Før kursustilmelding for RUCs ansatte
Ved tilmelding til engelskkurser gælder der særlige regler for RUCs medarbejdere
Den enkelte medarbejder skal sikre sig sin institut- eller afdelingsleders godkendelse af kursusdeltagelse inden medarbejderen tilmelder sig kurset.
Tilmelding er bindende.
Vores kursustilbud til RUCs medarbejdere (deltids- såvel som heltidsansatte) er gratis. Dog faktureres den tilmeldtes institut- eller afdelingsleder 3.000 kr. for udeblivelse uden grund. Ved for sen framelding (5 hverdage før kursusstart) faktureres den tilmeldtes institut- eller afdelingsleder 1.500 kr., med mindre der er tale om sygdom eller helt ekstraordinære forhold.
Bemærk at udeblivelse og sen framelding kan få en negativ indvirkning på kurset, da hvert enkelt kursus er udviklet til at udnytte den enkelte kursusdeltagers faglige profil eller stillingsindhold.
Det er vores ønske at kunne lave så effektive og velfungerende kurser som muligt for at imødekomme kursusdeltagernes travle arbejdsdag og sikre en god dynamik og erfaringsudveksling. Det kan vi bedst hvis vi kan regne med tilmeldingerne. Kurserne skulle gerne fortsætte med at være et gratis tilbud.
Efter endt kursus udstedes et kursusbevis ved 80% aktiv deltagelse.