Modul 1

Netseminarer

Planlagt kommunikation
Forløbet introducerer til grundlæggende temaer i planlagt kommunikation: Er der reelt tale om et kommunikationsproblem? Hvis der er, hvem er afsender så – der er måske flere af dem? Hvem er målgruppen, hvad er formålet, effekten, budskabet?
Uden den nødvendige analyse risikerer du at kommunikationen er relevant for dig selv, men ikke for dem du henvender dig til.

Du får de første grundlæggende redskaber til at identificere et kommunikationsproblem og afgrænse, definere og beskrive en målgruppe. Du får konkrete teorier og begrebsapparater til at forstå og stille spørgsmål til aktører i kommunikation. Det er færdigheder der er nødvendige forudsætninger for at deltage i de videre forløb på uddannelsen. Og det er færdigheder du udvikler ud fra mere komplekse perspektiver i løbet af uddannelsen.

Forståelse for problemer og målgrupper er alfa og omega for alle der planlægger, producerer og evaluerer kommunikation. For ansatte i private og offentlige virksomheder, for selvstændige og konsulenter. Det er nødvendige kompetencer i forskellige discipliner som fx massekommunikation i landsdækkende sundhedskampagner, interpersonel kommunikation mellem socialrådgiveren og klienten eller interne og eksterne brandingprocesser i organisationer.

Skriftlig kommunikation
Workshoppen indfører i konkret og målrettet faglig, skriftlig formidling. Den indfører i nogle af de grundlæggende vilkår der gælder for skriftlig kommunikation, og den skaber erfaring med mødet mellem praksis, teori, litteratur og refleksioner.

Du lærer at formidle den faglige viden så hensigten indfries. Det vil blandt andet sige at du kommer til at fokusere på at målgruppen forstår teksten og at argumentationen er sammenhængende og vederhæftig. Du lærer også at lave en kommunikationsplan som beskriver og begrunder de faglige refleksioner over kommunikationsproduktet. Ved at beskrive valg, og nogle gange også fravalg, kvalificerer du kommunikationen strategisk.

Workshoppen giver kompetencer du kan bruge i alle former for skriftlig kommunikation med særligt fokus på trykte medier. Du kan bruge de skriftsproglige kompetencer i fx organisationers interne og eksterne kommunikation, i kampagnekommunikation eller i informationsmateriale til fx patienter eller klienter. Mens de kompetencer du opnår ved at lave kommunikationsplaner, skærper din evne til at argumentere for de valg du træffer.

Kvalitativ og kvantitativ metode
Samfundsvidenskabelig metode er en central del af kommunikationsfaget. Hvordan frembringer man ny viden om fx mennesker og medier? Hvornår er noget videnskab? Metoden styrer, fra vi udpeger problemerne, til vi står med konklusionerne.

Du bliver introduceret til forskellige kvalitative og kvantitative metoder. Vi sætter fokus på de grundantagelser der ligger bag de forskellige metoder og hvilken type viden de producerer.

Du kommer til at prøve kræfter med kvalitativ og kvantitativ undersøgelsesmetode, individuelle interview, fokusgruppeundersøgelser eller spørgeskemaundersøgelser. Du lærer at begrunde valget af metoder og at reflektere over anvendelsen og den viden disse metoder frembringer.

Forelæsninger

Mundtlig kommunikation
At mestre et godt mundtligt oplæg er et håndværk, en færdighed sammensat af viden om retorik, praktisk øvelse og træning, situationsfornemmelse og kreativitet. At gøre rummet til sit, at skabe kontakt til tilhørerne og at bruge sin stemme og krop naturligt. Det giver en større gennemslagskraft.

Vi kommer til at arbejde med mange forskellige situationer og genrer: Fortællingen, det faglige oplæg, den kritiske argumentation og den improviserede tale. Vi arbejder med de retoriske værktøjer ved at holde oplæg for hinanden, give konstruktiv kritik og øve i trygge rammer. Målet er at give hver enkelt en god forståelse af egne styrker og muligheder som mundtlig formidler og at pege på nogle generelle træk og forholdsregler, der kan gøre det lettere og mindre stressbetonet at holde mundtlige oplæg – oplæg, som får taleren til at vokse og kommunikationen til at fungere.

Igennem hele studietiden på MPK vil vi træne og udvikle mundtligheden. Du får kompetencer du bl.a. kan bruge til at holde taler, præsentationer og oplæg i virksomheder, på arbejdspladser, i institutioner, ved møder, på konferencer, i undervisning, til eksaminer og jobsamtaler.

Sociale medier
Målsætningen med forelæsningen er at give et praktisk og teoretisk indblik i kommunikation på sociale medier, både strategisk for organisationer og praktisk for den enkelte kommunikationsmedarbejder, som får nye arbejdsområder og en ny rolle. Forelæsningen dækker både viden om forskellige sociale medier og deres udbredelse og overvejelser om fordele og ulemper for virksomheder. Undervejs i forelæsningen, vil der være relevante øvelser og inddragelse.

Samarbejdskommunikation
”Kommunikation er ikke, hvad der bliver sagt, men hvad der bliver hørt!”
 Alt for ofte fokuserer vi på afsenderkommunikation. Mange intentioner, budskaber, holdninger og værdier kan derfor gå tabt mellem afsender og modtager fordi vi ikke får spurgt os selv: Hører jeg det samme som der bliver sagt? Og hvordan bliver det, jeg siger, hørt?

Du får mulighed for på egen krop at erfare (eller genopdage) hvad kommunikation betyder for hvordan vi tænker, taler, føler og handler. Med afsæt i socialkonstruktivismen og værktøjer fra systemisk tænkning og narrativ psykologi sætter vi fokus på følgende:

• Hvad er kommunikation?
• Sproget som mulighed og barriere
• Interview som samtaleteknik og redskab til aktiv lytning
• Konstruktiv kritik og feedback
• Kropssprogets indflydelse på kommunikationen

Receptionsanalyse
Forelæsningen introducerer til den særlige form for modtageranalyse der hedder ”receptionsanalyse”. Receptionsanalysen er nødvendig hvis man vil forstå hvad der sker i massemedieret kommunikation som fx informationskampagner. Du får en konkret model som du kan bruge direkte til at afprøve kommunikationsprodukter og undersøge hvordan målgrupper bruger kommunikation.

Forelæsningen beskriver receptionsanalysen og sætter den i relation til andre former for modtageranalyse (effektforskning, uses-and-gratifications-forskning, medie-etnografi). Vi gennemgår nogle eksempler fra forskningsprojekter der undersøger hvordan mediebrugere oplever og skaber mening i etiske reklamekampagner og i mediernes daglige nyhedsstrøm.

Forandringskommunikation
Hvad får mennesker til at ændre holdning eller handling? Og hvorfor er det så svært? Du får teoretiske og praktiske vinkler på at gennemføre såvel planlagte kampagner rettet mod større målgrupper som forandringsprojekter rettet mod mindre målgrupper. Det teoretiske afsæt er hhv. en behavioristisk, en systemisk og en socialkonstruktionistisk tilgang til forandring.

Vi ser Brenda Dervins teori om Sense-Making som en anderledes måde at tænke formidling på og aktionsforskning som en særlig måde at arbejde med forandring på. Begge tilgange bygger på den grundtanke at al formidling må tænkes dialogisk, og viden er aldrig entydigt sand. Viden må vurderes i forhold til den kontekst den bruges i, sammen med de mennesker som har deres hverdag dér.

Argumentation i akademiske tekster
Projektrapporter på et universitet er et stort argument. Og mange små argumenter. Jo bedre man er til at argumentere, desto bedre rapporter. Forelæsningen vil derfor tage udgangspunkt i deltagernes aktuelle projekttekster og undersøge hvordan de kan gøres bedre ved hjælp af argumentation, fx via Toulmins argumentmodel.
Projektrapporten er i sig selv et formidlingsprojekt, og derfor er arbejdet med rapporten også en øvelse i at kommunikere klart. Projektarbejdet giver basale kommunikative færdigheder der kan bruges bredt i forskellige skriftlige medier, fx den økonomiske rapport til direktionen, den politiske tale til vælgerne, det strategiske oplæg til aktionærerne og den medicinske information til patienterne.