

• Ph.d.-skolelederen har det overordnede ansvar for, at sikre udviklingen af ph.d.-uddannelsen, samt dokumentere uddannelsens kvalitet. Ph.d.-skolelederen skal fungere som bindeleddet mellem udviklingen af ph.d.-uddannelsen på den enkelte ph.d.-skole og den fælles uddannelsespolitiske udvikling på universitetet.
  
  
• Alle ph.d.-studerende skal min. 1 gang årligt have godkendt deres ph.d.-plan af ph.d.-skolelederen. Dette for at sikre fremdrift i ph.d.-projektet. Såfremt ph.d.-skolelederen vurderer, at den ph.d.-studerende ikke følger ph.d.-planen er der en række procedurer, beskrevet i ph.d.-bekendtgørelsen og RUC’s fællesregler, som igangsættes for at sikre, at det videre ph.d.-forløb kan gennemføres.
  
  

• Sekretariatslederen er ansvarlig for, at administrationen foregår efter de udstukne rammer dels fra studienævnet, dels fra lovgivning og dels fra RUC’s egne regler.  
                  

• Institutlederen har til opgave at sikre kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og uddannelser, og at uddannelserne/fagene på det pågældende institut udvikler sig i overensstemmelse med instituttets og universitetets strategi, bl.a. ved at tage hensyn til uddannelsernes behov, når der ansættes nye medarbejdere.
  
  
• Institutlederen skal med inddragelse af studienævn og studie-/uddannelsesleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning (universitetsloven § 17, stk. 4) ved at adressere de problemer og udfordringer på faget eller uddannelsen, som studie-/uddannelseslederen i studie-/uddannelseslederrapporten eller i det øvrige samarbejde peger på.
  
  
• Institutlederen er personaleansvarlig og inddrager undervisningsarbejde og kompetenceudvikling i hver enkelt VIP-medarbejders MUS-samtale.
  
  
• Institutlederen refererer til rektor og er således bindeleddet mellem det centrale og det decentrale niveau.
  
  

• Basis-/Bachelorstudierne er organiseret i en husstruktur, som også indgår i kvalitetssikringen af uddannelsen. I husene afholdes semesterevaluering, som organiseres af husenes huskoordinatorer (VIP), studiesekretærerne (TAP) og ikke mindst de studerende. Disse har, gennem husenes fagudvalg, ansvaret for afviklingen af evalueringen.
  
  
• Huskoordinatoren koordinererdet faglige arbejde og sikrer i samarbejde med de studerende og uddannelsens studieleder, kvaliteten af projektvejledningen og det faglige miljø i husene.
  
  
• Huskoordinatoren refererer til studielederen som har det overordnede ansvar.
  
  

• Ph.d.-skoleadministratorerne/sekretærerne er ansvarlige for, at administrationen af ph.d.-uddannelsen foregår efter de udstukne rammer dels fra Roskilde Doctoral Schools (RDS), dels fra lovgivningen (universitetsloven og ph.d.-bekendtgørelsen) og dels fra universitetets fælles regler for ph.d.-uddannelsen. For at sikre et samlet og systematiseret arbejde med den administrative kvalitetssikring af ph.d.-uddannelsen på RUC afholdes jævnlige møder mellem ph.d.-skolernes administratorer/sekretærer og RDS sekretariatet.
  
  

• Den enkelte underviser og projektvejleder har ansvar for at involvere og engagerede studerende i undervisningen. Gensidig forventningsafklaring, dialog, evaluering og feedback er centrale redskaber hertil.
  
  
• Jf. RUC's fællesregler for ph.d.-uddannelsen udpeger ph.d.-skolelederen videnskabelige medarbejdere til varetagelse af vejledningsopgaver i ph.d.-uddannelsen. Minimum hvert halve år skal den ph.d.-studerendes ph.d.-plan vurderes af hovedvejleder og ph.d.-studerende i fællesskab for at sikre fremdrift i ph.d.-forløbet.
  
  
• Projektvejledere forventes at være proaktive og igangsættende i forhold til de studerendes projektarbejde.
  
  
• Undervisere forventes at dele ideer, god praksis mm. Nye tiltag og kvalitetsprocedurer opstår ofte blandt undervisere, og det er en central strategi på RUC, at disse tiltag ikke er oppefra kommende beslutninger, men opstår og udvikles blandt undervisere og studerende.
  
  

• De studerendes engagement i undervisning og vejledning er central for kvaliteten i RUC’s uddannelser, både når det manifesterer sig i aktive tilgange til læring, konstruktiv deltagelse i evaluering og stabilt studienævnsarbejde.
  
  
• De studerende har ansvar for at tilkendegive deres forventninger til uddannelsen og universitetet som helhed, og gennem evalueringer følge op på, i hvilket omfang undervisningen lever op til deres forventninger.
  
  
• Hver enkelt studerende bør tage medansvar, ikke blot for egen læring og faglige udvikling men også for samarbejde og gensidig læring i projektgruppen. En væsentlig del af at tilegne sig den viden, de færdigheder og de kompetencer, der lægges op til i de forskellige uddannelser på RUC, er at kunne tilrettelægge sit arbejde sammen med andre studerende.
  
  
• De studerende har i fællesskab et medansvar for, sammen med vejledere, undervisere og studienævn, at sikre det sociale miljø samt gode fysiske rammer for de studerendes udfoldelsesmuligheder på uddannelserne.
  
  

Kvalitetspolitikken ligger til grund for RUC’s kvalitetssystem. Kvalitetssystemet dækker alle de delområder, som uddannelserne består og betinges af fra optagelseskrav og studieordninger over daglige arbejdsformer, studiemiljø og eksamen, til karrierevejledning og samarbejde med eksterne partnere, lokalt, nationalt og internationalt. Kvalitetssystemet er bygget op efter ’god praksis’- princippet. Det betyder, at systemet henter sine komponenter fra den praksis og udvikling, der finder sted på de forskellige uddannelser og fag. Med udgangspunkt i kvalitetspolitikkens principper redegøres for praksis, og gode erfaringer fremhæves som en del af systemets løbende udvikling.

Kvalitetspolitikken tages op i UDDU hvert halve år og eventuelle ændringsforslag sendes til behandling i Akademisk Råd.

Kvalitetssystemet revideres løbende af kvalitetsmedarbejdere i fællesadministrationen. En gang årligt tages stilling til en samlet revision i samarbejde med fællesadministrationens webmaster.