Ansøgning og optagelse

Adgangskrav
For at blive optaget på Master i Professionel Kommunikation skal du have mindst 3 års relevant erhvervserfaring, og du skal mindst have bestået:

  • en videregående uddannelse på bachelorniveau inden for humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige områder, eller
  • en mellemlang videregående uddannelse på professionsbachelorniveau inden for humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige områder, eller
  • en relevant diplomuddannelse i journalistik, formidling eller pædagogik


Ansøgning

Optagelse på uddannelsen sker efter ansøgning. Næste ansøgningsfrist er 1. juni 2014. Ansøgningen sendes til Matriklen på RUC. Adressen findes nederst på ansøgningsskemaet:


Til ansøgningen skal du vedlægge kopi af navneattest og eksamensbeviser, CV og pasfoto. Du skal begrunde hvorfor du vil optages som studerende på Master i Professionel Kommunikation, enten på blanketten eller separat. 


Optagelse
Cirka 15. juni får du at vide om du er optaget eller ej. Hvis du ikke er optaget, får du en overordnet begrundelse for afslaget. Du kan ikke anke et eventuelt afslag, og af ressourcemæssige årsager kan vi ikke begrunde hvert enkelt afslag yderligere. Når du er optaget på modul 1, modtager du i august litteraturlisten for studieåret og lidt materiale om studiestarten.


Venteliste
Master i Professionel Kommunikation er en meget populær uddannelse, og vi må hvert år afvise mange kvalificerede ansøgere fordi vi ikke har plads til alle. De kvalificerede ansøgere, vi af pladsmæssige årsager ikke kan optage, kan blive sat på en venteliste hvis den enkelte, efter afslaget, skriftligt beder sekretariatet om det. 
Ventelisten kan blive aktuel hvis en optaget studerende springer fra studiet. Vi kan dog ikke optage nye studerende efter en måned inde i studiet. Studerende der optages fordi en anden holder op, fx 3 uger inde i studieåret, skal skrive afløsningsopgaver for det gennemgåede stof.
 

Merit
Studerende der har bestået et eller flere moduler på InterKomm, har mulighed for at søge merit til Master i Professionel Kommunikation. Kontakt sekretariatet for nærmere oplysninger.

Orlov

Der kan normalt ikke søges om orlov fra uddannelsen. Uddannelseslederen kan dog undtagelsesvis bevilge orlov, hvis der foreligger særlige forhold. Der kan dog ikke søges om orlov før modul 1 er bestået. Hvis du afbryder studiet eller søger orlov, kan du ikke få refunderet deltagergebyr, og du skal betale nyt deltagergebyr hvis du senere genoptager studiet.

Dagstudiet
Som studerende på Master i Professionel Kommunikation har du også mulighed for at deltage i kurserne på Kommunikations dagstudie hvis der er plads. Derfor sender vi dig også Kommunikations semesterplan. Hvis du er i tvivl om et bestemt undervisningstilbud på dagstudiet er åbent for dig, er du velkommen til at spørge den respektive underviser umiddelbart inden kursusstart. Se personaleoversigten

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4