Velkomst ved rektor
Rektor
Ib Poulsen, professor, dr. phil., tiltrådte som rektor for RUC i 2009.
Fra 2006-2009 var Ib Poulsen institutleder ved Institut for Kultur og Sprog på RUC. Ib Poulsen kom til RUC i 2002 fra en stilling som professor på DPU.
Velkommen til RUC's hjemmeside.
Som rektor for RUC glæder jeg mig over den interesse, du viser for universitetet, ved at besøge vores hjemmeside.
Roskilde Universitet er Region Sjællands største uddannelsesinstitution og Danmarks anderledes universitet. På RUC er vi i tæt dialog med vores omgivelser, internationalt, national og regionalt. Vi får input udefra om samfundsmæssige udfordringer, hvor forskningen kan bidrage og vi deler gerne og ofte vores output med omverdenen. Vores ønske om medinddragelse gælder dog ikke kun udad til. Også indad til har vi fokus på en stærk medinddragelse af alle RUC’ere, både ansatte og studerende. Vi tror på, at vi i fællesskab gør RUC til dét, det er, nemlig den danske universitetsverdens attraktive alternativ.
På RUC tænker vi nyt og kreativt om forskning, undervisning og innovation. Vi er ikke bange for at prøve noget nyt og udvikler hele tiden nye tilbud, lige som vi altid søger at styrke vores grønne profil. Ikke mindst er vi altid på tværs, når det gælder at løse problemstillinger og udfordringer. Vi tør tænke ud af boksen og lader os aldrig begrænse af vanetænkning. Sådan er vi, for sådan har vi det bedst og sådan er vi bedst.
Jeg håber, du her på hjemmesiden vil få styrket din interesse for RUC, og at du vil finde de informationer, du kom efter.
Du er altid velkommen til at besøge os, hvad enten du vil tage på opdagelse i det sociale liv på vores campus i grønne omgivelser, eller hvis du vil deltage i et af vores mange spændende arrangementer, som du kan finde informationer om her på hjemmesiden.
Velkommen til ruc.dk og til RUC – det grønne, innovative og attraktive universitet.
Ib Poulsen
Rektor for Roskilde Universitet