LICS personale

Akademisk personale

Therese Hauge

 

Studielektor

LICS, Institut for Psykologi og Uddannelsesstudier, P10,

tlf. +45 46 74 32 34

e-mail: thehau@ruc.dk

Jeg underviser RUCs medarbejdere i arbejdspladsrelevant engelsk. Jeg dækker alle medarbejdergrupper og alle niveauer. På forespørgsel udarbejder jeg også specialkurser for særlige medarbejdergrupper. Det kan f.eks. være laboratoriemedarbejdere, som har brug for at kommunikere præcist om sikkerhedsprocedurer i laboratoriet.

Derudover tilbyder jeg coachingforløb for individuelle VIP-medarbejdere samt små grupper af VIP.

Endelig samarbejder jeg med to professionelle sprogkonsulenter, som jeg formidler en del af RUCs oversættelses- og revisionsopgaver til.

Jeg er cand.mag. i engelsk og fremmedsprogspædagogik fra 1986 og ph.d. i lingvistik (anvendt) fra 2000, begge Syddansk Universitet. Min ph.d.-afhandling var en syntese af forskning i og omkring læsning på fremmedsprog, og i den empiriske del af afhandlingen så jeg nærmere på hvordan unge engelsktalende med gode læsefærdigheder udvikler læsekompetencer på dansk som fremmedsprog. Jeg har publiceret en række artikler om emnet af både teoretisk og praktisk art. Mine forskningsinteresser ligger i dag inden for læsning og skrivning på fremmedsprog.

Siden 1986 har jeg været ansat i flere projekt- og deltidslærerstillinger på Syddansk Universitet, været adjunkt ved Engelsk Institut, Århus Universitet og været pædagogisk afdelingsleder ved Ballerup Sprogcenter. Sideløbende har jeg holdt kurser og seminarer for mange forskellige lærergrupper.

Jeg er medlem af flg. netværk på RUC:

SCALPS

CALPIU

 

Gå tilbage til LICS forside 

Susanne Hvidtfeldt

 

Studielektor

LICS, Institut for Psykologi og Uddannelsesstudier, 

tlf. +45 46 74 32 40,

e-mail: suhv@ruc.dk

Jeg underviser RUCs udenlandske studerende og ansatte i dansk som andetsprog og laver kurser i internationalisering og kulturmødeproblematikker. Sammen med afdelingens øvrige ansatte planlægger jeg desuden introduktionsperioden for RUCs nye internationale studerende samt sommerkurserne for EILC, Erasmus og kulturstipendiestuderende.

Jeg har været beskæftiget inden for områderne kultur, sprog og formidling inden for de sidste 11 år og har udover undervisningen bla. lavet kort- og dokumentarfilm samt udviklet og udgivet undervisningsmaterialer.

Udover sprogundervisning interesserer jeg mig pt. især for spørgsmål relateret til interkulturel kompetence og – pædagogik.

 

Ida Klitgård

 

Lektor i akademisk engelsk,

LICS, Institut for Kultur og Identitet, hus 3.2.5,

tlf. +45 46 74 24 67,

e-mail: idak(at)ruc.dk 

Jeg underviser i akademisk engelsk på de internationale basisuddannelser og i skriftlig tekstformidling og tekstproduktion på Engelsk-uddannelsen. Mine forskningsområder er: akademisk skrivning, retorik, tekstlingvistik, tekstanalyse, genreanalyse, plagiat, oversættelse samt internationaliseringsprocessen på de danske universiteter og globalt set.

Jeg er cand.mag. i engelsk og oversættelsesstudier (Københavns Universitet), MPhil i engelsksprogede modernismestudier (Glasgow University), ph.d. i engelsk litteratur (Københavns Universitet) og dr.phil. i oversættelsesstudier (Syddansk Universitet, Odense). Jeg har tidligere hovedsageligt varetaget forskellige kurser inden for akademisk engelsk, oversættelse, tekstanalyse, teksttransformation, skriftlig kommunikation, skriveteknik, retorik samt britisk og amerikansk litteratur på RUC, Københavns Universitet, Syddansk Universitet i Kolding og Copenhagen Business School.

Blandt mine publikationer kan nævnes to monografier (min ph.d.-afhandling og min disputats), diverse redigerede værker, internationalt anerkendte artikler, boganmeldelser i Information og en større Engelsk-Dansk Ordbog.

Jeg er medlem af følgende forskningsgrupper/netværk på RUC:

SCALPS

CALPIU

Læs mere om min profil her på RUCFORSK

 

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4