Studiemiljø

Studerende med eget hus

På Roskilde Universitet er det ikke kun uddannelserne, der er noget særligt – det er studiemiljøet også. Når du starter på RUC, bliver du del af et hus sammen med op til 120 andre studerende. I huset har du din undervisning, og der er både grupperum, computere og køkken.

Det er dit hus med egen nøgle og egen studiesekretær, hvor I har et team af forskere som vejledere til jeres projekter. Derfor får du hurtigt en base, hvor du kender en masse studerende og føler dig hjemme.

Du er ikke alene

RUC har tradition for et studiemiljø, hvor ikke kun det faglige, men også det sociale er i fokus.

Når du starter på RUC, bliver du modtaget af et engageret hold rus-vejledere. De har brugt deres ferie på at planlægge en to-ugers introperiode til det faglige og sociale liv på RUC, så du hurtigt lærer de andre studerende at kende og føler dig hjemme på studiet og campus.

Studieliv

Efter studiestart er der er mange muligheder for at mødes med andre studerende. Det nyåbnede Studenterhus tilbyder alt fra bogbytte-bibliotek, studentercafé og plads til afslapning. Studenterhuset danner også ramme om RUC Radio, RUC’s webavis RUSK og studenterorganisationerne. Huset er en legeplads for både fagligt arbejde, socialt liv og fester.

Andre muligheder er bl.a.:

  • Torsdagscafé, Fredagsbar og cafeér på studierne
  • Foreninger for Grønt RUC, tegneserier, Filosofiklub m.fl.
  • Den store årsfest
  • RUC-Koret og Foreningen for Teater, Musik og Dans
  • Motionscenteret RUSIS med bl.a. boldspil, styrketræning og Capoira
  • Fodboldturnering, kapsejlads og skitur
  • Forårsfestival
  • MGP fest med RUC bands
  • International Club

Du kan finde mere information om studenterrådets medlemsforeninger på http://studenterrådet.dk

Grønt Campus tæt på København

RUC er et ægte Campus universitet. Vores 40 bygninger ligger i grønne omgivelser med god udsigt til de omkringliggende marker. På RUC’s 35 ha – det svarer til 50 fodboldbaner – kan du både holde gruppemøder, løbe en tur eller bare slænge dig i græsset med studerende fra andre fag. Og med vores trådløse Plug’n Study kan du og din computer være online overalt på Campus.

Roskilde Universitet ligger tæt på Trekroner Station, og mange af vores studerende bor i København. Du kommer nemt og hurtigt hertil - fra København går der tog hvert 15. minut til Trekroner station, og turen tager kun 23 minutter fra Hovedbanegården.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Viden fra RUC

"Allergi er
et overset
problem"

Klik og læs nyeste nr. af Rubrik