Få større gennemslagskraft over for kunderne

At have baggrundsviden og teorien på plads – giver både dig og budskabet mere pondus

Overvejer du om en teoretisk uddannelse i professionel kommunikation kan styrke dig i at rådgive og vejlede virksomheder – for eksempel om valg af metoder og midler i kommunikation?

Master i Professionel Kommunikation giver dig et stærkt teoretisk fundament og mulighed for at løse dine kommunikationsopgaver på et højere niveau end tidligere.

”En ting er at gøre noget du ved virker – en anden ting er at vide hvorfor det virker. Jeg kan nu levere et godt håndværk funderet på et solidt teoretisk grundlag.” (Thomas Knudsen, 35 år, journalist)

Stærkere rådgivning
Oplever du af og til at mangle teoretisk baggrundsviden for at kunne tilbyde dine kunder den rådgivning du gerne ville?

Som reflekteret praktiker vil du blive anerkendt for at kunne benytte videnskaben, teorien, litteraturen og metoderne som ligger bag professionel kommunikation – i kombination med din praktiske erfaring.

”Kommunikation – både at skrive, tale og tilrettelægge kommunikationsindsatser – er en central del af min hverdag. MPK var oplagt for mig at vælge, når jeg ønskede at stå endnu stærkere i min daglige sparring og rådgivning af kunder.” (Birgitte Kjelgaard Andersen, 54 år, jurist)

Varierede løsningsforslag
Varetager du dagligt opgaver hvor udfordringen består i at kommunikere andres budskaber?

”Klar kommunikation i skrift, tale og visualisering er en væsentlig del af mit daglige arbejde. MPK har givet mig en længe ønsket teoretisk og refleksiv tilgang til det at formidle professionelt.” (Lone Busk, 51 år, direktør i arkitektfirma)

Vi kan styrke din faglige og personlige pondus så du træder mere i karakter når du kommunikerer. Vi kan give dig nye kompetencer til at sikre varierede løsningsforslag.

Dine kompetencer i professionel kommunikation bliver blåstemplet med en mastergrad.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4