Højteknologifonden
Om fonden
Som virksomhed kan I - evt. sammen med andre virksomheder - ansøge om støtte i et samarbejde med mindst én offentlig forskningsinstitution. Højteknologifonden kan søges om støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, der medvirker til at skabe højteknologiske arbejdspladser i Danmark, og støtter projekter med mellem 2,5 -75 mio. DKK. Finansieringen sker i forholdet 1:2:3, hvor en sjettedel kommer fra den offentlige part, en tredjedel fra den private part og halvdelen fra Højteknologifonden. For små og mellemstore virksomheder kan op til 60 % af deres omkostninger dog støttes.
Højteknologiske projekter og platforme
Højteknologifonden investerer i højteknologiske projekter og platforme inden for alle højteknologiske områder, herunder bl.a. nanoteknologi, bioteknologi, informations- og kommunikationsteknologi og grænsefladerne imellem disse.
Et højteknologisk projekt er afgrænset til 2-4 år og sigter målrettet mod at skabe et konkret resultat, som øger parternes mulighed for at forbedre deres videns- og markedsposition.
En højteknologisk platform har en tidshorisont på 3-5 år og fremstiller en radikalt ny teknologi, som baner vej for at de deltagende parter kan indlede indtil flere nye kommercielle aktiviteter.
Information om IPR
I henhold til Lov om Højteknologifonden tilfalder projekternes IPR (Intellectual Property Rights) som udgangspunkt den deltagende forskningsinstitution. Hensigtserklæring om dette er nu flyttet op som en del af ansøgningsskemaet og skal ikke seperat underskrives i interessetilkendegivelsesfasen.
Læs mere om Højteknologifonden her.
Kontakt
RUCinnovation
Bygning 04.0
Roskilde Universitet
Universitetsvej 1
Postboks 260
4000 Roskilde
tlf.: 4674 2600
e-mail:rucinnovation@ruc.dk