Tværfaglighed

Det humanistiske basisstudium er et toårigt, tværfagligt studieforløb hvis formål er at give de studerende en kritisk tværfaglig forståelse af det humanistiske emneområde og en grundlæggende indsigt i de videnskaber der beskæftiger sig hermed, samt færdigheder i at anvende videnskabelige teorier, metoder og begreber fra disse videnskaber. Denne forståelse og indsigt og disse færdigheder er et mål i sig selv og danner desuden et grundlag for den studerendes videre studier til bachelor eller kandidat og for det efterfølgende arbejdsliv.

For at fremme tværfagligheden er basisstudiet ikke organiseret i fag, men i fire dimensioner. De danner sammen med det problemorienterede projektarbejde grundlaget for, at de studerende socialiseres til at tænke på tværs og uafhængigt af de etablerede grænser mellem forskellige fag og discipliner.

Dimensionerne er rammer for de tvær-faglige studier og repræsenterer hver for sig og tilsammen væsentlige og relevante aspekter af den type af emner og fænomener, som humaniora beskæftiger sig med. De fire dimensioner er afgrænset og struktureret ud fra det samlende synspunkt, at mennesket som subjekt formes af og lever i historisk-kulturelle rammer og udtrykker sig i tekster og med tegn, hvilket alt sammen kan studeres videnskabeligt og gøres til genstand for overordnede refleksioner. Mennesket står med andre ord i centrum inden for det humanistiske emne- område. Problemer, der berører mennesker 'det virkelige liv', berører dem som samfundsmedlemmer og som medlemmer af socio-kulturelle fællesskaber. Problemerne er ofte sammensatte og kræver en tværfaglig tilgang, hvilket er grunden til flere studier inden for humaniora inddrager relevante aspekter fra socialvidenskaberne. De studerende skal derfor også gennem arbejdet med de fire humanistiske dimensioner tilegne sig elementer af samfundsvidenskabelige metoder, teorier og begreber i det omfang, det er nødvendigt for beskæftigelsen med humanvidenskabelige problemstillinger.

Hum-bas’ fire dimensioner er:

• Subjektivitet og Læring
• Historie og Kultur
• Tekst og Tegn
• Videnskab og Filosofi

Dimensionerne udgør ikke i sig selv videnskabelige discipliner, men er måder at anskue forskellige problemstillinger på. Inden for hver af dimensionerne er der udviklet en række videnskabelige enkeltdiscipliner, der hver især har deres specifikke teorier, begreber, metoder og teknikker. I løbet af det toårige basisstudium skal de studerende blive fortrolige med centrale teorier, begreber, metoder og teknikker fra discipliner fra hver af de fire dimensioner samtidig med, at de skal opnå en generel forståelse for hver dimensions egenart. Det sker dels i projektarbejdet, hvor problemer undersøges ud fra konkrete problemstillinger, som muliggør og kræver et gennemgribende arbejde med teorier og så videre; dels i forbindelse med grund- og specialkurserne, som søger at formidle et overblik over vigtige aspekter af dimensionerne selv og af fagligheder inden for de enkelte dimensioner.

 

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: 46742000 / e-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
CVR-nr: 29 05 75 59
SE-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“RUC bliver 40 år - og det skal fejres“

Vær med til at skabe festskriftet på derfor.ruc.dk