Niels Jørgensen, Jane Windfeldt Meged og John Gallagher
Mobile apps
Niels Jørgensen, Jane Windfeldt Meged og John Gallagher (Workshop 7)
Design din egen mobile app. På workshoppen lærer du at skrive et lille Processing-program (en applikation), der kører på en mobiltelefon. Workshoppen handler om apps, der giver brugeren en oplevelse af byrummet. Det kan være en app til turister, der ud fra turisternes gps-position foreslår turistattraktioner, alternative sightseeing-ruter, eller andet. sldknsadknskdnøsk
På den første uge på workshoppen lærer du at skrive en lille app. Der kommer oplæg om brugen af apps inden for turistbranchen. Det er ved Jane Widtfeldt Meged fra RUCs Turistføreruddannelse. Vi læser også to artikler om emnet. Du lærer hvordan app-en kan finde en brugers position ved hjælp af mobilens gps-modtager. Vi kommer også ind på brugen af mobilens øvrige funktioner, bl.a. kompas og SMS. Apps-ene skrives i Processing. Først skrives og testes de på pc-en i en emulator, der viser et billede af mobilen. Når app-en er mere færdig testes den også på en mobiltelefon. Den første uge er generelt ”kursusagtig”, men sidst i første uge vælger du sammen med to-tre andre studerende et koncept, der skal være udgangspunkt for den app I udvikler som jeres projekt på workshoppen. sldknsadknskdnøsk
På den anden uge arbejder de studerende med deres egen app. Vi gennemgår elementer fra metoden ”extreme programming” og andre metoder til at skrive mindre programmer i små teams. Til sidst i anden uge får alle workshoppens grupper feedback fra Jane - kan jeres koncept bruges I turistbranchen? I viser hvordan app-en fungerer og dokumenterer evt. med fotos fra en afprøvning i byrummet. sldknsadknskdnøsk
På workshoppen tager vi også temperaturen på app-markedet, der som bekendt flyver derudaf: Både på Apples AppStore og på Googles Android Market findes over en halv million apps, og begge steder har brugerne downloaded en app over 25 milliarder gange. sldknsadknskdnøsk
Praktiske oplysninger: Al software vi bruger kan downloades gratis. I bedes medbringe jeres egne bærbare pc-ere til at skrive appsene. Mobiltelefoner kan lånes på workshoppen. Workshoppens apps bliver lavet til smartphones der bruger Android-platformen, se eksempler på market.android.com. Det du lærer om Android er også relevant til udvikling af apps til iPhone, men vi underviser ikke direkte i iPhone-apps, blandt andet fordi Apple kræver licenser til deres udviklingsværktøj. sldknsadknskdnøsk