SurveyXact
SurveyXact er et program til spørgeskemaundersøgelser, som alle ansatte og studerende kan benytte. Det kan med fordel bruges til undervisningsevaluering eller til indsamling af data i forbindelse med projektarbejdet. Andre anvendelsesmuligheder kunne være medarbejderundersøgelser, arbejdspladsvurderinger, holdningsundersøgelser, produkt-tests eller hjemmeside- og usability-tests.
Analysedelen giver rig mulighed for forskellige analysetyper som krydstabulering og frekvenstabelanalyse, der er flere forskellige visningsindstillinger som søjlediagram og lagkagediagram og der er mulighed for export af data til Excel og SPSS.
Med SurveyXact kan man nå sine respondenter på forskellig måde: Man kan udsende et link til en hjemmeside via e-mail, hvor respondenterne kan indtaste deres besvarelse, man kan lægge et link på en hjemmeside, som respondenten aktiverer for at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen eller man kan skrive spørgeskemaet ud og runddele det eller udsende det med almindelig post.
SurveyXact er utrolig nemt at bruge og der er link til en dansk brugervejledning på alle sider. Det største arbejde i forbindelse med en undersøgelse består i at formulere spørgsmålene så besvarelserne dækker analysebehovet.
Brugervejledningen finder du her: http://viewer.zmags.com/publication/6c1233a6#/6c1233a6/1
Kontakt helpdesk@ruc.dk hvis du har spørgsmål.