1. Undervisningsforløb (forelæsning, workshop, projektarbejde, vejledning).
2. Sammenhæng mellem de enkelte elementer i semesterplanen/studieåret.
3. Uddannelse (programevaluering).
4. Fysisk og psykisk studiemiljø
   
   

En midtvejsevaluering er en formativ evaluering som giver mulighed for at underviser og studerende kan foretage justeringer i den resterende del af undervisningsforløbet. Midtvejsevaluering følger op på den forventningsafklaring og diskussion af mål med forløbet som finder sted i starten af semestret.

En slutevaluering er summativ og giver ikke mulighed for at ændre noget for deltagerne i det aktuelle undervisningsforløb, men skaber ramme for ændringer til efterfølgende semestre.

Det anbefales at evalueringer tilrettelægges i følgende faser:

1. Forberedelse: Hold og underviser diskuterer formålet med evalueringen, valg af evalueringsform ud fra studienævnets anbefaling samt fokusområder
2. Gennemførelse: af den valgte evalueringsform
3. Sammenfatning: fremlæggelse og diskussion af evalueringsresultaterne.
4. Videreformidling: Skriftlig opsummering udarbejdes i fællesskab af 1-2 studerende og underviser til studienævnet med henblik på en samlet konklusion.
   
   

Herunder gennemgås følgende 10 evalueringsmetoder:

• Spørgeskema
• Baggrund for midtvejsevaluering: forventningspapir ved semesterstart
• Midtvejsevaluering via interview og vægavis
• Midtvejsevaluering via studieprocessamtale
• Kontrakt
• Løbende dialog 1: Underviser og referencegruppe
• Løbende dialog 2: Underviser og udvalgte studerende
• Midtvejsevaluering: Delphi-metoden
• Ad hoc-evaluering: 1-minutspapir
• Midtvejs- eller slutevaluering: Essayevaluering

Spørgeskemaer kan være tilrettelagt kvalitativt, med spørgsmål der besvares med udsagn, og/eller kvantitativt, med spørgsmål der besvares ja/nej eller ved afkrydsning i kategorier eller point.

Spørgsmålstyper: Hvad spørges der til?
I de første generationer af spørgeskemaer har fokus ofte været på lærerens præstation, (cf. Andersen & Søndergaard 2006).

Det anbefales at tage udgangspunkt i de studerendes oplevede læringsudbytte og herudfra stille spørgsmål til undervisningsform, mulighed for aktiv deltagelse og involvering, egen indsats og betingelser for denne, overblik over mål, form og indhold.

Online spørgeskema: SurveyXact
Til at udarbejde evalueringsskemaer for midtvejsevaluering kan man med fordel anvende et elektronisk redskab, SuveyXact, som RUC hare licens på. Alle undervisere kan få adgang til SurveyXact ved at henvende sig til Campus-IT. Læs mere om redskabet på Campus-IT’s websider her.

Et eksempel på en læringsorienteret midtvejsevaluering via SurveyXact:

• Din læring
• Samarbejde og engagement
• Undervisningens struktur og formidling
  
  

Evalueringsskemaer kan med fordel tilpasses det enkelte forløb. Øverst i evalueringsskemaet er der plads til, at underviseren indsætter studieordningens beskrivelse af det modul, der skal evalueres. Det kan sikre at udgangspunktet for evalueringen bliver undervisningens faglige indhold således at undervisningen ikke evalueres ud fra tilfældige kriterier.

I begyndelsen af et undervisningsforløb skriver de studerende deres forventninger til forløbet på et stykke papir. Forventningerne kan tage udgangspunkt i studieordningens beskrivelse af forløbet, af underviserens fremlæggelse af formålet med undervisningen, i de studerendes kvalifikations- og kompetenceudvikling i forbindelse med uddannelsen generelt, eller de kan tage et fagspecifikt udgangspunkt i de studerendes overvejelser og tilkendegivelser af forventninger til forløbet. Der skrives normalt navn på papiret.

Underviseren indsamler forventningspapirerne og beholder dem til midtvejsevalueringen. De studerende skal her bruge forventningspapiret som udgangspunkt for deres evaluering af forløbet. Sammenligningen mellem de tidlige forventninger og det nuværende standpunkt vil give mening mht. om forløbet er velfungerende og hvordan den studerende har udviklet sig fagligt og måske også personligt.

De studerende interviewer hinanden to og to, eller tre og tre ud fra et bredt formuleret spørgsmål fx: ”Hvad er dit personlige læringsudbytte af undervisningen? Lever det op til dine forventninger, hvorfor/hvorfor ikke, Hvad kan gøres bedre?”. Hver gruppe laver en vægavis med korte formuleringer. Til slut læser alle vægaviserne, reflekterer over det samlede billede og forsøger i fællesskab at uddybe og diskutere mulige konsekvenser og opfølgning.

Studieprocessamtaler er samtaler som tilrettelægges over en eller flere dage med grupper af studerende. De studerende gives anledning til at tale med hinanden om deres kompetencer og perspektiver heri i forbindelse med undervisning, studietilrettelæggelse, faglige tilvalg og jobmuligheder.
Find inspiration hos: Lene Tortzen Bager og Stine Due Hansen 2010, Studieprocessamtaler, Arbejdspapir fra Center for Undervisningsudvikling ved Det Humanistiske og Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, 2010-11 (pdf)

En undervisningskontrakt kendetegnes ved at den forpligter underviser såvel som studerende. Kontrakten udarbejdes af underviser og studerende i fællesskab ved at gensidige forventninger til undervisningsforløbet afklares ved kursets start. Kontraktens indhold knytter sig typisk til forskellige elementer i undervisningssituationen som fx hvordan undervisningen tilrettelægges og hvilke undervisningsformer der skal indgå, i hvilket omfang de studerende forventes at holde oplæg/ deltage aktivt samt det udbytte af kurset der kan forventes. Ved kursets midtvejsevaluering kan kontrakten bruges som afsæt for evalueringen. Eller den kan bruges i forbindelse med en løbende evaluering af forløbet.

Underviseren og hold vælger fra forløbets start en gruppe studerende der udgør referencegruppen. De øvrige studerende kan give deres feedback til referencegruppen som viderebringer denne. Referencegruppen kan sammensættes på forskellige måder, men det er vigtigt at gruppen repræsenterer alle studerende og ikke kun de mest ihærdige. De studerende som ikke føler sig rustet til at give underviseren feedback, har mulighed for at bede referencegruppen viderebringe denne.

Underviseren kan fra starten af semestret pege på 2-3 studerende som skal give deres egen spontane og uformelle tilbagemelding på undervisningen, enten i pausen eller efter timerne. De studerende kan være tilfældigt valgte, fx ved hjælp af forudgående skjult afmærkning af 2-3 stole i lokalet, eller de kan være valgt bevidst så de udgør polerne blandt de studerende. Underviseren får herved umiddelbart feedback på undervisningen også selvom aktivitetsniveauet på holdet er lavt.

På et stykke papir skriver de studerende hver for sig 3 gode ting ved undervisningsforløbet og 3 ting der kan forbedres. Derefter cirkulerer alle papirerne simultant i samme retning indtil de kommer tilbage til ophavsmanden. Hver gang man modtager et papir, læser man udtalelserne og sætter en streg ved dem, man er enig i. Når skemaerne har været hele vejen rundt er resultatet en samling udsagn om undervisningen, og tilkendegivelse af hvor mange, der er enige i det enkelte udsagn.

Herefter kan hold og underviser i fællesskab diskutere og reflektere over resultatet. Vælg de udsagn der har fået flest tilkendegivelser – inden for den gode og den mindre gode kategori og drøft dem. Ikke alle udsagn vil på denne måde blive drøftet, og man kan derfor afslutte med at spørge om der er nogen der har andre emner de ønsker at kommentere. Hvis holdet er over 20 studerende kan det deles op i to grupper der hver cirkulerer deres papirer. En fordel ved denne metode er at de studerende er med til at sætte dagsordenen med deres udsagn og at alle tager stilling til alle udsagn.

I de sidste minutter af lektionen skriver de studerende deres umiddelbare og spontane reaktion på undervisningen. Metoden kan bruges systematisk efter hver undervisningsgang eller ind imellem efter behov. Underviseren kan bede de studerende skrive det han/hun synes det kan være nyttigt at få at vide. Fx om de ser forbindelsen mellem den gennemførte lektion og fagets målsætning. Om formidlingen af stoffet er velfungerende. Om der er en passende interaktion mellem underviser og studerende. Om der er uafklarende spørgsmål.

Underviseren får herved en umiddelbar tilkendegivelse fra de studerende om undervisningen. Spørgsmål eller problemer kan tages op ved starten af næste lektion. De studerende kan således se sammenhængen mellem lektionerne, og eventuelle misforståelser kan forebygges.

Essayevaluering er en udbygning af 1-minutspapiret og inviterer i højere grad til refleksion over større sammenhænge. Derfor er metoden bedst i slutningen af et undervisningsforløb.

De studerende skriver om deres indtryk og udbytte af undervisningen, eventuelt ud fra nogle overordnede spørgsmål. Spørgsmålene kan dreje sig om sammenhængen mellem forløbet og uddannelsen, om hvorvidt undervisningen har levet op til de overordnede mål, om samarbejdet mellem studerende og mellem studerende og underviser, om hvordan den studerende ser sin egen læringsproces i relation til forløbet, om hvad der med fordel kunne gøres anderledes.

Hvis de studerende ved begyndelsen af forløbet har skrevet deres forventninger ned, kan essayevalueringen tage udgangspunkt heri. De studerende kan få lejlighed til at overveje hvilke mål der blev nået, hvilke der ikke blev nået og om der opstod nye mål undervejs i forløbet og hvorfor.