Valg af bachelorfag
Dit valg af bacheloruddannelse er medbestemmende for, hvilke bachelorfag du kan vælge.
Mindst et af dine 2 fag skal ligge inden for din bacheloruddannelses hovedområde. Hovedområderne og fagene kan du se i herunder. Dit andet fag kan du vælge fra stort set alle fag – også på tværs af hovedområderne.
Bemærk at din bacheloropgave skal skrives inden for din bacheloruddannelses hovedområde.
Der kan være særlige kursuskrav til de enkelte bachelorfag. Dvs at du er forpligtiget til i løbet af de første 1 ½ år at tage disse kurser for at få adgang til faget.
Naturvidenskabelig bacheloruddannelse |
|---|
Almen Biologi
** Bemærk at faget enten kan læses som en enkeltfagsbachelor eller i kombination med et andet fag |
Følgende kombinationer af bachelorfag er ikke tilladt pga. for stort fagligt sammenfald:
- Almen Biologi - Miljøbiologi
- Almen Biologi - Molekylærbiologi
- Almen Biologi - Medicinalbiologi
Dit andet valg af bachelorfag er frit
Se dine muligheder på RUC's studievælger:
Faglige profiler
Naturvidenskab på RUC har fire faglige profiler, som i særlig grad understøttes af den naturvidenskabelige forskning på RUC. Det er kombinationer af naturvidenskabelige fag, der giver gode karrieremuligheder og som er populære blandt vores studerende.
Miljø, ressourcer og produktion
Kombinationer med to af fagene Tek-Sam, Miljøbiologi eller Geografi.
Molekylær medicin og biokemi
Kombinationer med to af fagene Molekylærbiologi, Medicinalbiologi eller Kemi.
Modellering i naturvidenskab
Kombinationer med to af fagene Datalogi, Fysik, Kemi eller Matematik.
IT i naturvidenskab
Kombinationer med datalogi og et andet naturvidenskabeligt fag.
Gymnasielærer i naturvidenskab
På RUC har du gode muligheder for at tage en uddannelse som gymnasielærer i naturvidenskab. For at undervise i dagens gymnasier, kræves der både faglige kompetencer i to gymnasiefag, og kompetencer i at arbejde tværfagligt og projektorienteret. Du kan vælge at kombinere to naturvidenskabelige gymnasiefag:
Almen biologi, Datalogi, Geografi, Fysik, Kemi eller Matematik.
Eller du kan kombinere et naturvidenskabeligt fag og et gymnasierelevant fag fra et andet hovedområde. Se alle RUC's gymnasierelevante fag.
Videnskabsjournalist
Ønsker du at formidle naturvidenskab? På Roskilde Universitet kan du kombinere et naturvidenskabeligt fag med faget Kommunikation eller en uddannelse til journalist.