11. Gamification
Simon Andersen
(Workshop 11)


 

Gamification.
Simon Andersen
(Workshop 11)
sdlknsldknslkdn

Gamification kan defineres som ’brugen af elementer fra spil og spildesign i en ikke-spilrelateret sammenhæng’.

Gamification er et hot buzzword i både spilkredse og forretningslivet. Med gamification smelter spil og virkelighed sammen og de elementer, som i spil bruges til at skabe fremdrift, indlevelse og spænding, anvendes her til at skabe motivation, købelyst eller anden ændret adfærd i organisationer, på nettet og på gaden.

Deltagerne skal gennemføre en udviklingsproces fra idé- og konceptudvikling over fysisk design og field tests til endelig produktion af den færdige prototype. Med gamification har udviklingsprocessen et dobbelt sigte: 1) målgruppen og problemstillingen skal stå lysende klar; vi udvikler et spil-system, der ændrer på en adfærd med henblik på at opnå et bestemt mål. 2) Vores brug af spilelementer skal sikre at det er interessant at interagere med systemet (kort sagt: det skal virke og det skal være sjovt!).

Workshoppens indhold vil fordele sig på 10% teori og 90% procent praksis. Vi skal i gang med at brainstorme og lave modeller for vores koncepter så hurtigt som muligt. Først skal I dog have en indføring i hvad spil er, hvordan man taler om og analyserer spil. Gamification-begrebet dissekeres ligeledes og I vil se talrige inspirerende og frastødende eksempler på fænomenet. Vi snakker også designproces og sørger for, at workshoppen bliver så anvendelig for jer som mulig i jeres senere humteknologiske karriere.

Gamification åbner op for mange forskellige medier og platforme. Der kan udvikles spil-koncepter til web, mobile platforme, fysiske rum m.m. Tiden rækker ikke til undervisning i programmering eller app-udviking, men vælger I web eller mobil som platform, vil I stadig skulle designe bruger-interfaces, funktioner, navigtionsstruktur og lave en lækker grafisk præsentation af jeres produkt.

Til andre, mere håndgribelige produkter kan deltagerne benytte HumTeks værksted. I workshoppens første uge får I en introduktion til værkstedets laserskærer. Underviseren hjælper jer desuden med grafisk design og bygning af modeller i det omfang det måtte nødvendigt.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4