Problemorienteringen er et nøgleord for den RUCske arbejdsform. I stedet for entydigt at lade sig diktere af en faglig ramme tager man i projektarbejdet på RUC udgangspunkt i problemer, deres sammensatte natur, og den sammenhæng, de indgår i. Projektarbejdet er tværfagligt og helhedsorienteret i den forstand, at det er problemet og ikke den enkelte faglige disciplin, der definerer problemets karakter og den måde, det kan bearbejdes på.

Der udarbejdes problemorienteret projektarbejde på hvert semester af basisstudiet. Arbejdet foregår i grupper der dannes i starten af hvert semester. De studerende danner selv grupperne på baggrund af faglige fællesinteresser. Hvert semester afsluttes ved en mundtlig projekteksamen.

Formålet med at lave projekter i grupper

Gruppearbejdet er af central betydning i det problemorienterede og deltagerstyrede projektarbejde. Det er selve grundlaget og forudsætningen for, at man som studerende overhovedet kan opøve de særlige kvalifikationer, som RUC har at byde på. Et godt gruppearbejde udvikler udover en faglig kompetence den enkeltes sociale færdigheder.

Projektarbejde er ikke en forudsigelig lineær proces, som gennemløbes fra start til slut. Det er en proces, der kræver konstant refleksion over den valgte problemstilling, over mulige teorier og metoder, der kunne tænkes at være relevante i belysningen af problemet.

I en gruppe får man trænet evnen til at problematisere egne og andres tanker og synspunkter via skriftlige og mundtlige oplæg, der gøres til genstand for diskussion. Man får øvet sig i at videregive læste tekster og teorier i kort form. Man lærer at vurdere andres arbejde og give feedback. Man træner i at modtage og give kritik, såvel fagligt som personligt. Man tvinges ud i samarbejdets kunst. Det ansporer evnen til at løse faglige og personlige konflikter. Den enkeltes ambitioner og ønsker om en god læreproces gør, at den studerende i højere grad end normalt stiller krav og sætter grænser. At lytte til og spørge andre er en færdighed, der kan være vanskelig at mestre.

Eksempler på projekter

De problemstillinger der arbejdes med på Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium spænder vidt, i forhold til inddragelsen af teorier og metoder fra de fire forskellige fagområder som det samfundsvidenskabelige basisstudium består af. Nedenstående fremgår eksempler på problemstillinger som der kan arbejdes med på basisstudiet: 

Dansk Asylpolitik

Projektet tager udgangspunkt i en undren over at der i Folketinget synes at
være en ret bred tilslutning til en dansk asylpolitik der kritiseres
internationalt ikke bare af Amnesti International men også af FN. Hvor den
stramme asylpolitik oprindeligt var et særkende for Dansk Folkeparti så
støttes den nu også langt hen af vejen af f.eks. SF. Projektet inddrager
diskussioner af fremmedfrygt som en konsekvens af samfundsudviklingen og
globaliseringen og diskutere (med SF som case) hvilke drivkræfter der ligger
bag partiernes valg af politikker, såsom, ideologi, populisme,
samarbejdspolitik og mere personlige faktorer.

Harmoniseringen og Velfærdsstaten

Projektet stiller spørgsmålet om harmoniseringen indenfor EU truer den
danske velfærdsmodel, herunder også modellen på det danske arbejdsmarked og
dansk fleksicurity. Projektet bygger på en række ekspert interviews med
centralt placerede aktører på arbejdsmarkedet og på dokumentanalyser
(policy-analyser) fra EU-kommissionen, EU-parlamentet og EU-domstolen.

Sydafrika: fattigdom og fodbold

Projektet analyserer hvilken betydning VM i fodbold får for et fattigt
afrikansk land som Sydafrika. Kommer eventuelle økonomisk fordele bredt ud
til større dele af befolkningen eller ”scores” det af en mindre gruppe. Er
der stadig tale om en form for økonomisk Apartheid, eller er de økonomiske
fordele nogle kan opnå relateret til positioner i statsmagten og ANC
(regeringspartiet)? Får de fattige noget ud af det eller gør det det bare
værre for dem?

Bypolitik: de rige skatteborgere ind og de fattige ud.

I hovedstadens ældre boligmasse sammenlægges små lejligheder til færre, men
større og dyrere lejligheder. Nybyggeri og boliger er gennemgående dyrt og
kommunerne fastsætter ofte krav om en gennemsnitsstørrelse i nybyggeri
(f.eks. 110 kvadratmeter i Frederiksberg Kommune) som gør boligerne endnu
dyrere. Endeligt betyder regler om støttet byggeri at der næsten ikke
længere bygges almennyttige boliger i de centrale dele af Hovedstaden.
Hvilke konsekvenser har dette socialt og for bylivet i hovedstaden? Hvor
skal de studerende bo?

Har virksomhederne et social ansvar – kan det brandes?

Projektet kigger nærmere på hvorledes større danske virksomheder ser på
virksomhedens social ansvar, f.eks. i forhold til at fastholde flere i
arbejde, etablere nye arbejdspladser for udfordrede og sikre et arbejdsmiljø
som bidrager til dette. Projektet analysere virksomheder som har gjort det
sociale ansvar til virksomhedens brand for at se på fordeleene ved dette og
om det kan kopieres af andre.