Generelle betingelser for deltagelse i RUC Karrieremesse 2014

§ 1. Formålet med RUC Karrieremesse 2014 er at bringe studerende/dimittender og virksomheder sammen.

§ 2. Det koster 1.500 kr. excl. moms for virksomheder at deltage på RUC Karrieremesse 2014. Vi har i alt 25 standpladser til rådighed.

§ 3. Tilmelding til RUC Karrieremesse 2014 foregår via elektronisk betaling.

§ 4. Al kommunikation mellem deltageren og Roskilde Universitet (herefter RUC) er at betragte som fortrolig og skal behandles derefter.

§ 5. Alle stande skal være bemandede kl. 12-16. Køb og salg af varer m.v. er ikke tilladt.

§ 6. Parkering skal finde sted på de afmærkede parkeringsarealer. Personer, der parkerer ulovligt, kan forvente at få en parkeringsbøde.
Invalidevogne kan efter aftale få parkeringstilladelse inden for centerområdet. Henvendelse til Tina Hansen i bygning 30A.2, tlf. 4674 2113.

§ 7. RUC Karrieremesse 2014 henstiller til gensidig hensyntagen messeudstillerne imellem.

§ 8. Afbestilling: RUC forbeholder sig retten til at opkræve et ’no show’-gebyr på kr. 1.000,- af tilmeldte virksomheder, der ikke dukker op på karrieremessen. Gebyret dækker de omkostninger, RUC har i forbindelse med udgifter relateret til RUC Karrieremesse 2013.

Bemærk! Vil du undgå ’no show’- gebyret, skal afmelding derfor ske skriftligt senest torsdag den 30. januar 2013 kl. 12:00 til karrieremesse(at)ruc.dk.

§ 9. Hver stand udgøres et cafébord og 2 caféstole. Der er et gulvareal på ca. 6 m2 til rådighed inden for hvilket stand og stole er placeret.

§ 10. Deltagerne bærer selv alt ansvar i forbindelse med deres udstillinger på messen. RUC frasiger sig herunder alt ansvar for den deltagende virksomheds præsentations- og standmateriale samt andre effekter, der medbringes. Erstatning heraf sker gennem deltagernes egen forsikring. Dette er gældende, uanset om materialet transporteres af RUC.

§ 11. Opstilling og nedtagning af stand foretages af deltagerens egne medarbejdere.

§ 12. Deltagerne er til enhver tid forpligtede til at efterleve eventuelle retningslinjer givet af den/de på RUC Karrieremesse 2014 tilstedeværende medarbejdere fra RUC.

§ 13. Brandsikret standmateriale: Alt standmateriale (stand, gulvtæppe etc.) skal være godkendt efter gældende regler udstedt af brandmyndighederne. Dokumentation skal medbringes under messe og fremvises, hvis dette bliver nødvendigt

§ 14. Internet og strøm (230 V/10A) på RUC Karrieremesse 2014 stilles til rådighed af RUC.

§ 15. Denne tilmelding kan begæres ophævet af RUC pga. force majeure eller et ministerielt/regionalt/kommunalt forbud mod afholdelse af arrangementet, eller ved så alvorlig trafikstandsning f.eks. ishindring, blokade af landevej o.a., at det er fysisk umuligt for RUC at afholde RUC Karrieremesse 2014.

> Tilbage til tilmelding og betaling

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4