Samarbejde med RUC studerende

RUC Karrieremesse 2014 har fokus på mødet mellem jeres virksomhed / organisation og de studerende. Det betyder – som nævnt på de foregående sider – at vi ikke alene fokuserer på jeres mulighed for at rekruttere RUC studerende til dimittendjobs. Også på de studerendes vej mod en kandidateksamen er der mulighed for at indtræde i forskellige former for samarbejde med såvel offentligt som privat erhvervsliv – og gøre dette samarbejde til en del af deres uddannelse.

På Roskilde Universitet kan dette samarbejde etableres gennem tre samarbejdsplatforme: PraktiksamarbejdeProjektsamarbejde eller PhD.

Praktik- og Projektsamarbejde

Gennem praktiksamarbejde har I mulighed for at finde en praktikant til jeres virksomhed – og mulighed for at tilføre virksomheden eller organisationen nye faglige input og dermed få stillet skarpt på de udfordringer, netop jeres virksomhed eller organisation står overfor. Praktikperioden indgår som en del af den studerendes studie på RUC – og derfor skal den studerende udarbejde en praktikrapport, hvor der tages udgangspunkt i netop jeres virksomhed i en grundig analyse. At ansætte en praktikant fra RUC er altså udover muligheden for ekstra arbejdskraft i hverdagen samtidig en mulighed for systematisk analyse af de arbejdsgange, vækstmuligheder og strategier, der er en del af hverdagen i virksomheden.

Nye faglige input og systematisk analyse er også nøgleord i forbindelse med den anden af RUC’s platforme for samarbejde mellem studerende og omverdenen – Projektsamarbejde. Projektarbejdet står helt centralt i de studerendes uddannelse på RUC – og gennem Projektforum har de studerende mulighed for at indgå i et fagligt samarbejde med en lang række forskellige virksomheder og organisationer. Det er oplagt, at de studerende benytter projektarbejdet til at stifte bekendtskab med den verden, der vil blive deres kommende arbejdsplads – og ligeledes oplagt, at virksomheder, organisationer eller offentlige institutioner drager nytte af dette ved at samarbejde med studerende på Roskilde Universitet om et projekt.

RUC's tredje samarbejdsplatform omhandler PhD-ordningen. Et PhD-projekt baseret på et samarbejde mellem din virksomhed/offentlig institution og Roskilde Universitet er en oplagt mulighed for at tilføre din virksomhed den nyeste forskningsbaserede viden. Du får en medarbejder i virksomheden, som i tre år forsker i et område, der er højaktuelt for virksomhedens fremtidige udvikling.

I kan læse mere om de tre samarbejdsplatforme her:

Praktiksamarbejde

Projektsamarbejde

PhD

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4