Det humanistiske basisstudium gælder for både det humanistiske almene basisstudium (HAB) og for det humanistiske internationale basisstudium (HIB). Begge varianter følger den samme studieordning, og begge varianter bliver betegnet som det humanistiske basisstudium. Der er dog alligevel forskelle, om ikke i strukturel så i praktisk udformning.

De studerende på HIB består typisk af ca. 80% danske studerende. Resten er udvekslingsstuderende, gæstestuderende og studerende med anden baggrund. Udvekslingsstuderende er fra et bredt udsnit af EU-landene, men typisk Tyskland, Spanien, Italien, Frankrig, Holland og Storbritanien. Gæstestuderende er studerende, der studerer et år i Danmark, men som sådan ikke er tilknyttet et udvekslingsprogram. De kommer typisk fra Sydamerika og Afrika. Den sidste gruppe er studerende med anden baggrund. Det er f.eks. studerende fra det danske mindretal i Sydslesvig, flygtninge eller børn af diplomater eller lign.

Da der ikke er garanti for, at man kan komme i gruppe med en ikke-dansk talende studerende, kan man altså godt komme i en gruppe med f.eks. seks andre danskere, hvor man skal tale og skrive på engelsk eller et andet fremmedsprog. Derfor er det vigtigt, at man er motiveret for at studere på fremmedsprog, og her er et par gode grunde til at gøre netop det:

At begynde et universitetsstudium er for de fleste en helt ny verden. På HIB bliver mødet med denne verden sprogligt set gennem et fremmedsprog, i hvert fald for de danske studerendes vedkommende. Men det er stort set ikke anderledes end at skulle tilpasse sig i en akademisk verden på dansk. Desuden er mange tekster på HAB også på engelsk. Hvis man har et rimeligt niveau i hvert fald i engelsk og helst også i et andet fremmedsprog, og hvis man føler sig motiveret til at kaste sig ud i et studium på fremmedsprog, så er der ingen fare ved at vælge HIB.

Men det er ikke kun det talte sprog, der adskiller HIB fra HAB. Det, at man arbejder og kommunikerer på et fremmedsprog, har både en indirekte og en direkte indflydelse på studiet. Den direkte indflydelse kommer til udtryk i valg af projektemner, litteratur og kilder. Man er på HIB tilbøjelig til at gå udenfor Danmarks grænser i sit projektvalg, da det virker unaturligt at skrive om et dansk emne på et fremmedsprog. Når det er sagt, bliver det på HIB dog også så meget mere relevant at sammenligne Danmark med andre lande, netop for at udnytte blikket udadtil. Den indirekte indflydelse kommer gennem den sproglige bevidsthed, man har mulighed for at opbygge i løbet af sin studietid på HIB. Det er både gennem gruppearbejdet og mødet med udenlandske studerende, at man bliver nødt til at tænke sin kulturelle baggrund og sine værdinormer igennem.

Der er tre arbejdssprog på HIB, men engelsk er det mest dominerende. Der er også mulighed for at arbejde på tysk og/eller fransk. Mht. andre sprog som spansk eller italiensk, kan man ikke studere disse fag på RUC. Der er dog mulighed for at tage på udveksling til Spanien eller Italien i løbet af basis, og så er der som regel også udvekslingsstuderende fra de pågældende lande, som man kan holde sine sprog vedlige hos.

Selvom man læser HIB, er man lige så frit stillet som alle andre i det videre valg af overbygningsfag. Vil du læse et engelsksproget overbygningsfag er udbuddet dog begrænset: http://www.ruc.dk/vejledning/studerende/overbygning/studieplanlaegning/moduludbud/

Det er ikke en begrænsning at have læst på HIB i fht. HAB, til gengæld er det en fordel, hvis man gerne vil studere Engelsk, Tysk eller Fransk på overbygningen.

Søger du ind på Hum-bas+Journalistik følger du HAB i de to basisår, hvorefter du på tredje år kan starte på Journalistik, som dit ene overbygningsfag.

Du kan læse mere om optagelse på det humanistiske basisstudium her: http://studieguide.ruc.dk/optagelse/bachelor/