Engelsk for ansatte

 

Efteruddannelse i engelsk kan tilbyde en lang række forskellige arbejdspladsrelevante kurser i engelsk.

Først og fremmest er vi et tilbud til RUCs mange forskellige medarbejdere. Skulle der være tomme pladser på kurserne, tilbydes de interesserede deltagere uden for RUC, f.eks. medarbejdere ved andre højere uddannelsesinstitutioner.

Vi tilbyder også skræddersyede kurser til eksterne interessenter, f.eks. uddannelsesinstitutioner eller virksomheder. Kontakt os og lad os få en snak om jeres behov og muligheder: thehau(at)ruc.dk

Vores engelskkurser er i overvejende grad situative, dvs. de træner medarbejderne til at håndtere typiske situationer på arbejdspladsen.

For TAPs vedkommende kan det være at træne medarbejderne til bedre at kunne håndtere samtaler og forespørgsler over skranken, at skrive officielle breve eller dokumenter, eller at klare vanskelige telefonsamtaler.

For VIPs vedkommende kan det være at træne medarbejderne til at blive bedre til at præsentere deres forskning på internationale konferencer, at klare sig bedre i diskussioner med udenlandske forskere, eller at skrive forskningsartikler på så højt et sprogligt niveau, at de lettere kommer igennem de internationale tidsskrifters mikroskopiske nåleøje.

Ved samtlige kurser kan der opnås et kursusbevis ved 80% aktiv deltagelse.

 

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4