Modul 2

Netseminarer

Kommunikation 2.0 - sociale medier
Forløbet introducerer til sociale medier i teori og praksis med sigte på kommunikation i virksomheder og organisationer. Deltagerne skal producere en social medieplan med udgangspunkt i en case. Teoretisk tager vi afsæt i medieteorien og sociologien hvor I får indblik i begreber som tillid, selskabelighed, identitet og kapital, ligesom I får kendskab til bl.a. blog-software, de mange sociale medier, fx Facebook, og redskaber til at vurdere disse i en planlagt kommunikationsindsats. Den praktiske del af kurset tager udgangspunkt i viden og cases om professionel brug af sociale medier i organisationer og virksomheder.

Strategisk kommunikation i organisationer
Formålet er at deltagerne kan lave analyser som kombinerer de forskellige fagligheder, og som er teoretisk og videnskabsteoretisk konsistente. Kurset giver dig en generel forståelse af kommunikation i organisationer og et mere detaljeret kendskab til udvalgte emneområder:

• Organisationer – struktur, ledelse, strategi og kultur
• Corporate Communication og strategisk kommunikation
• Krisekommunikation
• Værktøjer til analyse og planlægning
• Investor Relations – strategisk finansiel kommunikation

Overskriften favner bredt med sine meget generelle begreber ”kommunikation” og ”organisationer”. Kurset introducerer til samspillet mellem ledelse, kultur, strategi, økonomi m.v. i organisationer og perspektiver, skoler, funktioner m.v. i kommunikation.
Forløbet viser hvordan teorien har bevæget sig fra at forstå organisationer som formalia, mål og struktur til i højere grad at forstå organisationer som konstruktioner. I både store koncerner og små virksomheder kan man tale om at kommunikationen er med til at skabe organisationen.

Dialogisk kommunikation i organisationer
Dialog er relevant når det reelt er muligt at lægge hjernerne i blød sammen, undersøge forskellige muligheder og i fællesskab nå frem til den bedste løsning. Dialog er mulig når beslutningerne ikke er givet på forhånd og når den bedste løsningen kræver en fælles indsats. Hvis målet er givet, kan man således højst have dialog om midlerne.
Kommunikation forstår vi her som ansigt-til-ansigt-samtaler, fx teamsamtaler, coaching-samtaler, MUS-samtaler og konfliktsamtaler. Du får en oversigt over teoretiske forståelser af interpersonel organisationskommunikation, og du får konkrete redskaber til at forstå og arbejde med dialog i en organisatorisk kontekst. De faglige emner på forløbet er:

• Fra kommunikation som information til kommunikation som samproduktion
• Jeg- og Du-budskaber. Konstruktiv feedback og relationen til professionelt nærvær
• Dialog og selvreferentialitet. Fælles undersøgelse, overbevisning eller ordre?
• Dialogiske kompetencer og dialogiske rum. Om at bruge samtalen som spejl
• Dialog, konflikthåndtering og mediation. Sagsorienteret, transformativ og refleksiv model
• Innovationsfremmende kommunikation og dialogiske helikopterteammøder
• Dialogens grænser og filosofisk konsensusfundamentalisme

Forelæsninger

Livsstil
Har jeg en fordel på universitetet hvis min far er akademiker? Skal jeg give en ged til Folkekirkens Nødhjælp? Kan jeg frit skifte fra børsmægleruniform til Brøndbytrøje?
Livsstil er et andet ord for sammenhængen i hverdagens mange valgsituationer. Teoretikere som Bourdieu, Giddens og Maffesoli kan hjælpe os til at arbejde med udfordringer ved fx sundhed, krop, uddannelse m.v. De har også inspireret nordiske og latinske modeller for forbrug og marketing.

Du kan fx bruge teori om livsstil til at designe segmenterede målgruppeinterview og receptionsundersøgelser. I praksis bliver livsstilsbegrebet brugt til at planlægge og producere kommunikation. Vores opfattelse af viden og verden bestemmer hvordan vi kommunikerer med mennesker fra forskellige samfundslag, i forskellige kontekster. Du får et kritisk blik på kommunikation der sætter dig i stand til at vælge mellem forskellige teorier.

Diskursanalyse
I den daglige praksis vil indsigt i teori om diskurser skærpe din kritiske sans og give dig en dybere forståelse for kommunikation, i både organisationer, massemedier og hverdagsliv. I projektarbejdet kan diskursanalyse kvalificere dine empiriske analyser.

En diskurs kan forstås som de regler der styrer og organiserer kommunikation, i forskellige situationer, på forskellige tidspunkter, i forskellige institutioner. Al kommunikation er styret af regler der afgør hvad der tillægges betydning frem for noget andet.

Forelæsningen præsenterer en konkret analysemodel som kan bruges til at analysere kommunikationens form, indhold og kontekst. En diskursanalyse blotlægger værdier, interesser og magtforhold, i massemedier eller samtaler mellem mennesker.

Videnskabsteori
Hvordan påvirker synet på viden valget af metode? Hvilke interesser forfølger vi i processen med at skabe et analysedesign? Hvordan forbinder vi de teoretiske valg til analysen af kommunikation? Hvordan orienterer vi os i det videnskabsteoretiske landskab?

Forelæsningen sætter deltagerne i stand til at vælge mere sikkert mellem teorier og metoder. Det er nødvendigt for at kvalificere fx refleksioner i masterprojektet, og det er afgørende når du selv skal tilrettelægge, gennemføre, anbefale og vurdere undersøgelser i praksis.

Mange forskellige fagtraditioner og paradigmer kæmper med og mod hinanden på måder der ofte er svære at gennemskue. Kursusgangens fornemste formål er at afmystificere, diskutere og afklare hvordan vi kan forstå samspillet mellem vores syn på væren, viden og metode.

Mundtlig ledelseskommuniukation
Ledere taler meget. Men hvad er egentlig en ledelsestale i dag? Er det en strategisk kommunikationsform eller smalltalk? Hvad kan man som leder bruge talen til? Og hvordan gør man? Hvordan arbejder man med andre ord med taler i en professionel, faglig sammenhæng? Med afsæt i den klassiske retorik søger vi denne dag at indkredse og besvare overnævnte spørgsmål. Vi ser nærmere på en række centrale retoriske greb og virkemidler, og applicerer dem dagen igennem på praktisk case. Dagen er således byget op som en vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor de centrale teoretiske nedslag er som følger:
1) Situationslære. Skal en tale være overbevisende må den være tilpasset den konkrete situation hvor den holdes. Dette er en retorisk kongstanke der har været gennemgående i litteraturen fra klassik til moderne tid. Der præsenteres en operationel model til situationsanalyse.
2) Topik – kunsten at vinkle sit stof. Ligeså længe man har arbejdet med retorik og kommunikation har man vist, at enhver sag kan drejes og formes afhængigt af talerens intention. I den del af den retoriske lærebygning der går under navnet topik, finder vi et forsøg på at omsætte indsigten til et strategisk redskab.
3) Ethos – taleren er en del af budskabet. Ingen tale uden en taler – og denne talers troværdighed klinger med i publikums vurdering af enhver tale. Effektiv mundtlig kommunikation kræver derfor at man som taler overvejer og opbygger sin ethos, som det heder i retorikken.
4) Disposition – tænk talen som byggeklodser. Enhver tale består af en række mindre elementer, såsom indledning, argumenter og eksempler. Det er vigtigt at kende forskel på disse, og at kunne stykke dem sammen på rette vis. Der præsenteres en dispositionsmodel der letter dette arbejde.

Strategisk politisk kommunikation
Politisk kommunikation er mere end politiske kommentatorer der udtaler sig om hvorvidt Helle eller Lars har den bedste dagsform, eller forklarer det seneste politiske hundeslagsmål. Strategisk politisk kommunikation er en gammel og veludviklet fagdisciplin der handler om hvordan virksomheder, interesseorganisationer og offentlige institutioner bruger kommunikation til at påvirke den politiske dagsorden og flytte magt i den politiske proces. Vi undersøger hvordan man kan udvikle en kommunikationsstrategi for en virksomhed, organisation eller myndighed, og vi kommer bl.a. ind på følgende:

• Lobbyisme, politisk journalistik, krisestyring
• Politiske valgkampstrategier
• Udvikling af budskabsplatform
• Krisekommunikationsanalyse, som analyse af potentielle kriser
• PR & Public Affairs Planning
• Issues Analysis, bl.a. udvælgelse og beskrivelse af centrale Issues
• Strategi i forhold til at imødekomme de valgte Issues
• Konkrete værktøjer til implementering

Strategisk PR
Studiet af public relations (PR) handler om, hvordan organisationer kan være med til at skabe gode relationer til deres omverden. Det er en tværfaglig disciplin, der trækker på både kommunikationsteori samt organisations- og ledelsesteori. Medierne er blevet en integreret del af virksomheder og organisationers virke, og det er samtidig med, at medierne har opnået selvstændighed. Det betyder, at organisationer i et vist omfang må underordne sig mediernes egne logikker. Hvis en organisation vil opbygge og bevare et godt og professionelt forhold til sin omverden, er strategisk PR nødvendigt.
Seminarer vil introducere de studerende til public relations som disciplin og belyse, hvilken betydning medialiseringen af samfundet har for organisationer og virksomheder. Seminaret giver de studerende indblik i, hvilken magt medierne har i dag, hvilken sammenhæng der er mellem den offentlige, den politiske og mediernes dagsorden samt hvordan virksomheder og organisationer kan arbejde strategiske med medierne? De studerende vil blive introduceret til begreber som priming og framing, og de vil konkret arbejde med at udvikle strategiske presseplaner. Seminaret er baseret på en kombination af oplæg fra underviser, øvelser i grupper og plenumdiskussioner.
Formålet med kurset i PR er at gøre de studerende i stand til:
• At forstå PR-arbejdets strategiske betydning for en organisation
• At anvise og anbefale PR-løsninger i en konkret organisatorisk kontekst
• At udvikle en strategisk presseplan

Akademisk argumentation
Akademisk argumentation adskiller sig fra hverdagsargumentation på nogle ganske særlige områder. Derfor vil vi diskutere, hvad der særligt kendetegner akademisk argumentation, hvilken rolle teori og faglitteratur spiller i denne argumentation og hvordan man kan udforme hele sin afhandling som ét sammenhængende argument. Formålet med undervisningen er at give inspiration og redskaber til at forstå og arbejde videre med akademisk argumentation i masterafhandlingen.

Masterafhandlingen formidler processer og resultater fra en undersøgelse, og som sådan er den et klassisk eksempel på faglig formidling. Deltagerne får færdigheder i at formidle struktureret, klart, forståeligt og naturligvis … argumenteret. Arbejdet giver vigtige kompetencer der rækker langt ud over projektarbejdet og ind i arbejdslivet. Kompetencer der kan bruges, uanset om man kommunikerer til borgere i en kommune eller bestyrelsen i en virksomhed.