Efterspurgte kompetenceområder for højtuddannede
Teknologisk innovation inden for kreative områder. Brugerdreven innovation.
Private virksomheder har behov for projektmedarbejdere og -ledere, konsulenter m.m. der kan bidrage i de teknologiske udviklingsprocesser, ved at kombinere især it-kompetence med:
- Kompetencer inden for kreative, æstetiske og performance-orienterede områder. Det gælder fx inden for udvikling af computerspils- og robotteknologi. Computerspilsindustrien er allerede etableret som en meget stor industri. Nogle iagttagere hævder at human robotteknologi i det 21. århundrede kan blive basis for en ny stor industri (se homoartefakt.dk, website og pjece publiceret 2007 af Etisk Råds arbejdsgruppe Homo Artefakt).
- Kompetencer til analyse af brugerbehov og inddragelse af brugergrupper i design af nye teknologiske produkter. For at fremme innovation og produktudvikling er virksomhederne blandt andet interesserede i brugerdreven innovation (se globaliseringsrapporten: ”Fremgang, fornyelse og tryghed”, april 2006, s. 89 eller Fornyelsesfondens rhandlingsplan 2012, s. 8 om brugerdrevet innovation indenfor det grønne område og velfærdsområdet).
Planlægning og forandringer inden for virksomhed, organisation, by, kultur m.v. i forbindelse med teknologisk udvikling
Private og offentlige virksomheder har også behov for højtuddannet arbejdskraft, som kan bidrage til virksomhedernes udvikling af organisation, ledelse m.v., og løsning af administrative og planlægningsmæssige opgaver m.v. Det er fx mennesker med -
- Kompetencer inden for informationsteknologi og organisatoriske forandringsprocesser. Sådanne kompetencer kan bidrage i forbindelse med forandringer i en organisations sikkerhedskultur eller forandringer i sammenhæng med indførelse af digital forvaltning i det offentlige
- Kompetence indenfor anvendelse af nye medieteknologier i design-, planlægnings- og formidlingsprocesser i private og offentlige virksomheder, fx interaktiv, tredimensionel visualisering af produktdesign, byplaner og kulturarvsartefakter (se ”Visualiseringer og VVM - behov, metoder, teknikker, eksempler", Miljø- og Energiministeriet, 2001, ; VVM er miljøkonsekvensvurderinger af projekter).
- Udvikling af nye organisations- og ledelsesformer, der understøtte kreativt arbejde, innovation og konceptudvikling (Innovationsrådet: ”Innovationens Dagsorden”, 2006).