Studerendes evalueringer 2010

Modul 2

Lærer, 50 år

Jeg er 50 år og har arbejdet som lærer i 18 år.
Det er med lige dele vemod og lettelse, at jeg om lidt afslutter uddannelsen på MPK.
Vemod fordi Sømine-weekenderne har været en fantastisk ramme om studiet. Det har været intenst og inspirerende både fagligt og socialt. Jeg har virkelig nydt at være sammen med mennesker med meget forskellig faglig baggrund. Studiet er præget af en positiv og imødekommende ånd, som er med til at skabe gode relationer og interesse for hinandens velbefindende. Et godt fundament i en krævende periode.

Lettelsen skyldes, at jeg glæder mig til at tage fat på alle standby-områderne i mit liv efter et par hektiske år. Studiet kræver tid, energi og fokus. Det er nødvendigt, at familie og venner indstiller sig på, at du har gang i dit eget projekt i en periode. Man bliver lidt ego-nørdet. Har du mulighed for at tage arbejdsfri et par uger i faserne med projektskrivning, så gør det! Det letter opgaveskrivning og stressniveau.

Da jeg i sin tid traf beslutningen om at læse videre, gik jeg bevidst efter noget mere bredt og tværfagligt. Jeg trængte til at komme lidt ud over min egen professions forståelser og selvfølgeligheder. Samtidig havde jeg et ønske om på sigt at finde nye udfordringer, hvor jeg kunne trække på mine efterhånden solide bagage som underviser. Jeg har ikke skiftet job, men er da åben for nye muligheder.

MPK tiltrak mig, blandt andet fordi der var en tydelig og klar præsentation af den på nettet. Det var nemt at gennemskue både indhold og form. Og jeg blev ikke skuffet.

Der står et stærkt og kompetent hold bag uddannelsen. De formår at skabe et miljø præget af faglig substans, gennemskuelig planlægning og menneskeligt nærvær. Alle tre dele er vigtige i en uddannelse, hvor de studerende har både arbejde og familieforpligtigelser. Der skal noget til at få 30 mennesker, der kun mødes seks gange årligt, til at fungere som en samlet gruppe. Men det gør de!

I modsætning til tidligere studier har jeg kunne koble teori og praksis dagligt. Meget af det, jeg har mødt i studiet, er mere eller mindre bevidst blevet inddraget i min hver dag. Ikke i specifikke arbejdsområder; det har snarere betydet et skærpet blik på kommunikationen i dagligdagen. Det ser jeg helt konkret i det materiale, jeg fremstiller til forældre, kolleger og elever.

Der er et markant spring i det faglige niveau fra første til andet år. Personligt ville jeg gerne være gået i gang med andet års pensum meget tidligere i forløbet. Det betyder dog ikke, at jeg ikke lærte noget det første år, men jeg brugte for meget energi på opgaver, hvor det faglige udbytte kunne have været større.

Jeg ville gerne have haft mere tid til fordybelse i fagområderne på andet år, gerne kombineret med tidligere start på selve masteropgaven.

På trods af det kan jeg varmt anbefale et fagligt og personligt boost på MPK.

Sognepræst, 38 år

Jeg er 38 år, min uddannelse er cand. theol., og jeg arbejder som sognepræst. Jeg er pt. ved at afslutte modul 2. Jeg har valgt at begynde på MPK, fordi jeg trængte til at få fyldt noget nyt og anderledes i min teoretiske bagage. Som præst mødes man som oftest med andre præster i faglige sammenhænge, hvor teologien naturligt fylder en masse. Det har været fantastisk at få suppleret med anderledes vinkler og nye perspektiver. Underviserne på MPK er virkelig inspirerende, og det faglige niveau er meget højt. Det, der har givet mig allermest, har dog været den tværfaglige udveksling med de andre studerende. Det er efter min mening den største gevinst ved MPK-studiet, at man møder og i gruppeforløbene skal samarbejde med mennesker med så mange forskellige baggrunde.

For mig har det været lidt af et puslespil at få et weekendbaseret studieforløb til at gå op med mit arbejde, der kræver en hel del weekendarbejde også. I det hele taget kræver det at have et studie ved siden af familie-, arbejds- og fritidsliv en hel del logistik og ikke mindst god opbakning fra baglandet. Det er selvfølgelig især i projektforløbene, at tiden er knap, og den dårlige samvittighed over for familie og arbejde er stor. Hvis jeg havde haft mindre børn, end jeg har nu, tror jeg ikke, jeg havde magtet at bruge så meget tid foran computeren og bøgerne, som studiet kræver.

Brugen af BSCW kommer man hurtigt efter, selv om det i begyndelsen virker noget uoverskueligt og besværligt. Her er der både muligheder for dem, der elsker at fordybe sig i teknik, og for os andre, der bare skal have det til at fungere til husbehov.

Opholdene på Søminen er hyggelige, og man vænner sig hurtigt til ”lejrskole-stemningen” og køjesengene. Marianne skal virkelig have stor tak for det store arbejde, hun lægger i maden og stemningen omkring måltiderne. Fællesskabet på weekendopholdene er en stor styrke ved studiet, og udsigten fra Søminen er ren balsam for en stresset sjæl.

Jeg vil gerne sige tak. Tak til alle mine medstuderende og underviserne på MPK. Det har været to givende, berigende og også lidt hårde år. Jeg havde ikke klaret dem uden jer alle

Anæstesilæge, 56 år

Jeg er 56 år, uddannet anæstesilæge og ansat som overlæge i det offentlige sundhedsvæsen.

Grundene til, at jeg valgte at starte på dette studium i min høje alder, er, at jeg altid har interesseret mig for sprog, kommunikation og formidling (undervisning).

Jeg var i en position både arbejdsmæssigt og privat, hvor jeg syntes, jeg havde overskud, og hvor jeg følte, jeg havde behov for, at der skete noget nyt fagligt i mit liv.

Jeg har ikke på nogen måde tænkt mig at skifte job eller slippe det kliniske arbejde, som jeg holder meget af, men jeg håber, jeg på forskellig vis kan gøre brug af min lærdom inden for min organisation.

Kommunikation er jo en integreret del af lægearbejde på mange planer. Kommunikation overlapper med organisationsteori, pædagogik, psykologi, samfundsvidenskab, journalistik etc.

Jeg føler, at jeg har lært meget på en bred front. Jeg har faktisk lært en del om mig selv og andre på en måde, jeg ikke havde forestillet mig, men som nok hænger sammen med, at man her skal fungere sammen med mange forskellige mennesker i en helt anden sammenhæng end den, man er vant til, og hvor man ligesom har sin rolle. Jeg har også lært en hel masse, som man kunne kalde almen dannelse, viden om forskellige organisationer og deres måde at fungere på, videnskabsteori osv.

Jeg bruger meget af det, jeg har lært, i det daglige, og jeg synes, at jeg er blevet mere bevidst om mange ting og dermed også klogere på, hvad der går galt en gang imellem på det kommunikative område.

Den største udfordring ved at studere på MPK har for mig været den helt anderledes teoretiske tilgang i forhold til, hvad jeg er oplært i. Det er en helt anden måde at tænke på end den mere konkrete naturvidenskabelige. Det har været svært, men lærerigt, og jeg føler, jeg er blevet væsentlig bedre analytisk tænkende.

Det bedste ved uddannelsen er weekendopholdene på Søminen, der med sin pragtfulde placering danner en skøn ramme om kurserne. Dette opvejer til fulde de ellers lidt primitive forhold. Opholdene er præget af spændende indlæg og socialt samvær, hvor man lærer dem at kende, man skal lave gruppearbejde sammen med. Mødet med ens medstuderende er guld værd, og der går utroligt mange rare og sjove mennesker med vidt forskellig baggrund på MPK. Det, at det er internat, giver en stor intensitet.

Til evt. kommende studerende vil jeg sige, at man skal sætte sig ordentligt ind i fagbeskrivelsen, så man ved, hvad studiet omhandler. Et par stykker er droppet ud fra vores hold, fordi de forventede sig noget helt andet. Man skal også gøre sig klart, at gruppearbejdet kan være meget krævende, og det at skulle arbejde sammen det meste af tiden på nettet, stiller store krav til ens disciplin.

Endvidere skal man selvfølgelig tænke sig godt om med hensyn til, om man har den fornødne tid til at tage et halvtidsstudieforløb ved siden af arbejde og familieliv. Man skal nok på forhånd tænke over, hvad det er, man så ikke skal nå i sin hverdag i den periode.

Undervisningen har stort set uden undtagelse været af høj faglig kvalitet og præget af stort engagement hos underviserne. Kurserne og det igangværende gruppearbejde på nettet hænger fint sammen, så teorien bygges ovenpå de praktiske øvelser, og vejlederne er gode til at føre gruppen igennem netforløbene.

Det er en udfordring i sig selv at skulle arbejde på nettet, men man finder nu hurtigt ud af det praktiske. En vigtig ting er disciplin, struktur og fælles spilleregler, specielt i det større projektforløb.

På trods af, at jeg det meste af mit arbejdsliv har arbejdet i teams og grupper og samarbejdet på kryds og tværs, er gruppearbejdet til tider en meget stor udfordring. Det kan være en stor fornøjelse, når det fungerer, men sandelig også give anledning til megen frustration, når det ikke fungerer. Inden man vælger en uddannelse på RUC, skal man tænke dette godt igennem.

Alt i alt har jeg været utrolig glad for uddannelsen og kan varmt anbefale den.

International Medical Adviser , 53 år

Jeg arbejder som International Medical Adviser i en stor international medicinalvirksomhed. Jeg er oprindelig uddannet som sygeplejerske, men arbejdede de sidste 12 år af mine sygeplejerskekarrierer med kliniske forskningsprojekter.

Jeg valgte at starte på MPK, fordi jeg i mit daglige arbejde giver mange præsentationer, fremstiller instruktions- og træningsmateriale og afvikler meget fagspecifik træning. Jeg har et tæt samarbejde over fag og landegrænser, og jeg føler, at der altid er plads til forbedring. Derfor ville jeg gerne lære mere konkret om professionel kommunikation, teorier om både skriftlig og mundtlig formidling.

Jeg arbejder også tæt sammen med International Marketing og følte, at der i forhold til dette var basis for at lære meget mere om kommunikation.

Det har været en glædelig overraskelse at opleve, at det har været naturligt løbende at implementere elementer fra uddannelsen helt fra starten. Nye tillærte teorier har jeg meget hurtigt haft mulighed for at prøve at anvende i praksis, både skriftligt og mundtligt.

Jeg har ikke decideret skiftet job, og det har heller ikke været målet med at tage uddannelsen, men jeg har bevæget mig ind på nye områder med en anden interesse og oplever også at blive opfordret til at deltage i nye projekter, der handler om kommunikation.

Efter så mange år på arbejdsmarkedet har det været en udfordring at skulle sætte sig ned for at studere, og det var nok det, der bekymrede mig mest inden studiestart. Jeg blev glædelig overrasket over, at alt det nye var så spændende at læse og lære. Men det kan være en udfordring at afsætte det nødvendige antal timer. Planlægning og struktur er vigtig, på den måde bliver det ikke så uoverskueligt. Er det muligt at planlægge en ugentlig fridag eller en fridag før eller efter en studieweekend, er det en stor hjælp. Det er vigtigt at have sit baglands støtte.

Måden, uddannelsen er bygget op på, giver en dejlig vekselvirkning imellem selvstudie, forelæsninger og det webbaserede gruppearbejde. Der er en fin balance i det, og alle elementer indgår, så de hele tiden supplerer hinanden og sikrer den røde tråd fra den ene weekend til den næste og fra det ene netforløb til det næste.

Weekenderne på Søminen giver mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende og er med til at sikre, at der er et ansigt på de gruppemedlemmer, man arbejder sammen med på nettet. Det webbaserede gruppearbejde gør det lettere at være fleksibel og giver mulighed for også at logge sig på og arbejde fra udlandet. Platformen er let at bruge, selvom der er visse begrænsninger.

Det er en stor fordel, at både 1. og 2. års studerende er samlet på Søminen. Det giver mulighed for at få gode råd og vejledning om netarbejdet og uddannelsen. Og så giver det mulighed for socialt samvær og for at knytte kontakter og udbygge sit netværk, hvis man har lyst.

Jeg kan kun og har allerede varmt anbefalet uddannelsen til andre. Det er en spændende uddannelse, der er meget velstruktureret og veltilrettelagt.

Reklametekstforfatter, 27 år

Jeg er 27 år og i skrivende stund på vej til at færdiggøre to spændende år på MPK.

Siden 2002 har jeg arbejdet som reklametekstforfatter. Det vil sige, at jeg meget tidligt startede med at arbejde og ad den vej – kombineret med et enkelt år på Reklameskolen – lærte mit håndværk. Men for 2 år siden meldte lysten sig til at få noget teori på. Jeg kunne nemlig se, at mit arbejde virkede. Jeg havde bare så pokkers svært ved at forklare hvorfor.

Og netop det er hovedpointen med at starte på MPK. Man lærer at tænke analytisk og får nogle konkrete værktøjer, der kan forbedre ens daglige kommunikation. Samtidig får man nogle mere abstrakte, teoretiske forståelser, som kan være med til at sætte tingene ind i et større perspektiv (eller bare lyde lidt mere tjekket over frokostbordet). Bottom line er i hvert fald, at jeg kan se på mit daglige arbejde, at MPK har virket. Og det er både jeg og mine kunder glade for.

Men desværre kommer man jo ikke sovende til det. At passe 20 timers studie ind ved siden af et fuldtidsarbejde plus det løse er noget af en udfordring. En arbejdsuge på 60 timer lyder måske overkommelig. Men husk på, at det fortsætter sådan i to år, så din motivation bør være i top, hvis du starter.

Selve undervisningen er – på grund af de relativt set få forelæsningstimer – stærkt komprimeret. Timerne i klasseværelset kan derfor være ret intense, og det kan ikke anbefales at droppe lektielæsningen. Det stiller krav til selvdisciplinen, da der er en del hjemmearbejde – både i form af læsning samt de løbende netforløb, hvor man skriver mindre opgaver.

Hvis du – hvad, jeg tror, mange har tænkt før dig – er bekymret for, om det nu også er noget for voksne mennesker at sove i 4-mands-rum og være af sted sammen en hel weekend, så bare rolig. Det viser sig faktisk at være utroligt hyggeligt og ikke mindst befordrende for holdånden. Det første er jo altid rart, det andet er aldeles nødvendigt, når man arbejder så tæt sammen gennem 2 år. Og endelig ligger den berygtede Sømine i et utroligt smukt område, som kan få den værste stres (og tømmermænd om søndagen) til at diffundere.

Alt i alt kan jeg kun give MPK mine varmeste anbefalinger, hvis du har mod på to hårde, men utroligt lærerige år.

PS. Husk badetøfler, hvis du har tænkt dig at tage en svømmetur i fjorden.

Produktspecialist og kundesupporter, 47 år

Det har været en fantastisk rejse. Efter to år på MPK og nu næsten ved målet kan jeg kun udtrykke begejstring. Jeg er kvinde og 47 år. Jeg har for mange år siden uddannet mig til Merkonom i markedsføring, reklame og organisation og arbejder i medicinalindustrien som produktspecialist og med kundesupport for måleudstyr til diabetespatienter. Mit valg faldt på MPK, fordi jeg interesserer mig for kommunikation og ville gerne have papir på det, jeg egentlig kunne og beskæftiger mig med til daglig. MPK har givet mig et langt større overblik og en faglig begrundet forståelse af, hvordan kommunikation virker.

Uddannelsen er nøje tilrettelagt, og der er ikke noget, der er overladt til tilfældigheden – alting fungerer optimalt. Der er mange deadlines, og det har tvunget mig til at holde fokus. Forelæsningerne har været varierende og af et højt fagligt niveau – det har været meget spændende at komme på Søminen og skønt at blive tanket op. De studerendes baggrunde kan ikke sammenlignes, og det har været meget interessant at arbejde sammen med mennesker med en helt anden faglig forståelse, fra en anden branche og endda med en helt anden tilgang til opgaverne. Gruppearbejdet på vidensudvekslingsplatformen BSCW har af og til været en udfordring, men alt i alt er det et godt møde- og arbejdssted for studerende.

Udviklingskonsulent, 35 år

Jeg er 35 år og fra Libanon. Jeg har en bachelorgrad i offentlig forvaltning og en diplomuddannelse i økonomi.

I øjeblikket arbejder jeg som udviklingskonsulent. Mit job går ud på at igangsætte udviklingsprojekter på tværs af den organisation, jeg arbejder i. Projekterne varierer fra HR til markedsføring og web-løsninger. Nu går jeg på Modul 2 og er i gang med masterafhandlingen.

Jeg har valgt at studere på MPK, fordi jeg har brug for et teoretisk grundlag til de praktiske erfaringer, jeg har gjort mig i min karriere. Jeg har beskæftiget mig med kommunikation igennem det sidste årti og har lært, at der er nogle effektive måder at kommunikere på, og at der er andre måder, som er knap så effektive, og nu var det på tide virkeligt at forstå, hvorfor er der en forskel.

Det er svært at sætte fingeren på det, jeg har fået ud af MPK. Ellers skal det være en rigtig stor finger for at dække alt. Det vigtigste for mig var det teoretiske grundlag i kommunikation, den videnskabsteoretisk forståelse af målgruppen og en analysemodel til at forstå beslutningsprocessen hos den. MPK har afdækket disse områder mere end tilstrækkeligt, synes jeg.

Men i MPK var der åbenbart mere end abstrakt teori. Min skriftlige formidling har fået en ’ansigtsløftning’ med den nyttige litteratur og øvelser i det først år. Leif Becker Jensen og hans bog om skriftlig formidling kommer jeg til at bruge i mange år frem i tiden.

Min argumentationsmodel og den måde, jeg planlægger mine fremlæggelser på arbejdet og derhjemme, har også fået en ny struktur. Argumentationsmodeller både på første og andet år er også et redskab, som jeg nu bruger og kommer til at bruge flittigt fremover.

Min største udfordring ved at studere på MPK var sproget. Jeg havde kun været i Danmark i fem år, da jeg begyndte på MPK, og på trods af, at min mundtlige formidling og læse- og høreforståelse var på niveauet, havde jeg store udfordringer i at sidde og skrive på dansk. Både internetarbejdet og de skriftlige fremlæggelser kræver et bestemt skriftligt niveau, som jeg skulle sætte mig ind i meget hurtigt. Det betød også, at de tyve timers arbejde om ugen var næsten det dobbelte i mit tilfælde. De skriftlige opgaver, som kunne skrives på en time, tog mig flere timer. Derfor vil jeg gribe muligheden for at takke alle de medstuderende, jeg har arbejdet med. De har virkelig været en stor støtte igennem processen, især dem, som har siddet nogle gange og læst korrektur på mine Danglish-opgaver.

Ud af den brede læringsproces, jeg har været igennem, er der tre områder, jeg vil pege på, som jeg mener, måske har forandret mit syn på kommunikationen og de mennesker, der arbejder i branchen.

For det første vil jeg igen nævne forståelsen af målgruppen eller den gruppe, jeg tilrettelægger min kommunikation efter. Den forståelse, som jeg har lært på MPK, er afgørende for en vellykket kommunikation.

For det andet har samarbejdet igennem uddannelsen med kommunikationsfolk eller bare med folk fra andre brancher, der interesserer sig for kommunikationen, virkelig udvidet min horisont i forhold til begrebet. Nu er jeg opmærksom på, hvorvidt man bruger kommunikation i andre områder end journalistik og markedsføring. Sygeplejersker og læger bruger kommunikation for at kommunikere indbyrdes og med deres patienter og interesseorganisationer, præster bruger kommunikation i deres kontakt med de troende, revisorer bruger kommunikation for at formidle deres regnskaber, psykologer bruger kommunikation i deres rapporter for at gøre dem mere forståeligt, skolelærer osv. osv.

For det tredje har mangfoldigheden på MPK været et meget lærerigt miljø for mig. På MPK samles folk fra hele arbejdsmarkedet, både det private og det offentlige, med forskellige baggrunde, både geografisk, politisk og socialt.

Som alle seriøse uddannelser, hvor der er en del viden, der skal formidles, stiller MPK stor krave til deltagerne og ikke mindst til en som mig, som har et andet sprog en dansk som modersmål. De anbefalede 20 timer var ikke tilstrækkelige for mig, og det gik ud over min søvnrutine. Som alenefar med et fuldtidsjob, der fylder mere end 45 timer om ugen, var jeg nødt til at overbevise mig selv om, at jeg kan sove, når jeg er færdig med MPK. Det lykkedes indtil videre, og jeg må indrømme, at den spændende litteratur og de spændende opgaver i de to års forløb har gjort det nemt for mig at holde mig vågen indtil de tidlige morgentimer. Man skal regne med, at der vil være weekender, hvor man sidder og læser eller skriver fra fredag aften til mandag morgen.

Et meget vigtig punkt er altid at være med i lektielæsning. Den obligatoriske litteratur er også afgørende for forståelsen af forelæsningerne.

Undervisningen i weekendseminarerne har været en stor fornøjelse for en meget begejstret kommunikationsaspirant. Den viden, der bliver formidlet fra både MPK-holdet og gæsteforelæsningerne, har været guld værd for mig. Jeg fik lov til at møde nogle forskere/forfattere, som jeg betragter som orakler i deres felt f.eks. Leif Becker Jensen, Bente Halkier og Sanne Knudsen.

Vær klar til en lærerig oplevelse indtil det sidste øjeblik, selv efter I modtager karakteren, og en social oplevelse, hvor man danner livslange venskaber.

Kommunikationsansvarlig, 43 år

Jeg er 43 år, og min uddannelsesmæssige baggrund er en bachelor i engelsk og en bachelor i jura. Lige nu er jeg ved at færdiggøre fjerde semester og kan forhåbentlig føre en ny titel til samlingen om 1½ måned som Master i Professionel Kommunikation.

I mit arbejdsliv er jeg ansvarlig for en kommunikationsafdeling på i alt 3 personer. Jeg har arbejdet med markedsføring og kommunikation siden 1990, men har ingen formel uddannelse inden for faget. Den enorme udvikling, der er fundet sted inden for kommunikationsområdet over de seneste 10 år, gjorde det stadig mere klart for mig, at jeg havde brug for at få den teoretiske baggrund for faget på plads for at kunne udvikle mig i mit job og møde de krav, udviklingen førte med sig.

Grunden til, at jeg valgte MPK, var den ”reflekterende praktiske” tilgang, som studiet bygger på. Jeg var ikke interesseret i et teoretisk ridt, som ikke ville kunne bringes i anvendelse i den virkelige verden, men var på udkig efter et studie, der kunne præsentere mig for nye redskaber, samtidig med at teorien bag dem blev gennemgået. Det viste sig heldigvis, at jeg havde valgt rigtigt. Og studiet har givet mig en større sikkerhed i mit job og ny inspiration til måder at angribe vores kommunikative problemstillinger på.

En af de særligt positive ting ved studiet er den meget positive ånd, alting forløber i. Rammerne for denne ånd sættes dygtigt af RUC personificeret i Jody (uddannelsesleder) og Daniel (fuldmægtig), som formår at skabe en rigtig god stemning, samtidig med at studiet kører på skinner. Men uanset den positive ånd er det to hårde år. Der er mange timers forberedelse til de fleste weekendseminarer, og arbejdsindsatsen i netforløbet er heller ikke en bagatel. Jeg fik lavet en aftale med min arbejdsgiver om at fordele min ugentlige arbejdstid over fire dag, så jeg kunne holde onsdagen fri til studiet. Hvis du påtænker at starte på uddannelsen, kan jeg kun anbefale, at du forsøger at få en god ordning med din arbejdsplads, så du får tid til at arbejde med studiet. For mig har andet år været noget hårdere end det første, men det afhænger naturligvis af den uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige bagage, man har med sig på studiet.

Den største udfordring har været forløbene på BSCW. Til trods for at jeg er vant til at arbejde i teams og tæt sammen med mine kollegaer til dagligt, er det en udfordring at udveksle ideer og diskutere opgaver i et internetforum med 4 gruppemedlemmer og skulle producere afleveringer hver mandag aften. Det har været en udfordring, men samtidig også en udfordring, jeg har lært en masse af.

Når jeg ser tilbage på de sidste 2 år, kan jeg konstatere, at uddannelsen er sliddet værd. Og samværet med 34 spændende og søde mennesker med hver deres vidt forskellige baggrunde er bestemt heller ikke at kimse af.

Sygeplejerske, 39 år

Jeg er 39 år, uddannet sygeplejerske og har de sidste 6 år været ansat på thoraxkirurgisk operationsgang på Rigshospitalet og været tillidsrepræsentant i 5 år. For et halvt år siden blev jeg valgt til næstformandsposten i Dansk Sygeplejeråd i Kreds Hovedstaden. Jeg går på Modul 2.

Da jeg i sin tid søgte MPK, var det, fordi jeg har været uddannet sygeplejerske i 14 år og ville gerne udvide mine horisonter. Jeg var oveni tillidsrepræsentant. I og med at jeg så min udvikling gå i retning af det politiske arbejde, virkede det relevant og spændende at vælge MPK. Min veninde havde suppeleret sin sygeplejerskeuddannelse med en Master i Pædagogik, og jeg så, hvor stor glæde hun havde af dette. Kombineret med at jeg selv skulle betale hele gildet, det være sig uddannelse, bøger og tid, så skulle det bare være noget, jeg synes, var fedt.

Jeg har altid været rimelig klar i spyttet, langt svære var det at skrive. Siden min gymnasielære i sin tid fortalte mig, hvor dårlig jeg var til at skrive, har dette været min helt store udfordring. Jeg så i denne uddannelse muligheden for at blive bedre til dette samt at arbejde på nettet på en helt anden måde, end jeg var vant til.

MPK har til fulde indfriet mine forventninger. Jeg tror ikke, jeg havde søgt næstformandsposten eller mødt de fantastiske mennesker i helt andre brancher, som jeg har. Men det er hårdt ved siden af familie (2 piger) og fuldtidsjob og alt det løse at skulle dedikere sig til et studie, det kræver prioriteringer, planlægning og prioriteringer.

Jeg har haft stor gavn af at stå tidligt op i weekenderne og læse eller skrive. Derudover har jeg brugt mine fridage til at læse og skrive, ikke alt muligt andet (såsom brunch med veninderne og hygge). Et godt råd er, når du har bestemt dig for at læse eller skrive, så gør du det! Ikke alt muligt andet. Afsæt tid, udnyt den, og husk også at holde pauser, du skal holde 2 år.

Weekenderne på Søminen har været fantastiske, en lille studieoase i den ret hårde hverdag. Jeg har valgt at overnatte dernede, og det har jeg ikke fortrudt. Her har vi hygget og grinet og fået indsigt i, hvem man sad i gruppe med, når man kom hjem og sad bag skærmen. Hver morgen er vi stået op og gået en god lang tur og dermed været klar til alle de fantastiske oplæg og den intense og komprimerede undervisning, vi har fået.

Det har været en rigtig god kombination af hjemmearbejde, herunder læsning, face-to face-undervisning og netforløb.

Det har været en kæmpe fordel, at vi blev sat i grupper, ellers kunne vi have brugt utrolig meget tid på dette. Derudover ville det have været de samme grupper igen og igen. Det har været lærerigt at arbejde i de forskellige kombinationer på tværs af job, alder, køn, viden og interesser.

Netforløbene har nogle gange været lettere end andre gange. BSCW er et ret tungt system at arbejde i, men som man var i forskellige grupper, lærte jeg at anvende dette plus mange andre medier så som Skype, mail og chat. Det er supernyttigt i hverdagen.

Det har været hyggeligt og lærerigt at mødes med det andet hold, da vi var M1, at få gode råd og som M2 at give dem.

Sammensætningen af vores hold har været rigtig godt. Det har været meget inspirerende at arbejde og netværke med folk i helt andre verdener end min egen.

Jeg er helt overbevist om, at vores hold har været det bedst sammensatte på MPK nogensinde!

Og en særlig tak skal lyde til Marianne, for uden mad og drikke… du har formået at kreere skønne frokoster og middage.

Alt i alt har MPK indfriet mine meget høje forventninger. Nu skal jeg bruge resten af mit liv til at blive endnu bedre og søge ny viden inden for dette felt.

Tak for 2 rigtig gode år.

Tak til mit hold, I er fantastiske!

Held og lykke med eksamen.

Cand.polit., 50 år

Jeg er 50 år, cand. polit. Jeg valgte at læse MPK, fordi kommunikation i mit daglige virke fylder meget og har afgørende betydning. Jeg havde brug for at få viden og værktøjer til brug i min hverdag, hvor jeg skal kommunikere kompliceret viden og sammenhænge på en kort, præcist og troværdig måde. Mit primære udbytte af studiet er, at jeg har fået en del af disse værktøjer.

Min største udfordring ved at studere på MPK har været det setup omkring weekenderne på Søminen. Men jeg løste det ved at vælge at køre hjem hver dag (100 km hver vej). Det fungerede fint.

Jeg har været meget glad for, at uddannelsen var tilrettelagt ved weekendseminarer. Det har gjort, at hverdagen kunne fungere, og de seks weekender var helt klart til at overkomme.

Det bedste ved uddannelsen har været at få en faglig viden, som jeg kan koble sammen med min erfaring og anvende i hverdagen.

Forelæsningerne på weekendseminarerne har været ok, og netforløbene har været godt struktureret og nemme at gå til.

Gruppearbejdet har været meget lærerigt – ikke mindst muligheden for at erfare, hvordan det er at samarbejde via nettet med personer, man har et begrænset kendskab til.

Anæstesisygeplejerske, 51 år

Jeg søgte MPK, fordi jeg trængte til at reflektere over min praksis. Jeg havde behov for teoretisk indspark i forhold til at analysere sammenhænge i min hverdag.

Jeg havde også brug for MPK i mit organisatoriske arbejde som tillidsrepræsentant og har i løbet af uddannelsen brugt min erfaring fra studiet.

Jeg har opnået en indsigt i teori og praksis om kommunikation. Strukturen i netforløbene er godt designet med praktisk kommunikation første år og mere teoretisk andet år. Netforløb er veltilrettelagt med vejleder og responsgruppe.

Den skriftlige del af kommunikationen har været i fokus på studiet. Der har været netforløb i hver genre af kommunikationsteoretiske emner.

Mundtlig formidling har været lidt nedprioriteret. Hver studerende er ”på” i ”Mundtlig formidling” to gange i løbet af uddannelsen. Det så jeg gerne øget.

Den teoretiske undervisning på Søminen har været præget af engagerede og kompetente kræfter. Det har været motiverende at beriges med deres viden. Kombinationen af selvstudie, netforløb og weekendundervisning har været rigtig god. 20 timer ugentligt på studie er en meget stor del af min fritid som fuldtidsarbejdende. Fordelen er, at man selv kan tilrettelægge ugens læsning.

Weekenderne på Søminen har været intense og præget af komprimeret teoretisk input fredag aften efter en lang arbejdsuge. Man er faktisk gået opløftet hjem søndag eftermiddag efter en gang ”åndelig fordring”. Det sociale samvær på Søminen har været rigtigt godt, man har indbyrdes på holdene lært hinanden bedre at kende. Erfaringsudvekslingen mellem M1 og M2 er god og vigtig.

Min anbefaling til andre er, at de skal indtænke den familiære situation forud for studiet. Familien skal være indforstået. Ikke for omsorgskrævende forældre/børn.

Mit personlige udbytte er, at jeg i løbet MPK-studiet har fået nye funktioner inden for det organisatoriske felt, hvor min kommunikative platform kommer i spil. Det føler jeg mig godt rustet til med MPK.

Bredden i deltagersammensætningen har fungeret rigtigt godt og har nuanceret diskussioner og debatter både i undervisningen på Søminen og i netforløbene.

Specielt i forbindelse med projektarbejdet lærer man hinanden godt at kende. Det har været utroligt inspirerende.

Jeg vil varmt anbefale MPK til andre.

Kommunikationsrådgiver, 54 år

Jeg er 54 år og arbejder som kommunikationsrådgiver ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalist Højskole i Århus og har 26 års erfaring fra skrevne medier, radio og TV.

For 2½ år siden skiftede jeg fra journalistikken til kommunikation. Det skete lige efter, jeg var startet på MPK. Og det må siges at have været en for mig særdeles frugtbar kombination.

Jeg var klar over, at jeg som journalist havde mange fordele i mit nye job: Jeg var vant til at sætte mig ind i meget og ofte kompliceret materiale med henblik på at formidle det til mere eller mindre forudsætningsløse målgrupper. Jeg var trænet i at arbejde under tidspres, holde mange bolde i luften og overholde deadlines.

Men samtidig manglede jeg reelt en hel del teoretisk baggrund for at forstå de større sammenhænge i kommunikation. Praktisk viden om issues-håndtering, krisekommunikation, public management, politisk kommunikation, der kunne omsættes til værktøj i mit daglige arbejde var helt klart heller ikke en hyldevare.

Derfor har det vist sig at være guld værd for mig personligt at få det hele serveret af dygtige og engagerede forelæsere på MPK, få det taget i brug i netforløbene og så kunne omsætte det til en kompliceret, travl og meget virkelig verden på mit job.

Hvor jeg kom med en lidt selvfed tilgang om, at det med kommunikation kunne en journalist nok bedre end så mange andre – så er jeg også der blevet klogere. Kommunikation er så uendeligt meget andet end den del, journalistikken beskæftiger sig med og er en del af. Så også på det personlige plan har MPK været en dannelsesrejse.

Undervejs har jeg holdt et års orlov mellem MPK I og MPK II. Det var nødvendigt af personlige årsager. Det er en fantastisk god mulighed, hvis man er presset. Der skal i forløbet være tid i ens personlige liv til at læse og skrive i de 20 timer om ugen. Og op mod afleveringer af første års eksamensopgave og afhandling på andet år kan man lige så godt indse, at en enten meget velvillig arbejdsgiver eller større mængder gemt ferie og afspadsering er et must.

Derfor er kravene til tilstedeværelse og afleveringer også i orden. Hvis først du mentalt og praktisk kommer bagefter, bliver det meget svært.

Søminestationen er en dejlig og fredfyldt ramme. Selv måtte jeg opgive overnatningen halvvejs i MPKI. Min ryg kunne desværre ikke klare madrasserne. Dem kan jeg meget anbefale til udskiftning. For mig blev det til hotel og vandrehjem. En udgift, der snildt kunne have sponseret fire-fem glimrende springmadrasser.

At have mødt så mange forskellige og interessante mennesker, både som studerende og som undervisere, har været en gave, som jeg vil tage med mig og glædes ved i årene fremover.

Jeg vil forsøge at forvalte den store kapital af viden, jeg får med mig, til glæde for så mange andre som muligt. Både med det mål at gøre mit eget arbejde bedre, men også med den hensigt at formidle ny læring til de mange interesserede kolleger på min arbejdsplads.

Psykolog, 53 år

Jeg er 53 år og uddannet psykolog for snart mange år siden. Har løbende været i gang med forskellige former for psykologfaglige videreuddannelser. Da jeg er ansat på en institution, der ud over det børnerelaterede udredningsarbejde også beskæftiger sig med faglig formidling, både mundtligt og skriftligt, er kommunikation kommet til at fylde stadig mere i min hverdag. Et kursus i faglig formidling på Danmarks Journalisthøjskole hjalp på den skriftlige formidlingsevne, men efterlod mig også med spørgsmålet: "Hvorfor virker det?". Det var min primære motivation for at søge MPK. Den sekundære var at blive klogere på kommunikation i organisationer generelt, da den offentlige sektor jo på dette område har oplevet en del turbulens de senere år.

Har uddannelsen så levet op til mine forventninger? Svaret er: både og. Jeg har fået nogle redskaber, der er anvendelige i mit daglige arbejde, måske mest i organisatoriske sammenhænge, og jeg er blevet bedre rustet til at løse nogle mere overordnede kommunikationsopgaver. Det hænger sammen med, at uddannelsen er meget samfundsvidenskabeligt orienteret og har mindre fokus på interpersonel kommunikation og retorik.

Udfordringer har der været mange af. En af de største har været gruppeprocesserne i forbindelse med projekterne. Det er ikke altid nemt at samarbejde med meget forskellige mennesker med forskellige agendaer. Og ja, så kræver det, at man bruger tid. Weekender tilbringes ofte bag en skærm, og ens venner ser man så sjældent, at det ind imellem kan være svært at genkende dem, hvis man møder dem på gaden.

Generelt er uddannelsen meget veltilrettelagt, og det har været spændende at møde medstuderende, blive undervist af fagfolk uden for egen verden og få kendskab til ting, man næppe anede fandtes. Sømine-seminarerne har ligeledes været fine: en kombination af hårdt arbejde og ren lejrskole.

Sygeplejerske, 38 år

Jeg er 38 år, sygeplejerske. Arbejder som klinisk vejleder (uddannelsessygeplejerske ). Jeg valgte MPK, da jeg i mit job samarbejder med rigtig mange monofaglige og tværfaglige kolleger på tværs i organisationen. Jeg valgte også MPK, da jeg ser en rigtig stor udfordring kommunikativt for sundhedsvæsenet generelt. MPK har indtil videre givet mig et fagligt ben mere at stå på, og jeg ønsker på sigt at få et job, som gør det muligt at kombinere det sygeplejefaglige med det kommunikationsfaglige. Den største udfordring på MPK har været M2, da det har taget meget energi og opmærksomhed fra familien, da vi nåede til 2. år. Det bedste ved uddannelsen, synes jeg stadig, er de mange forskellige mennesker, som repræsenterer så vidt forskellige synspunkter. Underviserne har også været rigtig gode, og det har været sjovt at se de mennesker, hvis bøger og artikler vi så flittigt har brugt. Netforløbene har været godt sammensat, og man mærker hurtigt, at det er en rutineret uddannelse. Gruppearbejdet kan være rigtig godt og lærerigt, men det afhænger af alles indsats. Så har man svært ved at få enderne til at hænge sammen på jobbet/i familien, påvirker det meget. Kombinationen mellem netforløb og weekendseminarer er super. Det giver stor frihed til selv at planlægge, hvilket også havde stor betydning, da jeg valgte MPK.

Adjunkt, 33 år

Jeg er 33 år, uddannet Prof. Ba Ergoterapeut og arbejder som Adjunkt ved University Sjælland. Jeg valgte MPK, da det virkede som et spændende supplement til min baggrund, og da PR og marketing fylder en del i min hverdag. At gå på MPK har givet mig nye ambitioner og en større faglig sikkerhed. Derudover har jeg fået en betydelig større indsigt i kommunikationens brede og muligheder. Og MPK kunne meget vel føre til et jobskifte.

En af de største udfordringer ved at studere på MPK var at have tid til arbejde, familie og MPK i to år. Det bedste ved uddannelsen var seminarerne på Søminen, som jeg har valgt at betragte som ”faglig ferie”, hvor jeg skulle fyldes på.

Mit råd til kommende studerende på MPK vil være at forberede familien på, at det er alle, der bliver påvirket i de to år.

Underviserne på weekendseminarerne var oftest velkvalificerede og engagerede i deres undervisning. Nogle enkelte gange kunne en anderledes rækkefølge i undervisningen have givet mere mening.

Undervisningen på netforløbene på M1 synes jeg, var spændende og givende. M2 syntes lidt trivielt for mig.

Gruppearbejde var givende og lærende, da vores baggrund, uddannelse og livserfaring er så forskellige. At arbejde aktivt på BSCW var ok, men det kunne være bedre.

At hele uddannelsen mødes på weekendseminarerne, er kanon. Det er dét, der gør det muligt at have en kultur omkring uddannelsen.

Sammensætningen af studerende er dét, der skaber bredden på holdet, at vores livsverden er så forskellige.

Tak for denne gang.

Selvstændig, 40 år

Jeg valgte MPK af interesse for kommunikationsfaget generelt, men også med henblik på at kunne udvide mine jobmuligheder.

Det gode ved studiet har været, at det er tilrettelagt utroligt bredt, hvilket har betydet, at man har kunne vælge at angribe et problem fra mange forskellige vinkler og teoretiske afsæt. Det er muligt både at arbejde med diskursanalyse, sociologiske og antropologiske teorier, ligesom man har kunnet arbejde med klassiske afsender-modtager-modeller med henblik på planlægning og gennemførelse af konkrete kommunikationsopgaver.

Studiet lægger op til at henvende sig til en "reflekterende praktikker", hvilket jeg ser rigtigt mange fordele i. Men det at være en reflekterende praktikker, forbinder jeg måske i højere grad med noget, man skal være i forhold til ens arbejdssammenhæng, og ikke nødvendigvis noget, man skal være i alle led af studiet og undervisningen. Der er ikke super meget undervisning på uddannelsen, og de mange øvelser og gennemgange af opgaver i undervisningen fylder efter min mening lidt for meget – mit udbytte taget i betragtning.

Derudover oplever jeg et mismatch mellem studiets formelle krav og dets optagelseskrav. De formelle krav indbefatter den akademiske verdens krav om videnskabsteoretisk og metodisk refleksion, hvilket kan være svær at imødekomme og erhverve på så kort tid for dem, der ikke har beskæftiget sig med det før. Dette forhold er til tider med til at skabe lidt for store niveauforskelle blandt deltagerne i gruppearbejdet. Udfordringen kan løses ved enten at sænke ambitionsniveauet eller ved, at de metodestærke udfører metaopgaverne. Mest ideelt ville måske være et kursus i videnskabsteori og metode som adgangsbetingelse.

Overordnet set er jeg dog glad for uddannelsen. Den har åbnet et nyt univers, og det har været en fornøjelse at opleve en stribevis af engagerede og kompetente undervisere, der på højt fagligt niveau har ført os igennem spændende litteratur – både klassiske tekster og nyere litteratur – og samtidig taget fat på relevante og aktuelle kommunikationsfaglige emner og problemstillinger.

Kommunikationsmedarbejder, 35 år

Jeg er 35 år, uddannet journalist, arbejder som kommunikationsmedarbejder i en organisation og er snart færdig med andet og sidste år af MPK. Jeg valgte MPK, fordi jeg allerede arbejdede med en del kommunikationsopgaver som journalist, men gerne ville blive skarpere på selve teorierne omkring kommunikation. Desuden havde jeg et godt indtryk af RUC fra nuværende og tidligere kolleger, der havde læst kommunikation på RUC’s dagstudium.

Jeg har løbende gennem studiet været i stand til at komme med mere og mere kvalificerede input til løsning af opgaver. Derfor må jeg sige, at min beholdning af opgaver i dag er noget sjovere end før jeg startede. I forhold til et evt. jobskifte føler jeg mig også godt rustet.

Den største udfordring er at få læst det man skal. Særligt i perioder hvor arbejde og andre aktiviteter også trækker ressourcer.

Det bedste ved uddannelsen er, at undervisningen foregår på weekendseminarer kombineret med netforløb. For mig har det klart været at foretrække frem for at skulle ud på Københavns Universitet to gange om ugen efter arbejde. Det har været helt afstressende at skulle på Søminen, hvor der kun er en dagsorden. Jeg har kunnet lægge arbejde og familie bag mig og koncentrere mig om at lære.

Inden du melder dig, vil jeg anbefale dig at forventningsafstemme med de mennesker, der ellers har aktier i din tid. Alt bliver meget lettere, hvis arbejdsgiver og familie er med på projektet.

Generelt er det nogle gode undervisningstimer, der er på weekendseminarerne. Underviserne er typisk forfattere til nogle af de bøger, vi læser, og har noget at sige. Det kan være lidt frustrerende, at vi som regel kun møder underviserne en gang eller to gange. Da de ligesom åbner porten ind til et nyt stort område, man kan gå i gang med at udforske. Det skal siges, at der ind i mellem kan være mindre spændende undervisningstimer. Det kan være, at indholdet ikke rigtigt fænger, eller også er timen urimeligt præget af en sen fest lørdag aften.

På MPK er der også mulighed for at føle sig hensat til folkeskolen, når man bliver afstraffet med en strafopgave, hvis man udebliver fra noget af undervisningen

Gruppeforløbene hænger uløseligt sammen med samarbejdsværktøjet BSCW. Systemet med at arbejde på BSCW skal lige forstås, men så er det også et godt værktøj. Jeg har været i både gode og mindre gode grupper skråstreg netforløb. Emnet, kemien, min egen og andres arbejdsindsats har været kerneelementerne i, hvordan forløbet gik.

Sammensætningen af studerende på holdet har været spændende, idet der har været en god blanding fra forskellige kommunikerende brancher i både den offentlige og private sektor. Det har været en god forstyrrelse at møde nogen, der er blevet ensrettet i en anden retning end mig selv.

Patentadministrator, 40 år

Jeg er 40 år og uddannet Ernærings- og husholdningsøkonom. Min nuværende stillingsbetegnelse er Patent Administrator.

Da jeg blev færdig som ernærings- og holdningsøkonom, ville jeg have arbejdet inden for kommunikation, men omstændighederne gjorde, at jeg kom en anden vej – og nu er tiden kommet til, at jeg skal tilbage til det, jeg oprindeligt ville arbejde med. Forskellen er nu, at fagområdet er af mindre betydning.

At gå igennem denne Master har været berigende både faglig og mentalt. Det er altid fantastisk at lære nyt, men under så kompetente og engagerede forhold gør det endnu mere belærende og berigende. Det har været en fornøjelse at bruge 12 weekender sammen med inspirerende mennesker både medstuderende og undervisere.

At blive placeret i grupper har været en stor gave, men samtidig også dér, hvor jeg til tider er blevet skrukket mest. Dét at arbejde sammen på lang distance kan være en ufordring på det kommunikative plan.

Det bedste ved uddannelsen er de personlige relationer, jeg har fået, sammen med den faglige viden.

Det er det hele værd at prioritere at tage denne uddannelse, der er omkostninger ved ALT, og de omkostninger, der er ved at tage en MPK, er små til forhold til det resultatet, der kommer i den sidste ende.

De fleste undervisere på weekendseminarerne har været engagerede, inspirerende og spændende.

Undervisningen på netforløbene var udfordrende. Det er en god arbejdsmetode, der passer godt til at have mindre børn, hvor man ikke er interesseret i at skulle gå på skole 2-3 gange per uge. Det forudsætter en stor arbejdsdisciplin og pligtopfyldenhed i forhold til de øvrige gruppemedlemmer.

I forhold til gruppearbejdet har det været rigtig godt at blive placeret i grupper, hvilket samtidigt også har været det mest udforende, da det kræver en stor portion overbærenhed og klare aftaler, der overholdes.

At arbejde på BSCW fungerer super godt – især når alle i gruppen formår at holde en god tone og bruge det regelmæssigt.

Weekendseminarerne er fantastiske – især de første 10. Det er hyggeligt og givende at lære sine medstuderende at kende på en intens måde.

Sammensætningen af studerende er et godt miks af alle typer og aldre, det højner dynamikken, og hold op, hvor kan vi lære meget af hinanden.

Kontorchef, 56 år

Jeg er 56 år og uddannet jurist. Jeg har i de sidste 15 år arbejdet som kontorchef i en stor offentlig myndighed.

Jeg er på den afsluttende del af studiet – dvs. MPK 2.

Mange år i det offentlige har lært mig, at kommunikation indadtil i forhold til medarbejderne, opadtil i forhold til den øverste ledelse og overordnede myndigheder og udadtil i forhold til borgere og presse er en afgørende del af ledelsesarbejdet. Derfor ville jeg gerne blive dygtigere til kommunikation på alle planer og også få en teoretisk forståelse for kommunikationen.

Jeg har først og fremmest opnået at blive bedre til det, jeg gør i forvejen – og bringe forståelsen for god kommunikation videre i mit eget hus til kolleger og medarbejdere.

Den største udfordring på MPK er uden sammenligning at finde tiden, særligt til fordybelse og læsning af litteratur.

For mig har det bedste ved uddannelsen været at have fået en forståelse for, at verden kan ses og forstås med andre briller end de positivistiske!

Råd til kommende studerende er at tage det helt bogstaveligt med de 20 timer om ugen og få lagt tid ind i hverdagen og i weekenderne til at læse. Selv om det er næsten overflødigt at sige, er det helt afgørende at have et godt bagland – og at have det med sig.

Undervisningen på MPK er meget afvekslende, og underviserne er fagligt velfunderede. Netforløbene er vanskelige, særligt fordi man skifter grupper så ofte. Gruppearbejdet har været en udfordring, og jeg kunne ønske, at man i lidt større omfang selv kunne få lov til at vælge sine samarbejdspartnere. F.eks. kunne hele 2. år sagtens baseres på selvvalgte grupper.

BSCW er rigtig godt, når man først lærer at bruge det. Faktisk er det et helt genialt system til at holde styr på – også gamle – dokumenter – og også til at få et indblik i, hvad andre grupper arbejder med.

Weekendseminarerne er en fornøjelse, men man kunne godt ønske, at madordningen blev en integreret del af studiet, sådan at der ikke skulle tages individuelt stilling til, om man var med i ordningen eller ej.

En af de største fornøjelser på studiet har været mødet med de meget forskellige studerende. Ikke mindst har de mundtlige fremlæggelser lørdag aften været spændende med bidrag fra mange forskellige mennesker med meget forskellige baggrunde.

Og så vil jeg generelt gentage fra min evaluering sidste år:

1) Studiet er båret af en helt usædvanlig positiv stemning af kærlighed og krav, og at

2) Alt er uhyre velorganiseret, lige fra hvilket pensum vi skal læse, til hvor vi skal sove.

Farmaceut, 40 år

Jeg blev uddannet som farmaceut i 2005 og har siden arbejdet en del med formidling. Jeg er pt. ansat i det offentlige og formidler lægemiddel-information til sundhedsprofessionelle, herunder bl.a. læger og patienter.

Jeg valgte at begynde på uddannelsen af både professionelle og personlige grunde. Hele mit liv har jeg arbejdet med formidling til målgrupper i sundhedsvæsenet, og jeg ender altid op med kommunikationsdelen af de projekter, jeg bliver involveret i. Derfor var det et felt, jeg gerne ville rykke lidt på.

Hvad har jeg så fået ud at gå på studiet? Det første halve år var det primært en dejlig bekræftelse – med nye vinkler – på tidligere læring og erfaring i form af retorik, taleteknik og formidlingsfag. Siden hen er læringskurven blevet noget stejlere. Selve feltet er et helt andet end det, jeg kommer fra, hvilket er en stor udfordring. Det største udbytte, jeg har fået her, kan bedst beskrives som en slags ”bred opgraduering” eller modningsproces. I forhold til min nuværende arbejdssituation er jeg blevet mere sikker på de ting, jeg i øvrigt står for. Jeg planlægger dog ikke et jobskifte på baggrund af uddannelsen lige nu.

En stor udfordring ved at studere på MPK er, at undervisningen foregår i weekenderne, hvor man ellers burde lade op til næste uge. I en travl hverdag er det noget, man virkelig skal være opmærksom på, om man har lyst til – eller om 1-2 undervisningsgange om ugen – fx på Åben Universitet – passer bedre. På undervisningsweekenderne er man, gennem to år, konstant sammen med andre og skal være social, arbejde i grupper og modtage undervisning samtidigt. For mig har det til tider været svært at kunne absorbere det kompakte program i de weekender. Og et fravær bonger hurtigt ud med flere opgaver (afløsningsopgaver), hvilket jo er helt fair.

Dernæst har BSCW været en udfordring forstået på den måde, at du selv skal være 100 % på og ind under alle faneblade for at følge med i ting af enhver art. Men det kommer man hurtigt efter.

Uddannelsen er desuden meget samfundsvidenskabeligt orienteret og har i mindre grad har fokus på skriftlig formidling og retoriske redskaber. Jeg har manglet en opmærksomhed omkring den enkelte studerendes skriftlighed, da alle afleveringer foregår i grupper. Der bliver derfor – synes jeg – en tendens til, at formidlingen og formen ikke tæller så meget som teorierne/indholdet. I faget mundtlig kommunikation har hver studerende en årlig fremlæggelse (tale) i plenum, hvor der gives feedback, hvilket virker fint. Det samme er desværre ikke tilfældet for det skriftlige medie.

Det er en master-uddannelse, så der er et stort pensum at læse – hvoraf en stor del naturligt nok ikke når at blive gennemgået. Man skal bare være klar over, at det stadig er nødvendigt at få læst en masse for at kunne få et godt udbytte generelt.

Det bedste ved uddannelsen er mødet med de mange forskellige kompetencer fra dine medstuderende. Jeg kunne godt have drømt om flere studerende med interesse for problematikker i sundhedsvæsenet. Men stemningen er generelt positiv, fordi alle kommer der af egen vilje. Dernæst er Søminens placering utroligt dejligt og – trods fællesværelserne – tæller dette også opad. Og så har det stort set ikke været dårligt vejr de gange, vi har været der. Kokken Marianne laver dejlig mad, og det er også dejligt.

Revisor, 58 år

Jeg er 58 år og har en uddannelsesmæssig baggrund som statsautoriseret revisor. Jeg afsluttede MPK modul 2 i maj 2010. Jeg har i forbindelse med mit job haft såvel skriftlig som mundtlig kommunikation som en væsentlig del af min hverdag uden dog at have reflekteret så meget over de metoder og teknikker, som ligger bag. Det blev jeg nysgerrig på, samtidig med at jeg gerne ville have forbedret mine kompetencer inden for området. Det er baggrunden for, at jeg meldte mig til studiet.

Jeg havde, da jeg tilmeldte mig, en opfattelse af studiet som snævert rettet mod opøvelse af færdigheder i den skriftlige og mundtlige kommunikation. Indholdet har dog vist sig at være langt bredere, hvilket jeg har opfattet som positivt, da studiet som humanistisk baseret har givet mig indsigt i nogle områder, som jeg ikke tidligere havde indsigt i, og som jeg har fundet spændende.

Den største udfordring ved studiet er tidsforbruget. Studiet er i vidt omfang baseret på gruppearbejde. Det er en effektiv måde at lære på, men samtidig også en tidskrævende arbejdsform og en arbejdsform, som i et vist omfang er svært at tidsplanlægge. Jeg vil derfor råde kommende studerende til at tage højde for, at der udover weekendseminarer og forberedelse også skal afsættes væsentlig tid til gruppearbejdet.

Med hensyn til weekendseminarerne så kunne en mere bevidst planlægning af weekendseminarerne have givet en mere effektiv udnyttelse af tiden. F. eks. var seancerne med tilbagemeldinger på gruppeopgaver fredag aften meget stereotype, som kunne have givet mere ved at blive afviklet under en anden form. Enkelte aflyste forelæsninger blev erstattet med forelæsninger om mindre relevante emner (f.eks. planlægning af visuel kommunikation) . Endelig har der været enkelte dobbeltdækninger af emner (f.eks. argumentationsteknik). De fleste forelæsninger har været på et passende niveau.

Flowet i uddannelsen med weekendseminarer hver 6. uge efterfulgt af netforløb i form af gruppearbejde giver en rigtig god læring. At arbejde netbaseret kan være frustrerende, da det er en udfordring at arbejde i en gruppe uden at være fysisk sammen. Omvendt giver det en god mulighed for at træne virtuelt samarbejde og at få øjnene op for andre virtuelle samarbejdsværktøjer, f.eks. Skype.

Sammenfattende ser jeg tilbage på forløbet med tilfredshed, hvor jeg udover de kommunikative færdigheder har fået åbnet øjnene for en række interessante videnskabsteoretiske temaer.

Lærer, 44 år

Jeg er 44 år gammel og uddannet lærer, hvilket også er min jobfunktion. Jeg er lærer på en specialskole for unge med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for det autistiske spektrum. Jeg går på modul 2 og er i færd med at færdiggøre min masteropgave på MPK-uddannelsen. Det, jeg primært har fået ud af studiet, er, at jeg har fået et indblik i gængs kommunikationsteori og begreber, indblik i videnskabsteori, metode og samfundsvidenskab og sociologi på et vist akademisk niveau.

Den største udfordring ved MPK-uddannelsen er, at man ofrer meget at sin fritid og tid til familie og venner på bekostning af uddannelsen. Det kan til tider være svært at holde dampen oppe, når man har en travl hverdag ved siden af.

BSCW – konferencessystemet – fungerer udmærket som ramme for gruppe- og projektarbejder. Det sociale fungerer i det hele taget godt på MPK. Sømineweekenderne har generelt været en fin og hyggelig social ramme, som man har kunnet bygget videre på i det internetbaserede gruppe- og projektarbejde.

Undervisningen på netforløbene, som finder sted på Søminen, har generelt været af god kvalitet. Man kan sige, at undervisningen er det, der skal ”sparke” den MPK-studerende i gang med at læse selv og spore hende ind på forskellige tilgange. Det er altid svært som underviser at tilfredsstille alle, da de studerende på MPK har meget forskellig baggrund og tilgang til studiet, men som sagt – i det store og det hele har der været tilfredshed med undervisningen.

Hvad jeg evt. kan bruge dette studie til senere hen, ved jeg endnu ikke, ej heller om det vil åbne nogle andre jobmæssige døre.

Jeg synes, at det første år på MPK fungerede rigtig godt med sit miks af undervisning, netforløb, projektopgaver og 1. års master.

Derimod mener jeg, at der for at sikre progression i uddannelsen skal tænkes en noget anderledes struktur ind i 2. år. Mange går ligesom lidt trætte i de små netforløb, som ligesom bliver til noget, der skal overstås, mens man venter på at afsluttede sin masteropgave.

Denne kunne så med fordel opstartes tidligere både med hensyn til gruppedannelse og valg af emner og kunne så suppleres med mere systematisk undervisning i og introduktion til nogle af de mange samfundsvidenskabelige teoretikere, som vi formodes at kunne anvende i vores afsluttende master.

Studiet giver især et indblik i kommunikationsteori og en introduktion til beslægtede samfunds/humanistiske/videnskabsteoretiske/sprogfilosofiske forudsætninger og udløbere for og af kommunikation.

Gruppearbejdsformen sikrer, at man aldrig bliver ladt i stikken i uddannelsesforløbet.

Hvis man skal trives med MPK-uddannelsen, mener jeg, at det er en forudsætning, at man har lyst til og behov for nye udfordringer i sin hverdag, samt at man har lyst til at møde og samarbejde med en masse spændende mennesker fra vidt forskellige erhverv.

Marketingskoordinator, 45 år

Jeg er 45 år og uddannet inden for marketing, pt. sidder jeg som marketingkoordinator og produktchef i et internationalt B-to-B-firma. Jeg går på modul 2 på MPK og valgte for to år siden at søge ind på studiet for at give min karriere en ny vinkel. De områder, som vi bliver præsenteret for på studiet, gør det umiddelbart brugbart i hverdagen, og jeg har i løbet af de to år fået tiltagende flere kommunikationsopgaver i min hverdag.

Min oplevelse har været, at studiet lige så stille vokser på én – forstået på den måde, at ens hverdagsrytme ændres. Jeg har vænnet mig til at bruge min fritid på en anden måde og fundet en anden balance i hverdagen. Det er i perioder slidsomt, når man ved siden af fuldtidsjob, familie, venner, hus og have skal finde tid til læsning og opgavearbejde, men det er to år, så det er omvendt til at overskue.

Der er mange fordele og styrker ved at gennemgå uddannelsen. Den er først og fremmest utrolig godt planlagt fra ledelsens side, der er styr på programmer, faglighed, logistik, og underviserne er utrolig inspirerende. Derudover får man i tilgift fornøjelsen af at møde en lang række sympatiske, inspirerende og sjove mennesker, som i høj grad gør, at man får tilført mere energi, end man bruger.

Hvis du overvejer at søge ind på studiet, vil jeg anbefale, at du får fuld opbakning både på hjemmefronten og arbejdspladsen – det vil give den fleksibilitet, som i perioder kan være nødvendig. Der vil være private sociale arrangementer, som man siger nej til gennem de to år, men der er også plads til at være et ’helt’ menneske.

På trods af, at man primært arbejder hjemmefra, har jeg ikke undervejs i uddannelsen følt mig ladt i stikken eller ’alene’. På Sømine-opholdene får man intensive forelæsninger af dygtige og inspirerende undervisere, og i netforløbene har man tæt kontakt med sin gruppe, sin responsgruppe og underviseren.

Hvis du er vant til at arbejde med Word og Windows eller Windows-lignende programmer, er man hurtigt i gang med at arbejde i konferencesystemet, som uddannelsen bruger.

Vi er en broget flok, der mødes 6 gange om året på Søminen, og stemningen er høj – alle kommer derned efter en lang uge, og selvom der er program på fra morgen til aften, bliver der altid brugt tid på at hygge og drikke rødvin, og rammerne på Søminen er uhøjtidelige og skønne til også det formål :-)

Kommunikationsmedarbejder, 45 år

Jeg er 45 år, uddannet Erhvervskorrespondent og arbejder pt. som kommunikationsmedarbejder. Jeg valgte at studere på MPK som efteruddannelse målrettet min jobfunktion. I løbet af studiet har fået sat teori på den praksis, jeg kender. Det giver sikkerhed og professionalisme og øger min argumentation i konkrete sager. Jeg har fået idéer til karriereretning.

For mig har den største udfordring ved at studere på MPK været at finde den nødvendige tid til fordybelse samt afstanden fra København til Holbæk.

Det bedste ved uddannelsen er teori i kombi med praksis, netværk med andre studerende, input, input og input. Super

Mit råd til kommende studerende er, at de skal gøre sig klare, at det er et valg, som man skal være opmærksom på, og så bare holde ud.

Face-to-face-undervisningen på weekendseminarerne giver mest. Flere oplæg i kombination med øvelser og gruppearbejder. Som praksismenneske vil det give mig meget, hvis der er mange konkrete eksempler, så diskussioner kommer ned i abstraktionsniveau.

Undervisningen på netforløbene er svær, hvis ikke alle giver lige meget tid til netforløbene. Jeg oplever mest, at der bare er noget, som skal overstås og videre til næste sømine-weekend. Tror kun, at der reelt har været tre forløb, som var optimale for mig.

Gruppearbejdet har lært mig meget om mig selv, uha. Meget udbytterigt.

Når man har først har lært at arbejde på BSCW, så fungerer det kombineret med Skype og eventuelt en kop kaffe en aften hos en i gruppen.

Sammensætningen af studerende er super med så blandede deltagere.

Administrerende direktør, 34 år

Hej fremtidige MPK’ere og interessenter i uddannelsen. Jeg 34 år med en diplombaggrund inden for ledelse og afsætningsøkonomi og nu altså næsten færdig som Master i Professionel Kommunikation.

Jeg er i Adm. Direktør i en virksomhed, der sælger og rådgiver inden for komponenter til den danske opvarmningsbranche.

Jeg valgte at studere MPK som et led i at blive ”klædt” bedre på til mit nuværende job, men også fordi jeg syntes, at netop kommunikationen er noget af det vigtigste, når man skal have mennesker til at arbejde sammen og drive en service-/handelsvirksomhed.

Jeg mener, at studiet har givet mig en kanon faglig ballast til at løse såvel kommunikative opgaver, men også til at analysere data i et andet perspektiv. Det faglige niveau har været rigtig godt, men det er nok i gruppeprocesserne, at jeg har lært mest – ikke mindst om mig selv og andre.

Det har været en udfordring at få det til at gå op i en højere enhed i forhold til privatlivet, og der er mange arrangementer og timer med familien, jeg har måttet afstå fra.

Sømine-weekenderne er fantastiske og gruppearbejdet også, men jeg afstod dog fra at overnatte for at kunne se familien om morgenen, før det hele gik løs. Havde jeg været uden forpligtigelser, tror jeg, at der var gået noget mere fest og farver i opholdene – men sådan kan man jo prioritere individuelt.

Den komprimerede undervisning i weekender er meget intensiv, og jeg har flere gange haft stor glæde af at holde fredag før og mandag efter fri, så hjernen lig kunne få en smule hvile, før arbejdet starter igen.

Det har været fedt, lærerigt og fantastisk udfordrende. Mange spændende mennesker med spændende holdninger – men det kommer ikke af sig selv – de 20 timer om ugen! Tag dem alvorligt.

Politisk kommunikatør, 39 år

Efter at have arbejdet med politisk kommunikation i otte år ville jeg gerne have nogle nye vinkler på mit arbejde, specielt fordi jeg også er beskæftiget med at udarbejde politiske kampagner. Da jeg faldt over MPK, tænkte jeg, at her er muligheden for ikke alene at udarbejde kampagner efter "sådan plejer vi"-metoden, men at der også kunne komme en solid portion teori bag. Ikke mindst i forhold til at identificere de målgrupper, man ønsker at kommunikere med.

I begyndelsen havde jeg et jobskifte i tankerne, men det kom helt af sig selv hen ad vejen. Jeg har i den mellemliggende tid ikke skiftet arbejdsgiver, men arbejdssted.

Hvis jeg skal nævne nogle af udfordringerne ved at studere på MPK, må det være at passe studiet ind i et normalt arbejdsliv. Det kræver en forstående arbejdsgiver, ellers går det ikke. Man må – især på modul 2 – påregne, at studiet er særdeles tidskrævende, og at man ikke kommer sovende til tingene.

Undervisningen har jeg oplevet som yderst kompetent, inspirerende og meget alsidig.

Selve uddannelsen er et godt miks af holdundervisning og selvstudier. Sømine-weekenderne skaber sammenhold og lader en op til de lange mellemliggende perioder. At arbejde på systemet BSCW er i begyndelsen en udfordring, herefter vænner man sig til det. Jeg vil dog sige, at det i den afgørende projektskrivningsfase er nødvendigt med både Skype- og face-to-face-møder. BSCW er god til netforløb, men mindre velegnet til projektskrivning. Her har den for mit vedkommende mest tjent som stedet, hvor alle nemt har adgang til de samme filer. Men selve kommunikationen er foregået på andre måder.

Med hensyn til weekendseminarerne giver de glimrende mening i efteråret, hvor vi arbejder med netforløb, men mindre mening i foråret, når vi arbejder med projekter. Naturligvis er det en mulighed for grupperne at mødes og få vejledning, men indholdsmæssigt virker forårsseminarerne måske en smule tynde.

Jeg synes, at man fra MPK’s side burde overveje at lade mad indgå i den samlede pris. En ekstra udgift på ca. 500 kroner pr. person pr. weekend ville ikke være meget, og det ville muligvis have den positive sidegevinst, at alle eller flere vælger at overnatte på Søminen.

Marketingskonsulent, 30 år

Jeg er 30 år og sidder til dagligt som marketingskonsulent i en grafisk virksomhed. Jeg har en bachelor i marketing fra et amerikansk universitet. Jeg læser Master i Professionel Kommunikation på RUC, hvor jeg er på fjerde og dermed sidste semester.

Jeg valgte MPK, fordi jeg søgte en uddannelse, der kunne forstærke mit teoretiske fundament inden for kommunikation og kunne stå i kontrast til min hidtidigt mere kommercielle marketingsmæssige baggrund. Jeg synes, at studiet har givet mig et modtagerperspektiv på kommunikation, som jeg ellers ikke har haft før. Det, føler jeg, har klart forbedret mine evner til at formidle budskaber. Jeg har nær afslutningen på min uddannelse fået nyt job, dog ved jeg ikke, hvor meget indflydelse min MPK har haft på det, men det har da sikkert givet noget.

Min største udfordring ved studiet var at tillægge mig en anden måde at tænke på. Tidligere har mine studier været resultat- og løsningsorienterede, hvor RUC stiller større krav til argumentation og teori, hvilket jeg synes, har været godt. Selvfølgelig er tid altid et issue, når man har arbejde ved siden af, men det er vel en del af uddannelsen.

Mit råd til nye studerende er at tage det roligt, og husk at have et liv ved siden af studiet – ellers bliver det simpelthen for surt. Gør plads til alle i gruppearbejdet, og lad vær med at blive uvenner over opgaver, det er ikke det værd.

Undervisningen på seminarerne er grundlæggende gode. Personligt finder jeg undervisningen med mere praksisorienterede undervisere mest interessant. Der har været nogle smutter imellem, hvor man havde fornemmelsen af, at underviseren ikke havde kigget ud af sit kontor på RUC i 20 år – især undervisningen om kommunikation på nettet var under al kritik.

Gruppearbejde og det at arbejde på BSCW er, hvad man gør det til. Jeg havde det fint med begge dele. Men find jeres eget tempo og arbejdsgang i gruppen – og ta’ den derfra.

Sammensætningen af de studerende er virkelig en af de ting, der gør MPK godt. Der er stor diversitet, og det giver mange interessante og forskellige indgangsvinkler. Det giver også nogle gange udfordringer i gruppearbejdet, men det skal man bare tage med, som det er.

God fornøjelse!

Pressemedarbejder, 38 år

Jeg er uddannet Cand. Scient. Pol. og arbejder som pressemedarbejder på Christiansborg og er ved at være færdig som Master i Professionel Kommunikation (imponerende titel!).

Jeg valgte RUC og MPK-uddannelsen for at få en akademisk og praktisk overbygning på mine politologiske studier. Jeg er således blevet langt mere bevidst om min kommunikation i form af målgrupper, refleksioner over formen og andre mulige kommunikative universer og tilgange, eksempelvis det kommercielle, end mit daglige univers.

Jeg har via dette studie mødt mange forskellige mennesker og ikke mindst fagligt forskellige tilgange til kommunikation, hvilket er både sundt og inspirerende. Jeg mener at have udviklet mig både fagligt og menneskeligt og har især været glad for den store fokus på positiv og opmuntrende kommunikation. Jeg kunne godt have ønsket mig, at det havde været lidt mindre teoribaseret og mere praktisk skriftligt orienteret. Der mangler et modul med direkte sproglig feedback, især når man har en samfundsvidenskabelig baggrund, så er der en del faglig overlap, men godt og inspirerende har det bestemt været.

Det har endvidere været socialt inspirerende, og det er skønt at færdes i et stimulerende fagligt niveau. Teamet bag uddannelsen er virkeligt godt og yder en fantastisk indsats, de er bare i orden. Det er gode og inspirerende mennesker.

Uddannelsen har dog trukket tænder på privatlivskontoen, og det har forøget mit søvnunderskud samt stressniveauet særligt omkring afleveringerne – dvs. to forsømte forår til samlingen.

Jeg vil dog sige, at det har været sliddet værd. Det er fagligt, socialt og menneskeligt udviklende, og jeg ville ikke have gjort det anderledes i dag. Jeg har især nydt at møde nogle spændende personligheder og glade originale mennesker, og det er en oplevelse, jeg vil tage med mig fremad. Endelig så bliver man også lidt resistent over for at have travlt efterfølgende, kunne jeg forestille mig, da intet slår det pres, man i perioder har været ude for – sådan føles det i al fald pt.

Hvis du planlægger at starte, så vid, at det tager tid, overskud og øger travlheden betydeligt i semestrene. Det er alvor, men også berigende. Tænk det godt igennem, og gør dig klar, om det virkelig er det, du vil. Det er stort bagefter, men det er en hård fødsel.

Det er en helt særlig form at studere med fuld fart i en weekend efter en hård arbejdsuge. Kan du sove ud inden, så er det godt. Men det er spændende, og det faglige niveau er godt, og inputtene fra de studerende er ofte højt kvalificerede, fordi mange har reelle brugbare erfaringer fra det virkelige liv. På den måde er studiemiljøet langt højere fagligt end på en almindelig universitetsuddannelse for unge mennesker – af naturlige årsager. Men det er meget intense weekender, så kan du holde fri om mandagen, så gør det.

Det at arbejde på nettet virker mærkeligt og svært i starten. Men det er dybt realistisk og den eneste måde at gøre det på for de, der arbejder ved siden af. Man vænner sig til det, og i dag virker det helt naturligt. Det skal man ikke lade sig afskrække af. Og det er heller ikke voldsomt krævende i forhold til it-kundskaber, alle kan være med.

Jeg valgte bevidst gruppearbejdsformen, for ellers havde jeg aldrig kunnet finde det nødvendige overskud og drive. Jeg har lært utroligt meget. Især om vigtigheden af processer og respekten for, at alle skal have noget at skulle have sagt. At det ikke gælder om at have ret, men om at finde løsninger. At processer er vigtige, og udkommet alligevel aldrig helt kan forudsiges, hvorfor det kan give god mening at give lidt efter og lytte til de andres pointer. Gruppearbejde er sundt og udfordrende, og jeg har lært ufatteligt meget af det – især i forhold til at bakke af og give plads. Det er virkeligt sundt, prøv det, hvis du tør give slip, men kan du ikke, så er det nok ikke det rette studie. Men jeg synes, det var godt og lærerigt.

På MPK læser to årgange samtidig. Det er ganske hyggeligt og inspirerende og skaber ingen problemer, men øger blot chancen for, at man møder flere nye og spændende mennesker.

Der er en fin sammensætning af studerende, personligt kunne jeg godt have brugt flere med en økonomiuddannelse i bagagen, men ellers er det fint. Der er en humanistisk hældning, og det må man tage med, men selvom det har været meget fint, så skal der læses noget mere hardcore (økonomisk) næste gang for mit vedkommende.

Slutteligt vil jeg takke for to meget spændende og inspirerende år. Jeg har knoklet og stresset, men jeg ville ikke være oplevelsen, læringen og inspirationen foruden.

Modul 1

Ergoterapeut, 29 år.

Jeg arbejder inden for sundheds-it som fagkonsulent, hvor jeg blandt andet underviser sundhedspersonale i elektroniske patientjournaler og yder support ved systemfejl eller diverse spørgsmål. Jeg valgte MPK-uddannelsen for at kvalificere mig til et job inden for kommunikation. Jeg havde kigget på forskellige uddannelser, men mente at arbejdsformen med weekend- og netseminarer passede godt da det kunne kombineres med et job.
Det første år lakker nu mod enden, og jeg er blevet beriget både fagligt og personligt. Jeg kan mærke at i forhold til feltet kommunikation er jeg landet på den rette hylde, og jeg er blevet mere bevidst om mine stærke og svage sider indenfor faget. I forhold til MPK havde jeg dog nok forventet mere praksis end det har været tilfældet - man bør nok studere studieordningen grundigt, inden man går i gang.

Der er mange udfordringer ved MPK - heldigvis opvejes de som oftest af udbyttet. Først og fremmest tiden. Du kommer bare ikke udenom, at når du har valgt et krævende studie, er der andet der må træde i baggrunden. Og man bør gøre sit bagland klar over, at hygge er noget der for fremtiden skal skemalægges, gerne en uge i forvejen.
Mit råd vil være, at du på forhånd gør op med dig selv, hvad du IKKE vil nedprioritere, og så holde fast i det, for studiet kan hurtigt løbe dig over ende.
En anden stor udfordring er gruppearbejdet, hvor jeg dog næsten udelukkende har haft positive oplevelser. Det kan være en god idé, inden man starter på studiet, at finde ud af hvordan man fungerer i et team. Man lærer i hver fald ret hurtigt begrebet ”kill your darlings”, for seks personer med hver deres baggrund, kan bare ikke få deres vilje hver og én. Når det så er sagt, er det også enormt udviklende at nå til enighed over Skype eller på konferencesystemet. Du lærer om noget at finde de gode argumenter frem.

Det der gør uddannelsen HELT speciel er vores base, en gammel militærflådestation ved foden af fjorden. I to-et-halvt døgn befinder man sig i MPK-land og kan dykke ned i studiet på en måde som en travl dagligdag bare ikke tillader. Det sociale er også helt særegent, og man bør gøre en indsats for at tage del i det – for det er fantastisk spændende og berigende at mødes med mennesker fra så forskellige dele af arbejdsmarkedet.
Til hver enste undervisning er vi blevet mødt af nogle utrolig engagerede undervisere, der bestemt ikke bare remser dagens tekst op. For hvert kommunikationsemne er der kommet lidt mere på for hver gang, så du ender ud med det store forkromede overblik her i slutningen af året. En stor ros til sammensætningen af undervisningsforløbene.

Udviklings- og kvalitetskoordinater, 49 år

Med en baggrund som sygeplejerske har jeg specialiseret mig inden for ledelsesmæssige og administrative områder på Hillerød Hospital hvor jeg har særligt fokus på akkrediteringsprocesser. I september 2009 begyndte jeg at læse Master i Professionel kommunikation og håber snart at afslutte modul 1. Der var flere årsager til at jeg begyndte at læse MPK. Grundlæggende havde jeg lyst til at få noget ny faglig og personlig inspiration. Et studie i kommunikation var en oplagt mulighed for at få indfriet disse ønsker. At det lige præcis blev MPK, handlede bl.a. om undervisningsformen, det netbaserede kombineret med internaterne, den pædagogiske tilgang, med direkte kobling til egen virkelighed og det beskrevne undervisningsindhold.

Mine forventninger er i den grad blevet indfriet, ja, mere end det. Jeg oplever at have fået en langt mere reflekteret tilgang til både eget og andres arbejde. Samtidig oplever jeg at have fået en større sikkerhed bl.a. i forhold til formidling fordi jeg nu kan anvende de forskellige værktøjer på en langt mere bevidst måde.
Nogle af de områder der har overrasket mig positivt, har været den utrolig professionelle tilrettelæggelse af studiet og det helt unikke engagement fra undervisernes side. Her tænker jeg i særdeleshed på vores faste team Daniel, Jody og Leslie. Men også de undervisere, der har en mere perifer tilknytning til studiet, som oftest virkelige kapaciteter der nyder stor anerkendelse indenfor eget fagområde, og som fx har skrevet en del af studiets pensum.
Det sociale indhold på studiet er, qua weekendinternaterne et kapitel for sig. Fra fredag til søndag befinder man sig i en tidslomme sammen med andre, voksne mennesker, der har samme faglige interesse, men som alligevel kan være meget forskellig fra en selv hvilket er vældig berigende.

Der er også nogle udfordringer ved at gå på studiet. Der er både den praktiske med at få tid til at bruge ca. 20 timer ugentligt på et studie ved siden af et fuldtidsjob. Det kræver nogle benhårde til- og fravalg. Den anden går på det mere psykologiske og handler om det at skulle tilegne sig ny viden på et højt niveau hvilket på godt og ondt fjerner en fra den vanlige komfort zone.
Trods de udfordringer, er det for mig det hele værd. Det er fagligt, personligt og socialt virkelig udbytterigt, og det føles som et stort privilegium at få lov at fordybe sig i et så vigtigt emne.

Før du evt. melder dig til studiet er der nogle ting du bør overveje, for lysten driver her ikke værket alene. Det kræver virkelig en indsats på ca. 20 timer ugentligt, timer der ikke alene kan lægges i weekenderne, men også fordrer at du stort set dagligt er på BSCW for at være i kontakt med dine gruppemedlemmer. For mig har det været vigtigt at mit bagland og min arbejdsgiver er positiv overfor studiet og indstillet på den nødvendige fleksibilitet, for mit eget vedkommende har jeg også valgt at bruge en del af min ferie i relation til opgaveskrivning etc. Hvis du heller ikke mener, det er praktisk muligt at være hjemmefra fra fredag til søndag, eller at lejrskoleforhold er noget for dig, så skal du nok lige overveje det en gang mere. Selvfølgelig kan man køre hjem om aftenen, men jeg mener ikke det er optimalt.

MPK er bygget op af flere dele. Der er for det første klasseundervisningen. Den har næsten hver gang været virkelig god og inspirerende. Udgangspunktet har været i den litteratur vi har læst som der så er bygget videre på.Derudover er der netforløbene. Klasseundervisningen lægger op til netforløbene der så giver mulighed for at drage egne erfaringer indenfor området. Når netforløbet er slut, begynder et nyt fokusområde. En meget givende pædagogisk måde at arbejde med emnerne på.
Sammensætningen af grupperne til netforløbene er ofte planlagt på forhånd hvilket giver mulighed for at samarbejde med mange forskellige. Det er befriende ikke at skulle gennem en gruppedannelsesproces, men samtidig også rart at man ved projektopgaverne har mulighed for selv at sammensætte sin gruppe. Netstudiet foregår via BSCW, og når man først lige har lært det at kende, er det et glimrende arbejdsredskab.

Når vi mødes på Søminen er det både modul 1 og 2 der er der, og det er dejligt at kunne udveklse erfaringer og for os på modul 1, at få et indtryk af hvad der venter. Derudover er det også rigtig hyggeligt. Selvom vi alle er optaget på studiet efter de samme kriterier, er der på ingen måde tale om en ensartet gruppe af studerende, der er spredning i alder, uddannelse og beskæftigelse. Alt sammen noget der bidrager til nye interessante vinkler på emnet, gode diskussioner og en masse sjov og grin. Der er for mig ingen tvivl om, at jeg via studiet også får udbygget mit netværk. '

Grafisk designer, 45 år

Jeg har en uddannelse som arkitekt, og arbejder som selvstændig grafisk designer. Nu går jeg på modul 1 på MPK og kan kun sige at det har levet op til mine forventninger. Helt specifikt valgte jeg MPK frem for andre masterkommunikationsuddannelser fordi det virkede mere struktureret og mere bredt, rent fagligt. Jeg havde flere grunde til at vælge MPK som studie. Dels havde jeg bare lyst til at lære noget nyt, og dels kunne det forhåbentlig bruges i mit arbejde … hvilket det allerede har. Endelig kan det være en katalysator til at skifte arbejde hvis jeg ikke kan eller vil være selvstændig længere.

Som nogle andre på studiet har jeg ikke arbejdet direkte med kommunikation i mit arbejde, ligesom arkitektuddannelsen ikke har været en særlig skrivende uddannelse. Derfor har den største udfordring ved at gå på MPK nok været det at sætte sig op til en akademisk tradition der for mig ligger lidt langt borte. Heldigvis er der jo grupperne som man kommer til at arbejde i, og sammen med alle vores forskellige baggrunde, lærer man en masse fagligt og samarbejdsmæssigt.
At være på Søminen er en dejlig autonom verden. Når man er her, findes verden udenfor ikke. Og det bliver berigende når man kan lægge sin energi og sit engagement sammen med sine medstuderende. Både fagligt og socialt. Det er guld værd.

Dertil kommer at vi har haft en perlerække af dygtige og superengagerede undervisere der har formået at trække til tider tunge tekster ned i forståelige højder. Hele forløbet har været endog meget stringent tilrettelagt – på den gode måde - og der er en klar og tydelig opbygning og udvikling i undervisningen. En lang og udviklende række af a-ha-oplevelser.
Og så er der tiden. ”Man bruger 15-20 timer om ugen på studiet …”, blev der sagt. Også af studerende. ”Ja, ja, så er det vel heller ikke værre”, tænkte jeg. Men den er god nok. Det betyder at man altid vil have travlt, altid vil føle at være bagud, aldrig at have tid til noget andet end arbejde og studie. Så det skal lige klappes af på hjemmefronten, før man begynder på MPK. Alt taget i betragtning kan jeg kun anbefale det.

Konsulent i interesseorganisation, 52 år

I en alder af 52 har jeg valgt at tage springet ud i en masteruddannelse i kommunikation. Oprindeligt er jeg uddannet miljøplanlægger på Roskilde Universitet. Jeg er i dag konsulent i interesseorganisation, der varetager kommuners og fælleskommunale selskabers affalds- og genanvendelsesopgaver. I det daglige har jeg mange forskelligartede kommunikationsopgaver og det er naturligt for mig at erhverve en større faglig kompetence på området.
Jeg er nu ved at afslutte første modul af uddannelsen og har generelt fået rigtig godt udbytte af forløbet, teoretisk såvel som praktisk. Den største udfordring er for mig at have den tilstrækkelige tid til uddannelsen sammen med det daglige erhvervsarbejde. Forløbet af uddannelsen er tilrettelagt på en sådan måde at det er påkrævet at man i det daglige både forbereder sig til nye studieforløb og samtidig involverer sig aktivt i gruppearbejderne undervejs. På den måde afprøver man som studerende, både teoretiske og metodiske vinkler på kommunikative udfordringer. Det bedste ved uddannelsen er for mig dens veksling mellem teori og praksis, skriftligt såvel som mundtligt.

Mit bedste råd til kommende studerende på MPK er, forinden start på studiet, at sikre sig bedst mulige aftaler med familie og arbejde omkring deltagelsen i uddannelsen.
Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at uddannelsen er grundigt tilrettelagt og at undervisningen på de enkelte studieforløb er henlagt til de weekendseminarer hvor alle studerende mødes. Her introduceres de forskellige kommunikationsopgaver som de studerende arbejder sammen om i grupper, ligesom seminarerne afslutter de enkelte studieforløb. De forskellige baggrunde som de studerende møder med i uddannelsen, giver både de faglige diskussioner tyngde og bredde, ligesom det gør den sociale sammenkomst inspirerende.

Afdelingssygeplejerskle, 39 år

MPK er ikke det naturligste valg som lederuddannelse for alle. Det er det for mig…
Jeg er uddannet sygeplejerske i 1995 og  har arbejdet som sygeplejerske på Gentofte Hospital i 10 år - de sidste år som afdelingssygeplejerske. Jeg blev i kraft af min stilling tilbudt betalt lederuddannelse, og jeg vurderede at en uddannelse på masterniveau både var mest interessant og realistisk. Her ville jeg opnå kompetencer på højt niveau, uden at det krævede fravær i længere perioder. Jeg undersøgte derfor listen over de mange forskellige masteruddannelser på www.vidar.dk. Mit valg faldt på MPK fordi de uddanner ”reflekterende praktikere”. Kommunikation er for mig en grundsten i ledelse og samarbejde, og jeg arbejder målrettet både med mundtlig og skriftlig kommunikation hver dag. Og jeg har allerede oplevet at jeg løser de opgaver anderledes end før.

Jeg er nu næsten færdig på modul 1 og jeg har nydt hvert sekund. Studiet er meget veltilrettelagt, underviserne er engagerede og undervisningen er konkret, interessant og tilrettelagt, sådan at jeg hele tiden har haft en følelse af at vokse med opgaverne. Og opgaver er der nok af… Mellem hvert weekendophold er der net-forløb hvilket svarer til gruppearbejde over internettet. Der er mange deadlines og gruppearbejdet kan selvfølgelig i sig selv rumme udfordringer. Men det rummer også mange succeser – og man mærker at vi som studerende har erfaringer med fra mange fag og tidligere uddannelser og er vant til at løse opgaver i dagligdagen. Jeg har hver gang haft fornemmelsen af at det vi skaber i fællesskab, er bedre end noget nogen af os kunne præstere solo. Weekendopholdene på Søminen er en gave. Det er helt specielt at mødes med alle de begavede mennesker, man kommer til at holde af, og koncentrere al energi om studiet for en stund.
Jeg har før arbejdet meget ”deadline-drevet” og har derfor ofte haft meget arbejde op til aflevering. Her har jeg tidligt lært at MPK kræver stor disciplin, og at det giver bedre resultater at planlægge arbejdet. Og for de fleste vil det kræve struktur og afsavn at læse en master ved siden af det normale arbejde. Jeg har haft mulighed for at lægge flex-dage ind i mellem – andre vælger at gå lidt ned i tid. Under alle omstændigheder kræver det motivation, lyst og klare aftaler med familien. Til gengæld er det fantastisk med det netbaserede gruppearbejde. Når man først har lært teknikken, giver det en stor frihed at man ikke skal mødes for at arbejde sammen.

Specialkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen, 43 år

Jeg er uddannet jurist fra Århus Universitet og arbejder til daglig med bl.a. telefonisk og skriftlig vejledning af borgere og med betjening af beskæftigelsesministeren fx i forbindelse med udarbejdelse af nye lovforslag inden for reglerne om dagpenge til ledige mv. I efteråret 2009 startede jeg på MPK på modul 1, og det første år har været utrolig sjovt og lærerigt – og til tider hektisk.
Jeg valgte at starte på MPK, både fordi jeg i mit arbejde skal skrive om fagligt svære regler/emner på en måde, så alle kan forstå det, og fordi jeg var meget interesseret i at lære mere bredt om kommunikation.
Jeg syntes også, at det var en stor fordel, at undervisningen foregår i weekenderne med efterfølgende netforløb i grupper. I weekenderne får vi koncentreret undervisning og i den efterfølgende (net-)periode, har vi mulighed for at arbejde med det, vi har lært i weekenden. Og selvom jeg lige skulle vænne mig til at arbejde på MPK’s net (BSCW), gik der ikke mere end en måneds tid, før det var helt naturligt at arbejde på denne måde.
Netforløbene med gruppearbejde giver desuden mulighed for at arbejde sammen med medstuderende med helt andre uddannelses- og arbejdserfaringer end mig selv, og det er utrolig lærerigt og givende såvel fagligt som personligt.
Undervisningen i weekenderne har en meget høj faglig standard. Og jeg har fået mange konkrete værktøjer, som kan bruges i det daglige arbejde samtidig med, at jeg har lært en masse om kommunikation.
Som en stor bonus betyder weekendopholdene desuden, at der er et egentligt studiemiljø på uddannelsen, og at vi kommer til at kende hinanden godt og har et rigtigt godt socialt samvær.

Til tider er det selvfølgelig hårdt at have et arbejde på fuld tid og have et deltidsstudie – og så samtidig forsøge at få tid til familie og venner. Men hvis man selv (og ens familie) er indstillet på, at studiet er et deltidsstudie, som der skal lægges arbejde i, så kan jeg varmt anbefale studiet. Modul 1 på MPK har i hvert fald både fagligt og socialt til fulde levet op til mine forventninger – og mere til.

Chefkonsulent i Beskæftigelsesministeriet, 53 år

Jurastuderende bliver vaccineret med kancellisprog fra den allerførste dag, de træder ind på universitetet, og de bruger det flittigt hele studietiden. Nogle er så heldige og dygtige, at de bliver advokater. Så kan de benytte kancellisproget i breve til deres advokatkollegaer, og de nyder og forstår hinandens fine juridiske nuancer.
Alle vi andre må starte forfra, når vi står med eksamensbeviset i hånden. Vi skal lære at vurdere, hvem der er vores målgruppe og formulere os i et klart og præcist sprog, som vores målgruppe forstår. Det gælder, hvad enten det er lovforslag, et brev fra en minister til en interessegruppe, en pjece eller en telefonsamtale med en borger. Og der er mange nye medier, hvor krydsfeltet mellem jura og kommunikation er i spil.
Kommunikation, såvel skriftligt som mundtligt, er centralt i mit arbejde. De senere år har jeg taget flere forskellige korte uddannelser - videnledelse, ledelsescoaching og proceskonsulentuddannelsen, og jeg havde flirtet med tanken om en Master. Da jeg så beskrivelsen af MPK, tænkte jeg ”Yes”, det er da det, jeg skal.
RUC’s arbejdsform er meget anderledes end arbejdsformen var i min studietid på Københavns Universi-tet. Til gengæld er projektarbejde ofte den form, vi løser vores arbejdsopgaver i. Derfor var det oplagt at søge MPK på RUC.
Første studieweekend i september 2009 på Søminen var fantastisk. 34 nye kollegaer, super undervisningskapacitet, et kursussted midt i den grønne skov og lige ud til den smukkeste fjord. Man er som i en glaskuppel - fjernt fra verden.
Så kommer kravene; Du skal regne med at bruge mindst 20 timer om ugen på studiet. Der er meget forberedelse til hver weekendseminar, der skal løses opgaver mellem weekendseminarerne, gruppearbejdet foregår via netsamarbejdsværktøjet BSCW og der er mange deadlines. Dine medstuderende kommer med helt andre baggrunde, end du har, hvilket er spændende men så sandelig også en udfordring, når man skal løse opgaver sammen.
Arbejdslivet og privatlivet skal også passes, så at gå på MPK stiller store krav om disciplin og nødvendige fravalg. Derfor skal du have overskud, når du går på MPK, og du skal være villig til at drosle ned på teater-ture, fritidsaktiviteter osv., for ellers kan det ikke hænge sammen.

Til gengæld oplever du de bedste lærerkapaciteter, et intenst studiemiljø, muligheder for at prøve dig selv af og få (kærlig) feedback på din mundtlige kommunikation. Undervisningen er bygget op over de krav, der stilles og de udfordringer, de studerende støder ind i undervejs. F.eks. er der indlagt undervisning i konflikthåndtering på et tidspunkt, hvor gruppearbejdet formentlig har haft sine første konflikter!
Der er mange sjove traditioner på Søminen, og det er en kæmpemæssig gevinst at vi er der fra fredag til søndag. Det skaber et super sammenhold, og man får mange gode diskussioner over et godt glas rødvin hen på aftenen.
Så nu håber jeg bare, at jeg består eksamen, så jeg kan komme videre til 2. år på MPK………

Læge, 43 år

”Mor, jeg synes du er mega sej….” Sådan sagde min datter, da jeg fortalte mine tre børn, at jeg var kommet ind på Master i Professionel Kommunikation. Støtte og opbakning fra min familie har gjort det muligt for mig, at gennemføre det første år af studiet relativt problemfrit.
Jeg er uddannet læge og arbejder som hospitalsplanlægger i et privat firma. Jeg har tidligere være professionel klassisk balletdanser og i den forbindelse boet i Tyskland i mange år. Jeg er nu ansat som projektleder og konsulent og har en del rejseaktiviteter. Sideløbende underviser jeg og er instruktør i klassisk ballet.

Jeg går på modul 1 og havde før start på uddannelsen et stort ønske om at videreuddanne mig inden for kommunikation. Kommunikation er et væsentligt element i kontakten mellem læge og patient, og også mellem kollegaer og samarbejdspartnere. Som hospitalsplanlægger er det vigtigt for mig, at kunne kommunikere mundtligt og skriftligt, for at videreformidle min rådgiv-ning på relevant måde.
På Master i Professionel Kommunikation har jeg fået mulighed for at tilegne mig den teoretiske baggrundsviden og styrke min bevidsthed om kommunikative processer – et stort privilegium. Min skærpede bevidsthed omkring den mundtlige og skriftlige kommunikation har betydet, at jeg har ændret nogle indgroede vaner og samtidigt fået en større sikkerhed og ro i mit daglige arbejde.

Masteruddannelsen er meget velstruktureret, og underviserne er fantastisk engagerede. Dette har bekræftet mig i, at det var det rigtige valg at begynde på studiet. Jeg har ikke følt at en eneste time på Søminen har været spildt. Netforløbene er ligeledes velstrukturerede med deadlines der skal overholdes. Kommunikation via internettet er ikke svært på det tekniske plan, men udfordrende på det psykiske plan, da man ikke kan se sine medstuderende.
De menneskelige relationer, som etableres på studiet, har betydet meget for mig. Holdene bliver sammensat med mennesker, der har vidt forskellige baggrunde – spændende og i høj grad udfordrende. Jeg er modnet, har lært meget om mig selv og bestemt også om andre mennesker. Det bedste er, at komme hjem fra en weekend – fuldstændigt opslugt af weekendens diskussioner, loadet med ny viden og øm i alle lattermuskler.

Den største udfordring har været, at få indpasset ca. 20 timers studietid ind i løbet af ugen. Mit arbejde som konsulent betyder, at jeg ofte arbejder 50-60 timer om ugen, og jeg har stort set ikke mulighed for at bruge arbejdstiden som studietid. Det betyder, at jeg primært beskæftiger mig med studiet om aftenen og i weekenderne. Jeg arbejder meget effektivt, struktureret og målrettet, hvilket gør det lettere for mig at kombinere familie, arbejde og studie.
Jeg anbefaler, at man før start på studiet laver klare aftaler med familien om, hvordan studie-timerne skal indpasses i dagligdagen/weekenderne – man bliver fuldstændigt opslugt, og det kan være en udfordring for familien – klare aftaler kan hjælpe.
Mine børn er stadig stolte af deres mor – selvom jeg har været væk 6 weekender i det forløbne år.

Jobkonsulent, 39 år

Jeg har en BA i Nederlandsk og folkloristik som jeg har udbygget hen ad vejen med merkonomfag i innovation, webrelaterede kurser og senest en projektlederuddannelse. Nu er jeg så ved at nærme mig afrundingen af første år på MPK. Når jeg har valgt at tage endnu en uddannelse skyldes det, at det falder mig naturligt at søge ny viden, og jeg trives med at føle, jeg udvikler mig både fagligt og personligt. Valget faldt på netop MPK fordi jeg gerne vil understøtte den praksis, jeg har fået ind under huden, med mere teori. Samtidig vil jeg selvfølgelig meget gerne lære nye måder at gøre tingene på.
Egentlig har jeg altid arbejdet med sprog og kommunikation. Efter en periode med ledighed sidste efterår startede jeg dog i januar i en stilling som jobkonsulent. MPK sikrer nu, at jeg holder mig fagligt opdateret, mens jeg finder ud af, om der bliver mulighed for at udnytte mine kompetencer fuldt ud.

Som enlig mor til to og med fuldtidsjob bliver det ikke til megen søvn, familie, venner og fornøjelser når de 20 MPK-timer om ugen også skal passes. Det kræver selvfølgelig nogle overlevelsesstrategier og her er mine bedste råd:
• Plot internatweekenderne ind i kalenderen, så snart du kender datoerne og få så ellers klappet af med familien (i mit tilfælde min eksmand), at dér er du ikke til rådighed.
• Få fat i en ung pige til at hjælpe med at hente og passe dine børn, når det brænder på.
• Tag fleksfri eller hold en feriedag fra jobbet hvis muligt ifm. internatweekender og arbejdspukler.
• Kan du få overtalt din arbejdsgiver til at lade dig gå ned i tid eller være behjælpelig med betalingen af studiet er det absolut værd at tage med. Det er ikke tilfældet for mig og det er hårdt.
• Tag af og til en snak med dig selv om hvorfor det er du har valgt det her og hold på den måde din motivation på plads undervejs. For det skal den være.
• Giv dig selv og de andre i din gruppe lov til at holde fri, når I trænger til det. Så I kan komme tilbage efter et par dage med fornyet styrke.

Jeg synes, det er en kæmpe fordel, at vi som studerende ikke skal møde op hver onsdag og torsdag aften et eller andet sted i indre by for at deltage i undervisning. Næh, vi mødes nemlig på skype og på konferencesystemet BSCW, når vi vil. BSCW er ikke svært at manøvrere rundt i, selv om det kræver lidt tilvænning og nogen disciplin – særligt her ifm. eksamensprojektet, hvor antallet af dokumenter, kommentarer og diskussioner er enormt. De afleveringsfrister, vi skal overholde, er til at håndtere, fordi jeg er vant til at stramme deadlines og kan trække på erfaringer fra projektplanlægning.

Internatweekenderne er vores helt egen øde ø, hvor vi kan få lov at fordybe os, uden forstyrrende elementer. Det er en gave, at underviserne på MPK er så dybt professionelle og engagerede, som de er, og i dén grad evner at omsætte deres viden til eksempler og øvelser, som får timerne til at flyve afsted. Det er desuden en fordel at få lejlighed til at være sammen med dem, som læser på andet år. Jeg er særligt begejstret for talerne, vi holder lørdag aften og den ping-pong, der er hér, mellem 1. og 2. års studerende. Jeg er taget hjem fra hver eneste af weekenderne fuldkommen udbombet men også glad og beriget.
Med hensyn til gruppearbejdet er det min oplevelse, at vores forskelligheder bidrager til en helt særlig dynamik, og giver nogle rigtig gode vinkler på diskussionerne. Det er helt sikkert med til at højne niveauet for opgaveløsningerne. Det er dog ikke kun det faglige men også samværet og fællesskabsfølelsen – det nye netværk af kloge mennesker med andre spændende baggrunde og historier – der gør MPK det hele værd.

Politileder, 47 år

Jeg har i dag stillingsbetegnelsen vicepolitikommissær og politiskolelærer.
Jeg valgte at studere MPK på RUC, da jeg ønskede en uddannelse på akademisk niveau med en praktisk indfaldsvinkel. Jeg føler, at jeg allerede lært en masse, som jeg bruger i min dagligdag. Jeg har da også fundet ud af, at mit uddannelsesmæssige niveau bliver for højt til blot at undervise indenfor de områder, jeg underviser på nu. Så jeg vil nok søge nye udfordringer både inden og uden for politiet. Selvfølgelig inden for kommunikation.
Den største udfordring jeg har oplevet er den forskellighed de studerende møder med. Forskelligheden kan være erhverv, personlighed, målet med uddannelsen og evnen til at studere i grupper. Og så lige dette med at studiet er netbaseret. Det giver både frihed og besværligheder. Det bedste råd jeg kan give en kommende studerende er, at forberede sig på at det koster i tid at studere. Man kommer ikke sovende til det. Så hvis man har et normalt liv med familie, job, sport venner og så videre. Tja ... noget må man skære ned på. Det nemmeste er at gøre det over hele perioden, og så skære lidt ned på det hele.

Studiet er baseret på weekendseminarer med undervisere fra RUC og undervisere udefra. Det er supergode underviserer og weekendseminarerne er virkelig effektive. Ud over selve den planlagte undervisning giver sammensætningen af studerende også en mulighed i sociale rammer at lære andre studerende at kende. Så når vi er på weekendseminar er vi op til 60 studerende samlet. De ældre studerende er der samtidig. De kan give gode råd, og det gør de.
Så er der netforløbene. Disse er meget specielle med hensyn til læring. De foregår på nettet og er planlagt sådan, at man i grupper på ca. 5 personer arbejder sammen om en opgave. Denne opgave skal afleveres. I starten var RUC edb-system ulogisk opbygget for mig. Andre havde nemmere ved at gennemskue det.
At arbejde i grupper kræver altid en vis tolerance. Noget nogle har svært ved at vende sig til. Men hvis man har den rigtige indstilling, er det overhoved ikke noget problem, selvom vi er meget forskellige. Forskelligheden er også en styrke. Vi giver hinanden rigtig meget.

Webkoordinator, 38 år

Jeg er uddannet cand. it fra IT-Universitetet med speciale i design og kommunikation, desuden har jeg en baggrund som lærer. Til daglig arbejder jeg som webkoordinator i kommunikationsafdelingen på et hospital i hovedstadsområdet.
Jeg valgte at læse på MPK for at få et bredere perspektiv på kommunikation og dermed dygtiggøre mig inden for faget. Studieformen med få, men meget intensive forløb, tiltalte mig. Formen giver fleksibilitet i dagligdagen og giver samtidig mulighed for fokusering, når man er af sted på weekend på Søminen – væk fra alle dagligdagens opgaver.
Jeg synes på mange måder studiet har levet op til mine forventninger. Af nye områder, er jeg særligt blevet klogere på kampagneudformning og evaluering. Den største udfordring ved MPK er gruppearbejdet med ret store grupper på fem – seks personer. Det er selvfølgelig meget givende at få en masse spændende perspektiver på de faglige opgaver fra sine gruppe-kammerater, der har vidt forskellige faglige baggrunde. Men det er også tidskrævende, og det kræver, at man er fleksibel og lydhør.
Ikke altid helt let at få til at gå op i en højere enhed.

Undervisningen på Søminen og den mellemliggende vejledning fra underviserne på nettet har været godt tilrettelagt. Intet er overladt til tilfældighederne. Studiet bærer præg af, at det har kørt længe, så der er styr på undervisningsplanerne og på litteraturen, og der er en helt tydelig rød tråd igennem uddannelsesforløbet. Som studerende føler man sig simpelthen godt vejledt fra dag et og frem til eksamen.
Også fint, at vi er sammen med andet modul på Søminen. Man kunne måske prøve at integrere de to moduler mere på det faglige plan? Som det er nu, kører vi meget i hvert sit spor.

På den negative side er indkvarteringen.
Jeg var så uheldig at havne i et fire-mands-værelse. Der var ikke en gang fire senge i værelset, men tre og en feltseng til at slå ud. Det er simpelthen under lavmål, synes jeg. En anden ting, som med fordel kunne opgraderes er BSCW – konferencesystemet. Det er meget utidssvarende. F.eks. burde man kunne oprette en agent, så man kunne abonnere på ændringer pr. mail og dermed slippe for, at skulle loggen sig ind og klikke rundt for at finde ud af, om der har været aktiviteter.

Rådgiver i sprog og formidling, 47 år

Jeg er uddannet cand. phil i dansk og er til daglig akademisk medarbejder i et psykologfirma, hvor jeg rådgiver om sprog og formidling. Jeg går på MPK modul 1 og begyndte på masteruddannelsen, fordi jeg syntes, jeg manglede redskaber til mit arbejde med kommunikation generelt og formidling af fagligt stof især, og endelig savnede jeg faglig inspiration fra andre end mig selv i mit arbejdsliv. Indtil videre har det faglige indhold på MPK levet op til mine håb, og jeg synes så småt, jeg er begyndt at bruge viden fra studiet i mit arbejde.
Den største udfordring for mig er nok at skulle arbejde i gruppe med folk, der har forskellige erfaringer med kommunikation, eller slet ingen, eller er nye i den akademiske verden. Det allerbedste ved uddannelsen er forelæsningerne på weekendseminarerne, og det næstbedste er det efterfølgende gruppearbejde, hvor vi i konkrete opgaver får prøvet faglitteratur og teori af. Selv om man skal bruge meget af sin fritid på at læse og arbejde med opgaver, så er studiet rigtig godt tilrettelagt, og man bliver fx guidet gennem hele forårets projektforløb frem til eksamen.

Arkitekt, 50 år

Som arkitekt og direktør i et firma, der er datterselskab i en stor svensk koncern, og med ca. 40 ansatte i Danmark på tegnestuer i København og Århus er klar kommunikation i skrift, tale og visualisering en væsentlig del af mit arbejde. Gennem mit arbejde har jeg opnået stor praktisk erfaring i at formidle, men jeg savnede at øge min teoretiske viden og få nye vinkler på ’det jeg egentlig bare går og gør’. MPK på RUC var derfor præcis den uddannelse jeg søgte. At samarbejde i grupper, sammensat af mennesker med forskellig baggrund og kompetence men med den samme motivation og interesse i kommunikation og formidling som jeg selv, så jeg som en inspirerende udfordring. Og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Fagligt har forelæsninger og litteratur været relevant og brugbar i netforløbene, og jeg har sideløbende haft stor glæde af den nye viden jeg har fået og inddrager nu erfaringerne fra bl.a. faglig formidling og skriftlig kommunikation i mit daglige arbejde.

Gruppearbejde er en væsentlig del af uddannelsen - på godt og ondt. Mest godt, vil jeg sige efter 1. år. Den dynamik og de diskussioner, der opstår, når en gruppe voksne, engagerede MPK’er med hver sin baggrund og erfaring byder ind og arbejder sammen, har jeg oplevet som en berigelse for opgaverne. Uddannelsen er meget vel tilrettelagt. Her er vi i hænderne på professionelle formidlere. Både når det gælder forelæsninger og workshops og ved individuel vejledning til grupperne. Undervisningsformen med en månedlig, komprimeret weekend på Søminen som optakt til netforløb på bscw fungerer rigtig godt. Det er 2½ dags koncentreret undervisning, med inspirerende forelæsninger på højt fagligt niveau, arbejde i grupperne, mundtlige oplæg fra forskellige studerende og ja, med mad og musik og supersjovt samvær om aftenen så man kommer brugt, men beriget hjem. Og langt at foretrække frem for fremmøde 1 aften hver uge i Roskilde.

Det kan være vanskeligt at passe studiet ind i en travl dagligdag, men her giver bscw god fleksibilitet, hvis man får sig arrangeret i gruppen, får aftalt deadlines og fordelt opgaver. I foråret hvor der står eksamensopgave på programmet har jeg valgt tidligt på året at indlægge fridage på strategiske tidspunkter. Og så glæder jeg mig lige nu til ny viden og gode Sømineweekender på M2.

Skuespiller, 43 år

Jeg er 43 år og uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. Er aktiv i Dansk Skuespilleforbunds bestyrelse hvor jeg er formand for Kursusudvalget. Desuden har jeg tilknytning til DRK´s centre for uledsagede mindre-årige flygtninge-børn. Så jeg er i tæt kontakt med en masse mennesker og en masse meninger i løbet af en arbejdsdag. Jeg har derfor længe savnet en større teoretisk baggrund for alle de intuitive valg jeg gør, samtidigt med at min formidling af egne eller andres idéer godt kunne trænge til at blive set lidt efter i sømmene. Jeg har kort sagt begivet mig over i et større og mere krævende arbejdsfelt de seneste år, og det har åbnet op for nysgerrigheden og behovet for at lære mere. En god ven nævnte MPK, og jeg blev overbevist om at det var den rigtige vej, da jeg så, hvordan studiet var skruet sammen både på det teoretiske og det praktiske plan: masser af ny viden, netbaseret gruppe-arbejde og forelæsninger på weekendinternater.

Studiet har åbnet op for en meget større indsigt i begrebet professionel kommunikation. Nogle emner havde jeg en viden om allerede inden uddannelsens start, men en hel del ny viden er kommet til. Bevidstheden og den professionelle tilgang til faget bliver skærpet gang på gang. Både ved fordybelsen i den obligatoriske litteratur, men i lige så høj grad i samarbejdet med mine medstuderende. At sidde sammen med en arkitekt, en journalist, en politimand og en læge og diskutere et emne giver et utroligt indblik i andres livsverden, og har været en meget stor sidegevinst ved dette studie.

Det kan være en stor udfordring at planlægge sin tid i forhold til studiet. Der er mange deadlines at overholde, og det har været et stort puslespil at få det hele til at passe ind med en aktiv hverdag. Jeg har dog efterhånden lært at stille krav til mig selv om en mere detaljeret kalender og så går det hele meget lettere.

Undervisningen på weekendinternaterne forløber rigtig godt. Vi bliver altid mødt af engagerede undervisere, som formidler det fagrelevante materiale på en meget overbevisende måde. De er klar over, at de træder ind til en broget forsamling af studerende, og tager højde for det i deres måde at formidle stoffet på.

Netforløbene foregår i et godt forum. Det har taget tid at vænne sig til kommunikationen på nettet. Der er igen et ekstra lag af rigtig god læring netop her om at kunne formulere sig klart på skrift for at blive forstået og opfattet korrekt. Netsystemet BSCW har efterhånden udviklet sig til et rigtig godt bekendtskab: En kæmpe vidensbank, og et uundværligt og godt værktøj for kommunikationen med de andre på studiet.

Cand.merc., 40 år

Jeg er 40 år gammel og læser MPK på første år. Oprindelig er jeg uddannet cand.merc. fra CBS i Økonomi og Organisation i Produktionssystemer. Til daglig er seniorkonsulent og medejer af et IT-konsulentfirma. Jeg beskæftiger mig med systemudvikling og projektstøtte i større virksomheder – primært inden for den finansielle sektor. I mit arbejde med systemudvikling er jeg dagligt vidne til misforståelser omkring kravspecifikationer, designoplæg m.m. Disse fejl vil jeg gerne være med til at eliminere, og derfor valgte jeg bl.a. MPK for at blive bedre til at kommunikere. Fremover vil jeg gerne være med til at bygge bro mellem forretningens krav og udviklingsafdelingens konstruktion af IT-systemer.

Da jeg deltog på MPK-informationsmødet sidste år, var der en studerende, der oplyste, at man skal forvente at bruge 20 timer i gennemsnit hver uge på forberedelse. Personlig var jeg lidt skeptisk og tænkte, nåh ja det er jo bare en gennemsnitsbetragtning. Jeg må dog sande at det er sandt. Det er ikke uoverkommeligt men kræver planlægning i forbindelse med arbejde og familie. På intet tidspunkt har jeg fortrudt mit valg. Undervisningen er rigtig spændende og hver gang jeg tager hjem fra Søminen, er jeg fuldt med gejst og lyst til at bruge den nye tilegnede viden i min hverdag. Den største udfordring til dato er vores afsluttende projektarbejde. Det trækker søm ud både tidsmæssigt og intellektuelt. Det kræver god planlægning i forbindelse med sit arbejde og familieliv. Kort beskrevet er det hårdt men sjovt.

En klar styrke ved uddannelsen er weekendopholdene på Søminen. Her møder man utrolig kompetente undervisere som formår at komme ud over scenekanten med sine budskaber. Sammensætningen af studerende er også en fordel. De blandede arbejds- og uddannelsesmæssige baggrunde gør det sjovt at arbejde i grupper. Det er en øjenåbner for mig, når et andet gruppemedlem pludselig åbenbarer en helt anden synsvinkel på en opgaves problemstilling.

Men MPK er ikke et studium som man kommer igennem med ”venstrehåndsarbejde”. Der skal lægges timer i forberedelse og gruppearbejde. Undervisningen foregår på Søminen ved Holbæk hver 6. uge. Undervisningsformen tiltaler mig meget. Vi har undervisning med øvelser, og underviserne inddrager de studerendes erfaringer fra arbejdslivet. I den mellemliggende periode for hvert Sømineophold har vi gruppearbejde. De primære værktøj ved gruppearbejdet er et internetbaseret værktøj kaldet BSCW. Arbejdet med dette værktøj kræver at man en habil pc-bruger. Du får dog i begyndelsen af uddannelsen en grundig indførsel i BSCW.

Grupperne ændrer sig for hvert seminarforløb og det er en god måde til at lære de andre studerende at kende. Til slut vil jeg understrege, at selvom undervisningen på Søminen foregår fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, er der også tid til at have det sjovt med sine medstuderende. Det er især hyggeligt lørdag aften, hvor du kan hyggesnakke med dine medstuderende. Jeg har ikke fortrudt mig valg af MPK og kan klart anbefale studiet.

Lærer og akademimerkonom, 38 år

Jeg er 38 år og har en baggrund som lærer, men videreuddannede mig som akademimerkonom på Handelsskolen i København. Herefter fik jeg arbejde i Berlingske Media som mediekonsulent og pr-medarbejder, hvor jeg skriver profilartikler for virksomheder kombineret med medierådgivning. Jeg begyndte at læse Master i Professionel Kommunikation i september 2009 og afslutter snart modul 1. I mit nuværende job kræves det ofte et vist kendskab til mange målgrupper samt erfaring i skriftlig kommunikation. Jeg oplevede før, at jeg stod med en del mangler i forhold til mit job, og en masteruddannelse var derfor relevant for mig. Desuden er kommunikation så mange ting, der spænder fra kampagnearbejde, virksomhedskommunikation, journalistiske aspekter til mundtlig formidling og meget meget mere. Det er emner, som jeg bl.a. ønsker at beskæftige mig mere med, hvis det bliver muligt.  Jeg har efterhånden oplevet, at kommunikation giver mig nogle muligheder, jeg ikke havde før, set ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt. Kommunikation er en bred vifte af områder, hvor både kreativitet, fagkundskab, teoretisk viden og nysgerrighed spiller ind. Og jeg tror, at selv når jeg er færdig, vil der være mange områder jeg endnu ikke har kendskab til eller haft mulighed for at udforske. For mig er det ukendte spændende i sig selv.

Det første år har åbnet mine øjne for, hvor komplekst kommunikation er, når vi indgår i samspil med andre mennesker. Med faren for at blive alt for akademisk, har de mange teoretiske vinkler fået mig til at tænke i almene hverdagssituationer – på job, blandt venner, når jeg skriver osv. Hvor jeg før handlede ubevidst, kan jeg nu begynde at sætte nogle tanker og ord på, hvad der rent faktisk foregår. Det er mystisk, men fedt!

Socialt set har aftenarrangementer indtil nu været en fast integreret del af studielivet på Søminen. Med andre ord: det kan ikke undværes, og man skal nok forberede sig på, at der er taget en bid af en, for hver gang et Sømineophold er overstået. Efter en hård dag med forelæsninger, er arrangementerne om aftenen et nødvendigt tiltag, for at kunne magte studiet og slippe teorien og projekterne for en stund.

Udfordringerne er mange, og for mig har kombinationen af familie og studie været en kæmpe udfordring. Det er enormt vigtigt at have accept med hjemmefra ellers bliver det svært at leve op til det hele.
Kommunikation er ikke kun en teoretisk proces, men også en fast del af gruppearbejdet på studiet. Gruppearbejdet er, uanset hvor stor erfaring man måtte have fra tidligere uddannelser, stadig en yderst lærerig proces, som man nok aldrig bliver ekspert i. Jeg tror det er dybt nødvendig at kunne give noget af sig selv for at skabe et progressivt gruppeforløb. Hvis ikke det er tilfældet, er der for mig en reel chance for at miste en væsentlig del af studiets indhold.

Det har været et utrolig lærerigt år. Forelæsningerne på Søminen har været koncentrerede og fagligt på et enormt højt niveau. Der har været rigtig gode muligheder for at afprøve de mange teorier i praksis gennem øvelser på selve Søminen og netforløbene ind imellem. Undervisningen på Søminen har både været interessante og virket som en kickstarter til de kommende netforløb, som man skal bruge det første semester på at vænne sig til. Gruppearbejde over nettet vil nok være en ny oplevelse for mange, for intranettet, Skype møder og mailkorrespondancer kan være kilde til mange misforståelser og skuffelser. BSCW kræver derfor tilvænning, fordi der ikke er mulighed for visuel kontakt. Kritik eller respons på indlæg i gruppearbejdet skal ikke ses som en bedømmelse af skrivekundskaber, men som et løft og en erkendelse af at kunne blive bedre. Weekendseminarerne er som en lejrskole. Når man skal af sted på Søminen tænker man, ”Åh, der kommer jo den der fede film i dummeren i aften”. Så snart man er der, tænker man, ”Ja, for f… det var jo lige hvad jeg havde brug for”.

Det har været en befrielse, at grupperne var sammensat på forhånd, fordi man får mulighed for at møde mange forskellige typer af mennesker og arbejdsgange. Det betyder, at horisonterne bliver udvidet teoretisk, menneskeligt og kommunikativt, og man oplever sig selv på en ny måde for hver gang der er gruppearbejde. På den måde skabes der også brede netværk, der kan gavne på alle tænkelige måde senere hen.

SPRØK , 47 år

Jeg er 47 år, uddannet SPRØK (sprog/økonomi) fra CBS men arbejder p.t. som folkeskolelærer og underviser primært i engelsk og fransk. I mange år har jeg arbejdet professionelt med kommunikation inden for marketing både på forskellige reklamebureauer og som kunde til reklamebureauer. De år har givet mig en praktisk erfaring i at arbejde med kommunikation, men jeg har ofte savnet nogle mere teoretiske "knager" at hænge det hele op på. Det har jeg sandelig fået på MPK.

Undervisningen på Søminen har været spændende og vedkommende og samarbejdet og samværet med de øvrige studerende har været særdeles givende. Til trods for vore meget forskellige baggrunde, har der været en fælles og meget ambitiøs forståelse af at det bare galt om at suge til sig så meget som muligt. Tonen har været engageret, positiv og med et herligt humoristisk strejf, som har holdt os alle gående, selvom om programmerne for weekenderne har været stramme. Hvert minut har været udfyldt og udbytterigt.

Det har været rigtigt interessant, at vi til forelæsningerne ofte har haft forfatterne til teorierne som forelæsere, hvilket har gjort stoffet levende og vi, som studerende, har haft mulighed for at spørge ind til stoffet. Projektopgaverne og gruppearbejdet over BSCW har været krævende og trænet os alle i at se opgaverne fra forskellige vinkler. Desuden har arbejdet i grupperne gjort vigtigheden af at afstemme forventningerne til hinanden og hinandens arbejdsmetoder meget tydelig. Personligt har jeg nogle gange savnet at kunne se gruppens medlemmer i øjnene, men også erkendt det praktiske i at have nogen frihed i at tilrettelægge sine egne opgaver for så at overholde nogle fælles aftalte deadlines.

Til fremtidige studerende vil jeg sige, at de skal overveje nøje om deres ugentlige arbejde og private relationer kan kombineres med i hvert fald 20 timers studiearbejde, som MPK efter min opfattelse kræver. Kan de klare dét, er det bare at give den fuld speed ahead - åbne sine ører og øjne og være parat til at få hovedet fyldt op af spændende AHA-oplevelser.

Sygeplejerske, 37 år

Jeg er 37 år og professionsbachelor i sygepleje. Jeg arbejder som ortopædkirurgisk sygeplejerske. Jeg var nået et tidspunkt i min karriere, hvor jeg havde lyst og overskud til at videreuddanne mig. Det skulle være indenfor kommunikation, da det er en retning, jeg kan bruge i såvel mit arbejde som i mit privatliv. Valget faldt på MPK på RUC, fordi beskrivelsen af studiet på hjemmesiden lød spændende og relevant. Virkeligheden på studiet har bestemt levet op til beskrivelsen på hjemmesiden.

Jeg går på modul 1. Jeg har nu redskaber, der styrker min skriftlige kommunikation. Jeg har forbedret mine teknikker til at opbygge og fremføre en mundtlig fremlæggelse. Jeg har oplevet menneskers indbyrdes kommunikation i forskellige situationer, og har i den forbindelse skulle forholde mig til flere typer problemstillinger. Alt sammen har jeg kunne tage med mig direkte ud i såvel arbejds- som privatliv og bruge det i praksis.

Min største udfordring ved at studere på MPK er at overvinde mine høje krav til mig selv. Jeg skulle fx overvinde at fremlægge udkast, som jo kan være langt fra det færdig-pudsede produkt. Hvis jeg skal pege på én enkelt ting, som det bedste ved uddannelsen, må det blive undervisningen. Jeg er imponeret over og rigtig godt tilfreds med undervisernes præstationer og undervisningens sammensætning af teori, praksis, klasseundervisning og klassediskussioner.

Vi er på forhånd inddelt i grupper, så vi på skift kommer i gruppe med alle på holdet. Det er spændende, lærerigt og udfordrende. Studiet er sammensat af mennesker med mange forskellige faglige såvel som personlige baggrunde. Det giver ind imellem nogle sjove sammensætninger, hvilket som oftest resulterer i berigende gruppeforløb med diskussioner, der kan flytte grænser.

Det er utrolig givende, når vi mødes til undervisning på Søminestationen. Weekendseminarerne er et godt forum til at få gennemgået studiets temaer. Der er god tid og rummelig stemning til at komme rundt om de forskellige vinkler. Tiden mellem weekendseminarerne bruger vi til undervisningen på netforløbene. Gruppevis udarbejdes små projektopgaver. Alle grupper giver respons til og får respons fra en anden gruppe. Det er lærerigt at gennemgå en anden gruppes arbejde, da det ofte også sætter ens eget arbejde i perspektiv. Responsen har uden undtagelse bestået af konstruktive kommentarer, jeg har kunnet tage med mig videre.

Først virkede det som en uoverskuelig udfordring at arbejde på BSCW. Det viste sig dog hurtigt, at være let at manøvrere rundt på BSCW, der fungerer godt som læringsplatform. Når hele uddannelsen mødes på weekendseminarerne, har jeg fået fif og inspiration fra M2´erne. Mødet med de andre grupper fra M1 giver mulighed for at diskutere teorier og praksis i de forskellige forløb. Alt sammen i en skøn atmosfære som er et miks af faglig seriøsitet og sociale hyggestunder på travetur i skoven eller foran bålet om aftenen.

Mit primære råd til kommende studerende på MPK er, at man skal gøre op med sig selv, om man vil studiet 100 %. Lad være at søge om optagelse, hvis du er det mindste i tvivl. Mit andet råd er, at man forbereder familie, venner og kollegaer på prioriteterne i studietiden. Jeg tror, det er svært, hvis ikke umuligt at komme igennem to års studier på MPK uden, at de mennesker man omgiver sig med mærker til studierne. Det kan enten være i form af diverse afbud eller som testperson af spørgeskemaer og interviewguides. Så hvis det er mennesker, man fortsat vil have omkring sig efter uddannelsen, er det nok bedst at involvere dem fra starten.

Cand.mag., 50 år

Jeg er 50 år, læser på M1 og er uddannet cand.mag i dansk og filmvidenskab. Jeg er ansat som uddannelseskonsulent i Uddannelsesforbundet, der er en fagforening, som organiserer lærere, vejleder, der underviser unge og voksne. Jeg har valgt at læse på MPK, da jeg trængte til at blive udfordret, opdateret og inspireret i forhold til mit daglige arbejde, der primært drejer sig om at udarbejde skriftlige oplæg og strategier til ledelsen og medlemmerne. Derudover har flere af mine kollegaer læst på MPK og anbefalet mig uddannelsen. Indtil videre har studiet levet op til mine forventninger. Der er ingen forelæsninger, jeg ville have været foruden, da de har været fagligt relevante og på et højt niveau, der har givet massere af stof til eftertanke såvel i forhold til opgaverne på studiet som på min arbejdsplads. Og så er jeg imponeret over, hvor professionelle alle oplægsholderne har været, og deres evne til at motivere os selv fredag aften efter en lang arbejdsdag!

Det er altid en udfordring at få uddannelse og job til at gå op i en højere enhed, ikke mindst når en stor del af studiet foregår ved gruppearbejde på BSCW med mange deadlines og meninger og synspunkter, der skal bøjes mod hinanden. På den anden side er det også uddannelsens styrke. Det er utrolig sundt og udviklende at møde nye mennesker med helt andre baggrunde end en selv, der ofte er et helt andet sted i livet, og har andre synspunkter, værdier og meninger. Det er meget givende, at få stillet spørgsmål ved vante holdninger og at skulle indgå kompromiser om alt mellem himmel og jord. Det vigtigste ved gruppearbejdet på BSCW er planlægning og at gruppens medlemmer overholder deadlines - ellers glider det. Udover en faglig udvikling, er gruppearbejdet også en udvikling af sociale og personlige kompetencer som fleksibilitet og evnen til at lytte og at give feedback på en anerkendende og konstruktiv måde. Kompetencer som jeg benytter mig af dagligt på mit arbejde.

Det er en god ide, at dele weekenden mellem tid til familien og tid til studiet. 2 år er en lang periode, og hvis gejsten skal holdes oppe hele vejen, er det nødvendigt også at give sig selv lov til at holde fri. Derudover er det vigtigt at sætte familien ind i de perioder, fx ifm opgave-aflevering, hvor det kører hårdt på, og hvor der ikke er så meget tid til at holde fri.

Sømine weekenderne er noget særligt. Selvom det er surt at skulle af sted fredag eftermiddag, når kollegaer går til weekend, så opvejer undervisningen, vejledningen (stor stor tak til Leslie og Jody!!) og samværet med de andre MPKér det hele. Det skaber en intensiv stemning at være væk fra det hele (at få maden serveret) og at koncentrere sig om studiet i en hel weekend. Jeg tror også, at det giver et større udbytte, end hvis undervisningen var spredt ud over flere uger, da der er tid til at komme dybere i diskussioner med underviserne og medstuderende.

Projektarbejdet i foråret har været en meget fin oplevelse takket være den kompetente måde, I har ført os igennem processen, hvor opgaven stille men roligt har taget form for hver aflevering. Det har bare fungeret rigtig godt. Jeg har også haft en meget fin oplevelse af, at for hver undervisningsweekend på Søminen har vi fagligt lige fået den teoretiske viden og inspiration, der skulle til for at få os videre i processen. Og så ikke at forglemme en meget kompetent og præcis vejledning, der har hjulet os med at fastholde fokus i opgaven. Jeg har tit tænkt på, at det er utroligt, at voksne mennesker vil finde sig i standarden på Søminen. Selvom Søminen ligger smukt, og opholdet er præget af hyggelig lejrskolestemning, så er det sin sag, at sove 4 mennesker på et værelse i en hel weekend. Den var aldrig gået på min arbejdsplads. Det er fint at samle hele uddannelsen på Sømineweekenderne, da det er interessant ind imellem at høre, hvordan det går for M2érne, selvom vi i høj grad lever hver vores liv. Men hvis forholdene på Søminen skulle forbedres en lille smule, så kunne man overveje at dele M1 og M2 op på forskellige weekender, for på den måde at give alle minimum 2-personers rum.

Cand.mag., 33 år

Jeg er en kvinde på 33 år. Jeg fik for et par år siden lyst til at skifte mit job som gymnasielærer ud med noget andet, og jeg startede derfor i et administrativt job, hvor jeg bl.a. skulle stå for hjemmesiden og redigere et nyhedsbrev. Jeg foreslog løbende min chef at løse flere og flere kommunikationsopgaver og tænkte, at min erfaring med disse opgaver kombineret med MPK-uddannelsen kunne give mig den faglige profil, der skulle til for at skifte til et fuldtidskommunikationsjob. Da jeg startede på MPK af egen lomme, var jeg netop blevet ansat samme sted som kommunikationsmedarbejder, så man kan sige, at det skete i omvendt rækkefølge. Jeg er nu ved at afslutte 1. modul på MPK. Det første år har vi haft en del grundlæggende teori om planlagt kommunikation og andre redskabsfag. Da min baggrund er cand.mag. i dansk, har en del været kendt stof, men på MPK er der mere fokus på at komme ud over rampen og tale til målgruppen i øjenhøjde, og det er noget af det, jeg har manglet.

Jeg vænnede mig hurtigt til gruppearbejdet på nettet. Der er en meget grundig og hurtig respons fra vejlederne på nettet, men ansigt-til-ansigt-undervisningen på weekendseminarerne er helt uundværlig. Her lærer man de medstuderende at kende og har mulighed for spontane faglige diskussioner, som kan være lidt tunge at føre på nettet. Som ved alt andet gruppearbejde skal man være villig til at gå på kompromis og respektere folks forskellige baggrunde og arbejdsformer.

Der er en utrolig god stemning på weekendseminarerne. Folk er meget engagerede og sociale, men der er også plads til, at man tager hjem til sin familie og sover. De 2. årsstuderende er på seminar i de samme weekender som de 1. årsstuderende, og jeg har lært en del af de 2. årsstuderende, bl.a. at det er vigtigt ikke at bruge al sin fritid på MPK og om deres forskellige brancher (politiet, reklamebureau, hospitalsverdenen).

Hvis jeg skal give et par gode råd til folk, der overvejer at starte på uddannelsen, er det: Sørg for at aftale klare deadlines i gruppearbejdet og overhold dem. Vær villig til at bruge et par aftener om ugen på MPK. Tit vil du også skulle bruge weekenderne, fx op til en aflevering eller på at læse teori til næste seminar. For at studere samtidig med at du har et fuldtidsjob, er du nødt til at skære ned på noget andet, om det så er vasketøjet, din sport eller tv. Men se det sådan, at du i stedet får nye venner og mulighed for at dykke ned i kommunikationsfaglige problemstillinger!

Fysioterapeut, 49 år

Jeg er 49 år, uddannet fysioterapeut og er direktør på egen klinik for fysioterapi og fitness. Da jeg i sin tid skulle tage stilling til uddannelsesretning, stod valget mellem fysioterapi og journalistik. En skulderskade for 2 år siden har sat behandlerrollen ud af spil for en periode, så det blev muligt at læse et nyt fag. Sideløbende har jeg som fysioterapeut været klinisk underviser for fysioterapeutstuderende, og en eventuel fortsættelse i den retning – måske som underviser på fysioterapeutskolen – kræver en master-uddannelsesgrad. Med den ”gamle” journalistdrøm i baghovedet, så var det oplagt, at en masteruddannelse skulle være i professionel kommunikation, som jeg på mange områder betragter som en ”overbygning” til journalistik. Med MPK vil jeg dels kunne fortsætte indenfor mit nuværende primær-fag som underviser, men jeg vil også kunne skifte erhverv og arbejde med kommunikation.

Nu går jeg på modul 1 på MPK. Indtil videre har jeg fået følgende udbytte; en kolossal viden på det kommunikative område, lært en masse nye mennesker at kende, fået kendskab til mit eget potentiale på det indlæringsmæssige område og samarbejdsevne med andre mennesker i gruppesammenhæng. Det er en udfordring for mig at læse igen i forhold til alt dette. Selvom det er en udfordring, så har jeg allerede kunne bruge det i min firmaledelse. Målet med uddannelsen har ikke været at blive en bedre leder, men det er helt klart mit indtryk, at uddannelsen bidrager til en langt bedre intern kommunikation på mit arbejde.

Den største udfordring for mig personligt er gruppearbejdet. Mit motto var engang, at indflydelsen følger indsatsen, men det holder ikke på bscw, og det har indimellem været frustrerende. Det næstbedste er trods alt også gruppearbejdet. Glæden ved alligevel at få det til at lykkes, og opdage at det trods diverse udfordringer godt kan lade sig gøre at nå et fælles mål. I netforløbene med grupperne synes jeg, det er dejligt at bruge skype jævnligt. Den mundtlige dialog kan virke helt befriende, fordi man kan få svar på spørgsmål med det samme. Det er også forskelligt, om den enkelte studerende går på bscw hver dag. Jeg har oplevet, det er en virkelig god ide at få afstemt forventninger til hinanden i starten af hvert gruppeforløb. Og så er det vigtigt at holde de aftaler, man laver med sin gruppe. Bscw er i øvrigt et let medie at arbejde i.

Det allerbedste er weekendseminarerne, fordi underviserne indtil dato alle uden undtagelse har været ganske enkelt; fantastiske! At ”læne sig tilbage” og nyde al den viden, og måden den bliver leveret på, det er fedt! I starten synes jeg ikke så godt om, at weekenderne skulle bruges – af hensyn til min 9-årige søn. Men det er jo kun seks weekender om året, så det går. Egentlig synes jeg også, det var lidt mærkeligt, at jeg ikke kunne få mit eget værelse, men jeg skulle ligge på værelse med to andre piger - og dele en briks og en køjeseng... men det er blevet helt hyggeligt at ligge og sludre som et par teenagere...

Der er meget stof, som sideløbende skal læses op. Det er svært at nå. Det er faktisk rigtig svært at nå. Der er ingen gode råd fra mig andet end; hvis man ønsker denne uddannelse, så skal stoffet læses. Det samlede indtryk er, at jeg er glad for studiet. Sammensætningen af studerende er med til at gøre gruppearbejdet udfordrende, fordi vi kommer fra vidt forskellige erhverv og har meget forskellig arbejdskultur med i bagagen. Samtidig er sammensætningen også med til at gøre studiet mere interessant, fordi vi jo netop læser kommunikation og skal lære at kommunikere os ud af ”kulturforskellene” og anerkende andres tilgange – ikke kun til faget – men til livet i sig selv. Det er berigende. Til nye studerende vil jeg sige; det er muligt at have det rigtig sjovt undervejs, hvis man selv vil tage initiativer;-)

Mellemlang it-uddannelse, 47 år

Jeg er 47 år og har en mellemlang it-uddannelse. Jeg arbejder med professionelt salg i en større amerikansk software-virksomhed. Jeg går p.t. på modul 1. Jeg valgte MPK uddannelsen fordi kommunikation altid har interesseret mig, og været en central del af mit arbejdsliv. Nu vil jeg så gerne benytte lejligheden til få et mere bevidst og reflekterende forhold til det, og samtidig også få et stykke papir til dokumentation. Jeg ser masser af muligheder for at anvende de nye færdigheder i mit eksisterende job, men samtidig er jeg da også nysgerrig efter nye åbninger oms uddannelsen kunne give.

Den største udfordring ved at studere på MPK er helt klart, at få det til at fungere i en travl hverdag. Det gælder virkelig om at hanke op i sig selv og arbejde fokuseret og seriøst hele vejen. Arbejdsbyrden er ok, hvis man er med hele tiden. Men jeg tør ikke tænke på, hvordan det ville blive, hvis man valgte at sakke lidt bagud.  Det bedste ved uddannelsen er det faglige miljø, dels i form af de kompetente undervisere, dels i form af engagerede medstuderende, der kan gå op i en god diskussion om holdbarheden af en argumentation i forhold til Toulmin med same iver som jeg selv gør. Det er sgu helt rart at kunne nørde lidt…

Studiet er berammet til at tage ca. 20 timer om ugen. Det er selvfølgelig lidt mere i perioder og mindre i andre. Men man skal nok forberede både sig selv og familien på, at der bliver skruet lidt ned for samværet i perioder. Når træerne grønnes og familien pakker madkurven til en tur i skoven, så siger man bare Yes, ikke til udsigten til kolde dåseøl og grillpølser, men til 4 timers ro til fordybelse i studierne.
Jeg synes, at studiet er tilrettelagt godt, for de af os, der også skal passe et fuldtidsarbejde ved siden af. Face to face-undervisningen på weekendseminarerne på Søminen er et fantastisk åndehul, hvor vi i naturskønne omgivelser kan høre inspirerende forelæsninger og blive udfordret i nogle gode faglige diskussioner. Netforløbene mellem weekendseminarerne ligger så som en sti af små hvide sten, der fører os trygt i havn og frem mod resultatet. Det er virkelig veltilrettelagt og bærer præg af at have været gennemprøvet og fintunet igennem et antal år efterhånden. Gruppearbejdet er en interessant oplevelse, hvor vi bliver kastet ud i grupper sammensat uden vores indflydelse. Det giver mulighed for at komme til at arbejde sammen med en masse forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde, hvilket er meget inspirerende, men til tider også særdeles udfordrende. Det meste af gruppearbejdet foregår på nettet og via Skype-møder, og det fungerer i det store og hele udmærket.

Vi benytter konferencesystemet BSCW til at dele information og holde sammen på tingene. Det fungerer godt og stabilt, dog uden at være prangende. Der er ingen chatfunktioner og den slags mere moderne ting, men det er let og overskueligt at gå til. Hele uddannelsen (både modul 1 og modul 2) mødes på weekendseminarerne. Det har været godt som modul 1’er at kunne tage en snak eller blot iagttage modul 2’erne i den afsluttende fase af deres projektforløb. Det har både givet indtryk af, at skruen strammes en ekstra tand på modul 2, men også vist at folk ser ud til at overleve og stadig har overskud til lidt sjov og ballade. Studiet satser på stor diversitet, når holdet skal sammensættes. Det synes jeg er en god ting, da det giver mange forskellige vinkler på tingene, dels fra folk der sidder på henholdsvis afsender- og modtagersiden af kommunikation til daglig, dels fra folk der har været i universitetsmiljøet i mange år og folk der lige har skullet hjem og have fundet læsebrillerne frem nederst i klædeskabet.
Alt i alt kan jeg kun anbefale uddannelsen. Den passer godt til mit temperament, og holder en god balance mellem det teoretiske og det praktiske indhold.

Socialrådgiver, 43 år

Jeg er 43 år og er uddannet socialrådgiver, med en Master i Afrika områdestudier. Jeg er ansat som social- og sundhedsfaglig konsulent for Danida Fellowship Centre og er i gang med modul 1 på MPK.
Igennem mit arbejdsliv har jeg oplevet et stigende behov for at kunne yde en professionel formidling i form af udarbejdelse af brochurer, informationsmateriale og mundtlige oplæg. Dette skyldes at jeg altid har befundet mig på arbejdspladser, hvor der ikke har været en kommunikations afdeling, og hvor jeg derfor ofte selv har løst opgaverne velvidende at det kunne gøres bedre. Det har jeg taget konsekvensen af og valgt at dygtiggøre mig indenfor området. Mit udbytte af studiet er indtil videre mange nye og spændende ”legekammerater”, en masse redskaber og inspiration til hvordan jeg griber mine formidlingsopgaver an og endelig en lyst til at udfordre mig selv på andre kommunikationsområder, end dem jeg typisk varetager i dag.

Den største udfordring er uden tvivl det samme, som også er den største berigelse, at få gruppearbejdet til at fungere, når vi som studerende kommer med vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og erfaringer. Det samme aspekt som også gør studiet på MPK til noget specielt. At være i samme læringsrum som f.eks. en sygeplejerske, en lærer, en jurist, en politimand, en skuespiller, en journalist osv. osv., åbner op for nye vinkler og måder at se tingene på.

Læringsmiljøet er i top med supermotiverede medstuderende, der nærmest slås om opgaverne i gruppearbejdet. Igennem mit tidligere Masterstudie studerede jeg fortrinsvis sammen med unge mennesker, som kom direkte fra deres bachelorstudie. Der er en tydelig forskel ved at studere med mennesker, der ligesom mig har været ude i det pulserende liv. Det gør at undervisningen bliver mere praksisnær, især når vores meget inspirerende undervisere, også er gode til at tage inddrage deres praksiserfaringer.

Det er et suverænt hit at tage på internat på Søminen, indrammet af skov og vand, og langt væk fra dagligdagens forstyrrelser. Her kommer man i det rette læringsmode med plads til hyggeligt samvær om aftenen, og tid til også at lære MPK 2'erne at kende. Ja selv det at dele værelse er blevet et aktiv – det er ligesom at komme til sit andet hjem efterhånden.

Jeg oplever at BSCW fungerer rigtigt godt til korte og afgrænsede gruppeopgaver, men når det gælder projektopgaver i 6. mandsgrupper, er det en udfordring at finde rundt i utallige mappesystemer og nye indlæg, selv med flittig brug af ”catch up” funktionen. Fordelen ved BSCW er klart at man bliver i stand til i højere grad at planlægge sin tid, end ved et almindeligt studie. Selv om det til tider kan være en udfordring at passe fuldtidsarbejde, studie og familie, så er der også stunder, hvor man kan slappe af. Det er især godt at man kan fordele arbejdsbyrden gruppemedlemmerne imellem alt efter hvad man har på kalenderen. Pensum har været overkommeligt og litteraturen er brugbar og lettilgængelig. Når det er sagt, så skal man på ingen måde regne med, at man kan bruge samme tid på fritidslivet som før. Man skal være indstillet på at skrue ned for blusset i to år, men til gengæld går den tid bare så hurtig.

Cand.mag., 49 år

Jeg er 39 år, læser på M1 og er ellers uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie. Jeg er til dagligt ansat i en kommune, hvor jeg bl.a. arbejder med politisk kommunikation. Udover at det er givende i sig selv at komme på skolebænken og få lov til at nørde, så håber jeg, at MPK vil gøre mig bedre til mit arbejde og give mig en akademisk ballast på området her. Og nå ja, blive skarpere til kommunikation i al almindelighed. Mundtlige fremlæggelser er et godt eksempel. Jeg hører til dem, for hvem det (stadig) er en grænseoverskridende oplevelse, og det er et værktøj, som er relevant såvel på job som til talen på morbror Hennings 70 års fødselsdag.

Jeg er ikke blevet skuffet. Igennem de første år har jeg lært en masse. Alle forelæsninger og tekster synes ikke lige interessante ved første øjekast, men det bliver de. Og det kan MPK takke ikke mindst korpset af forrygende undervisere for, som i den grad kan deres mundtlige fremlæggelser. Der skal noget til at holde en fanget en fredag aften efter en lang arbejdsuge – men de gør det ikke desto mindre. Der er styr på alt på internaterne, og undervisningen er i den grad inspirerende. Jeg havde fx forsvoret at jeg nogen sinde skulle finde spørgeskemaanalyser og fokusgruppeinterview interessante, men det er ikke desto mindre sket – lidt af en bedrift.

Søminestationen ved Holbæk, hvor weekendinternaterne løber af stabelen er et kapitel for sig. Sublim beliggenhed og lejrskolestemning ved fjord og skov. Der kan være langt til Holbæk fredag eftermiddag, når normale mennesker er på vej til weekend, men det er en luksus og voldsomt inspirerende og energigivende med sådan en studie-osteklokke, hvor man ikke skal tænke på dagligdagens pligter, men kan hellige sig studie, en løbetur, og en øl om aftenen. Vi spænder vidt – hvad enten vi snakker alder, uddannelse, job og alt muligt andet og det i sig selv er også en stor oplevelse. Det er inspirerende og lærerigt at opleve, hvordan verden – trods alt – kan anskues fra andre vinkler end ens egen.

Med weekendinternater og RUC følger BSCW og gruppearbejde. Begge dele er udfordrende og tidskrævende, men lærerigt. BSCW fungerer fint, men kræver lige lidt tilvænning og en forventningsafstemning i grupperne om, hvordan det skal bruges. Samme gælder for gruppearbejdet. Tilvænning, forventningsafstemning og respekt for, og plads til, at dine gruppefæller – trods alt – måske har et andet syn på tingene og en anden måde at arbejde på end dig selv. Det går ikke altid lige nemt.

Mængden af litteratur er overkommelig og for størstepartens vedkommende ikke svær at gå til. Men MPK er tidskrævende, og det er så absolut den største udfordring. Jeg tænkte i sin tid, at de ca. 20 timer, som vi fik at vide, vi skulle regne med i snit at sætte af om ugen sikkert var lidt højt sat. Det er det ikke, og med gruppearbejdet er man nødt til at hænge i, for du har altid en gruppe, som sidder og er afhængig af, at du leverer din del. Men kan du det, så er de 20 timer om ugen rigtig, rigtig godt givet ud.

Bachelor i geografi, 48 år

Jeg er 48 år, en mand. Jeg har en gammel bachelor i geografi fra RUC, 1986 (ca.), som eneste uddannelsesmæssige baggrund. Jeg har arbejdet i musikbranchen siden 1986, med tillæg som spillestedsejer, musikbooker, og meget andet. I dag er jeg Senior Creative Manager. Jeg går på Modul 1, som afsluttes om ca. 1 måned. Jeg valgte at begynde på MPK for at udvide mit perspektiv, åbne op for nye muligheder, og få lidt rammer omkring alle de kvalifikationer jeg må have opbygget gennem 25 år. Men først og fremmest for at få ny viden, og få lært mere om målrettet kommunikation.
MPK har for mig været en øjenåbner, præcis som jeg håbede. Allerede nu, efter 9 måneders studier, er der masser af nye døre og muligheder der har åbnet sig. Jeg har klare ambitioner om jobskifte, og ønsker at arbejde fuldtids med kommunikation, gerne i en større virksomhed, eller i en brancheorganisation.

Rent fagligt har studierne været enormt motiverende, og jeg har fagligt fået et meget stort udbytte. Har slugt hver en linje vi har, skulle læse, og har tilmed købt en række bøger, som ligger udenfor MPK’s rammer. Jeg er kommet i nye faglige netværk af kommunikatører, som vokser hastigt, hvilket igen har givet ny faglighed, og nye horisonter. Det har naturligvis været en udfordring at starte på et studie, med et indhold jeg ikke teoretisk har været bekendt med. Og den klart største udfordring er at læse sig igennem al litteraturen, og ikke mindst at finde rundt i mange nye termer og begreber. Og i min alder at huske det hele!!! Men en udfordringer der klart overskygges af studieglæden. Der kan også ligge en udfordring på hjemmefronten, hvor der skal gives rum og plads, både til læsning, skriverier, og til minimum et skype-møde om ugen i snit (der vare i timer nogle gange). Så jeg har ikke stået for opvask og støvsugning siden 1. september.

På MPK får man i tilgift til det rent faglige, der bestemt er på et højt niveau, en masse socialt med hjem i weekend tasken. Den blanding af faglighed, nye bekendtskaber, den brede faglige baggrund fra de medstuderende og vejledernes entusiasme er unik, og giver en masse inputs og glæde ved hver eneste aften med MPK studierne. Gruppearbejde har jeg prøvet før, også i mit job, og det er spændende og udfordrende hver gang. Men når folk kommer med så forskellig faglighed som på MPK er det ekstra spændende, og den måde et emne vokser sig stort og smukt på, i en fælles forståelse er det bedste ved MPK. Der diskuteres, men at have den fælles forståelse for at vi SKAL begrænse os til det aftale antal anslag, og dog have en fin faglighed hvor alle føler ejerskab overfor projektet, det er det bedste ved MPK.

Inden jeg startede var jeg naturligvis lidt nervøs for hvordan 20 timer studie pludselig skulle finde sin plads i en meget pakket kalender. Jeg fik renset ud, og anbefaler kommende studerende at give plads i kalenderen til studiet, for der bruges en del aftner og weekend timer på det. Hvis ikke man 100% vil dette studie, vil jeg tro at man hurtigt kan føle at det fylder hele ens liv. Den store udfordring er egen kalender styring, og den skal så passes sammen med de andre 4-6 personer i gruppen. Derfor er det nødvendigt at skære ned på eventuelt frivilligt arbejde i de to år. En anden stor udfordring, der blev meget let overvundet for mig, var det at skulle sove på et firemands værelse i køjesenge. En udfordring, der blev klaret via et godt kammeratskab, og rummelighed fra alle. Ham der snorker, må gå sidst i seng, og den tungeste skal nok ikke ligge i overkøjen!

Undervisningen foregår på tre niveauer. Der er dels undervisning på weekend seminarerne. Underviserne er yderst kompetente, og ofte forfattere til de tekster der obligatoriske for studiet. Det vil sige af en meget høj kvalitet. Det virker om de elsker at undervise MPK, da de mødes af ivrige studerende der jo har betalt for at lære noget. Dels er der undervisningen, hvor man bliver kompetent vejledt i sit gruppearbejde af egen vejleder. Jeg har ikke selv brugt det meget i mine grupper, men andre ved jeg har haft god gavn af det. Gruppearbejdet forgår via et website, hvor man kan dele dokumenter og notater med gruppen og alle de andre studerende. Et livligt forum, der tog lidt tid at vænne sig til, men fungerer rigtig godt. Det gode er, man kan lægge dokumenter og kommentarer op når det passer en selv, og se alle ændringer via et sært tegnsystem. Der er livlig aktivitet derinde (på BSCW som det mundret hedder), men det er virkelig lærerigt at skrive oplæg til andre, få kritik, og rette til, så alle får ejendomsretten til opgaven. Man lærer også meget af løbende at kunne gå tilbage i gruppens oplæg, eller kunne hente andres skriverier om beslægtede teorier eller emner. Efter en måneds tid hvor man kun har kommunikeret på BSCW, og Skype, er det fantastisk at mødes, og der få samlet op, og få evalueret det senest forløb face to face. Dette passes ind imellem undervisningen, så weekend seminarerne bliver virkelig kompakte. Det er meget hårdt at komme direkte fra arbejde fredag, og så modtage undervisning til kl 21.30, men fagligheden er så høj at tiden flyver. Men man sover godt om natten, og ikke mindst søndag når man kommer hjem. Det er meget intenst med weekend seminarer, men man føler man har taget 300 skridt frem efter sådan en MPK weekend. Både menneskeligt og fagligt. Det at man sidder i en gruppe med en læge, en politibetjent, en bankmand og en journalist giver dynamik, og udvider ens verdensbillede en hel del. Ofte blev det alt for sent, når snakken gik fredag og lørdag aften over et glas vin, og nye bekendtskaber blev beseglet.

Fysioterapeut, 49 år

Jeg er 49 år gammel og går på modul 1. Jeg er oprindeligt uddannet fysioterapeut. Derudover har jeg gennemført de første 1½ år af journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Mit visitkort har i de sidste 13 år været præget af forskellige stillingsbetegnelser i relation til kommunikation. Lige nu arbejder jeg dels som kommunikationsmedarbejder i en humanitær organisation og dels som kommunikations- og administrationsansvarlig i et firma, som min mand og jeg driver sammen. Jeg valgte MPK, fordi jeg igennem mange år har haft den der nagende følelse af, at jeg brugte for meget energi på at indfange de sprøde og spændstige kommunikative løsninger. Der måtte være nogle mere håndterbare redskaber end mit lidt for intuitive feltarbejde. Og – det var der jo, kan jeg allerede nu efter knapt et år konstatere. Jeg har lært rigtig, rigtig meget og det meste af det, har jeg umiddelbart kunnet bruge på mine arbejdspladser. Det har været en fornøjelse at finde ud af, at nok er kommunikation svært, men gode værktøjer, stædighed og viljen til refleksion kan gøre det muligt at løse selv besværlige kommunikationsknuder.

Med ganske få undtagelser har forelæsningerne – og dermed forelæserne - været inspirerende og på et højt niveau. Disse faglige vitaminindsprøjtninger har været veldoserede i forhold til det omfattende projektarbejde, som MPK også består af. Min største udfordring på MPK har resulteret i den største gave. Det lurede mig allerede før studiestart, at der stod mundtlig formidling på pensum. Og er der noget, der har kunnet skræmme mig til døde, så er det, at skulle tale foran en forsamling. Sådan har jeg det ikke mere. MPK har været den trygge platform, hvor jeg har kunnet prøve kræfter med talen som medie. Jeg har fundet ud af, at det er sjovt, udfordrende og mægtig spændende at være på – og ikke spor farligt.

Et højt fagligt udbytte af en så omfattende uddannelse er – synes jeg – forventeligt. Hvad der ikke er givet er, at det er opløftende at blive kastet ind i en faglig og menneskelig limbo med 35 muntre, utrolige og krævende medstuderende med så forskellige faglige kompetencer. Dét har været og er umanerligt inspirerende - og også til tider voldsomt udfordrende. Men heldigvis bliver der grint rigtig meget på sømineweekenderne. Og løbet og danset og drukket og diskuteret hjernen rundtosset. Det glade budskab er, at studiet ER krævende. Meget krævende. Og det koster! Ind imellem så meget, at det står noget tåget i ens erindring, hvad det lige er, man så gerne vil have med derfra. Sådan er det – og jeg har svært ved at få øje på, at det er muligt at gennemføre uddannelsen fx på ¾ eller ½ kraft.

Da jeg bor i Skanderborg, passer det mig fortrinligt, at projektarbejdet imellem weekendseminarierne foregår via et elektronisk konferencesystem (BSCW). Når projektperioderne spidser til, kan hverken BSCW eller skypemøder dog erstatte det, at man må mødes fysisk nogle gange. Det må man så gøre – og acceptere at man har lidt lang transport, hvis man er en ”jylling”.

Erhvervsjurist, 31 år

Jeg er 31 år, læser M1, er uddannet Erhvervsjurist og arbejder som Compliance Officer for Jyske Bank, Private Banking. Vi jurafolk bliver ofte beskyldt for at være dårlige til at kommunikerer klart og tydeligt. En beskyldning som måske nok har sin berettigelse. Jeg har selv tidligere været offer for denne beskyldning, som måske også havde sin berettigelse før jeg begyndte på MPK. Jeg valgte MPK for at blive bedre til at kommunikerer det juridiske stof, og dermed styrke mit arbejde som erhvervsjurist. Indtilvidere har jeg fået det ud af studiet, at jeg er begyndt at tænke i nye baner, når jeg skal kommunikerer i mit arbejde, og der går ikke en arbejdsdag, hvor der ikke er et eller andet fra studiet som rent praktisk kan bruges.

Den største udfordring ved at studere på MPK, er, at få tiden til at slå til. Det er mange timer man skal bruge, og der er mange ting der skal gå op i en højre enhed for at få hverdagen til at fungere. Det bedste ved uddannelsen er selve studieformen, som gør indlæringen meget nemmere. Det at vi mødes på Søminen og arbejder i grupper, gør, at man ikke er alene med sine frustrationer. Der er altid nogen omkring dig, som har den på samme måde, og som også har problemer med at forstå en bestemt teori eller metode. Det betyder, at du altid har en sparringspartner ved hånden, som du i fællesskabs sammen med, kan få afklaret den pågældende teori eller metode.

Det bedste råd jeg kan give til kommende studerende med at få placeret ca. 20 timers studie ind i en måske presset hverdag, er, at tage det helt roligt. Motivationen kommer helt af sig selv, når man har fire gruppemedlemmer, som er afhængige af, at du kan dit stof og afleverer til tiden. Man bliver derfor motiveret på en anden måde når man læser MPK, end man ellers ville blive ved mere selvstændige studier. Face to face-undervisningen på weekendseminarerne fungerer rigtig godt, og alle undervisere har været engageret, og man har virkeligt fået noget ud af undervisningen. Undervisningen i netforløbene har også fungeret rigtig godt, hvor det altid har været muligt at komme i kontakt med sin vejleder. Gruppearbejdet kan være udfordrende en gang i mellem, men det er samtidig nok der man lærer allermest. Arbejdet på BSCW kan godt være en udfordring i starten, men det er noget man bliver mere eller mindre afhængig af. Jo længere man kommer ind i et projektforløb, jo mere afhængig bliver man af at komme ind på BSCW, og helst flere gange om dagen. Det at arbejde på BSCW, lærer man også en masse praktisk kommunikation af, som man ikke kan læse sig til i lærebøger. Man mærker selv på egen krop, hvad det betyder, når en anden ikke har gennemtænkt det den pågældende skriver derinde, og samtidig får man konsekvenser at føle, hvis man ikke selv har gennemtænkt det man skriver.

Weekendseminarerne er utrolig vigtige for uddannelsen, for det er her man networker, og får diskuteret face-to-face, hvis der har været noget i netforløbende, som trænger til at bliver snakket igennem. Det gøres oftes bedst, over et glas rødvin efter forelæsningerne. Uden weekendeseminarerne ville der heller ikke være det utroligt gode sociale sammenhold, som er en af hjørnestene ved uddannelsen. Der er en rigtig god sammensætning af studerende, som gør at man kommer til at arbejde sammen med folk, som man ellers ikke ville møde i set normale arbejde. For en bankjurist som mig, har det været utroligt lærerigt at skulle arbejde sammen med så forskellige størrelser som, sygeplejersker, skuespillere, journalister, politibetjente mv. Det gør hele uddannelsen nuanceret, og man lærer at tænke i nye baner. Alt i alt kan jeg kun varmt anbefale at man læser en MPK.

Journalist, 34 år

Jeg er 34 år og går på M1. Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og arbejder til daglig som presseansvarlig i pensionskassen PKA. At jeg er uddannet fra journalisthøjskolen er i virkeligheden den væsentligste årsag til, at jeg valgte at starte på MPK - set i lyset af mit nuværende arbejde. Journalistuddannelsen i Århus er en håndværker-uddannelse, dvs. at man lærer et håndværk bestående i at interviewe og skærer en historie til, stramt og skarpt. Men teorien og analyserne overlader man oftest til kilderne. Jeg følte derfor, at jeg manglede det andet ben så at sige, nogle teoretiske og analytiske værktøjer, som kunne være et supplement til den praktiske uddannelse i Århus.

Helt konkret har denne nye ballast fra det første år betydet, at jeg i mit arbejde, hvor jeg bl.a. udarbejder spørgeskemaer til et panel, hvis svar jeg omdanner til historier, er blevet betydeligt mere skarp og struktureret i måden at stille de rigtige spørgsmål. Den største udfordring for mig ved at studere på MPK hænger sammen med årsagen til at jeg valgte uddannelsen: nemlig teorien og de analytiske værktøjer. For jeg må indrømme, at jeg er resultatet af en praktisk uddannelse, og har med jævne mellemrum af den grund følt, at teorien på studiet fylder meget til mit temperament. Men der er øvelsen naturligvis at sætte teorien ind i en praktisk virkelighed, og der skulle begge studier gerne gå op i en højere enhed.

Det bedste ved MPK er seminarerne - både de faglige forelæsninger og det sociale samvær. Alene det, at man i en hel weekend har hevet stikket ud til en travl hverdag med job og børn and you name it - er rigtig givtigt. Herunder naturligvis også de gode råd fra "de store" - M2'erne, som man kan lukrere på. For resten af uddannelsen er jo bundet op på BSCW - systemet hvor vi studerende mødes i grupperne, når vi ikke er på seminar eller aftaler at mødes fysisk. Og det kræver en hel del disciplin, for der kan ret hurtigt blive ensomt derude i cyberspace, hvis deadlines ikke bliver overholdt eller man bare i gruppen ikke er særlig obs på at give feedback på uploadede dokumenter. I det hele taget kræver gruppearbejdet en del disciplinog selvdisciplin og respekt over for det forhold, at vi er forskellige mennesker med hver vores faglige bagage. For der vil blive diskuteret i grupperne, og det skal der også være plads til, for undervisningen op til de enkelte netforløb giver kun grupperne en skabelon at arbejde ud fra - tilført en del teoretisk ballast naturligvis - og det er op til grupperne at fylde indhold i den skabelon. Tit kan man føle sig pænt rundforvirret i begyndelsen af et netforløb, men ud fra en learning by doing-proces, så virker det efter hensigten.

Det gode råd jeg vil give kommende studerende på MPK er først og fremmest at gøre jer klar over, at studiet tager tid - det kan godt være, at det "kun" er sat til at skulle "stjæle" 20 timer af jeres tid i en i forvejen travl uge, men det fylder meget mere end 20 timer i jeres hoveder. Det skal I kunne rumme. Kan I det og er I startet på uddannelsen er mit råd at give hinanden plads i grupperne, som indtil projektforløbet er sammensat på forhånd. Det lyder banalt, og det er det også, men det er ikke desto mindre afgørende for et godt gruppeforløb. Det og disciplinen.

Journalist, 49 år

Jeg valgte at studere på MPK fordi jeg gerne vil have den arkitektoniske tilgang til kommunikation og fordi uddannelsen var tilbudt som netforløb med mulighed for en mere fleksibel undervisningsform. Som 49-årige på MPK1 med mere end 20 år, som kommunikationshåndværker i dagspressen, oplever jeg kommunikationsfaget på en helt anden måde end som journalist, der skal hive artikler, kilder, forsider og billeder ind på redaktionsbordet inden deadline. I dag er jeg på en 4-årig rådighedskontrakt med forsvaret, hvor jeg engang imellem bliver tilkaldt som instruktør på massemedietræningskurser for NATO presseofficerer i de baltiske lande.

MPK har været en stor omvæltning i mine tankeprocesser, da jeg ikke i dagligdagen har så meget tid til at fokusere på processen, men mere på resultatet. Det betyder at uddannelsen giver mig mulighed for at forstå mellemregningerne og processen og dermed skaber en ny overordnet struktur og begrundelse for det jeg plejer at gøre. Men den skaber også nye muligheder for at gå andre veje, da fordybelsen i processen åbner nye kombinationer og argumenter, der ikke tidligere opstod i det daglige arbejde. Jo højere indsigt jeg får, desto flere forbehold må jeg tage. Man kan blive ved med at finde nye lag af fortolkninger og forståelser indenfor kommunikation. Det er derfor vigtigt at have luft i kalenderen og selvom undervisningen kører via et fleksibelt netforløb, kommer der hurtigt deadlines fra grupperne, som i de skærpede netforløb, hurtigt kan blive til en næsten daglig kontakt, når afleveringen nærmer sig. Selve netplatformen BSCW er mere kommunikations venligt end navnet antyder. Til gengæld kan det være en udfordring at skulle kommunikere via et note system. BSCW har ikke et online chat system og det kan hæmme kommunikationen. Det kan man så rette op på via SKYPE og Messenger, e-mails og sms.

Weekend ophold på Søminen ved Holbæk er chancen for frisk luft, spændende forelæsninger, socialt samvær og dejlig mad. Samt muligheden for at være væk fra dagligdagen og få sat ansigt og person på navnene i cyberspace. Forskelligheden i klasse sammensætningen afspejler samfundet og rækker fra den ene yderlighed til den anden, hvilket skaber mulighed for kløfter eller ny forståelse. Men alle har et fælles mål og ligesom udenfor murene kan man stå i en samarbejdes situation, der ikke er optimal, grundet for stor polaritet. Så det er også en læringsmulighed. Udfordringerne kan være at finde de rigtige at danne gruppe med, da kemien blandt deltagerne, kan være vigtigere end det valgte emne. Det kan også være en udfordring, at høre mange nye ting i et dukket og iltfattig lokale med over 30 elever samlet.

Cand.mag., 39 år

Jeg er 39 år, uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og læser på første modul på MPK. Til dagligt arbejder som projektleder i et reklamebureau. Gennem næsten ti år, har jeg arbejdet med kommunikation og projektstyring, og jeg valgt at læse en overbygning i kommunikation, fordi jeg savnede udfordring i forhold til, hvordan jeg går til de daglige opgaver. Men også fordi jeg har ambitioner om, at blive mellemleder og dét, synes jeg, forudsætter et solidt fundament i de nyeste tendenser inden for kommunikation. Jeg valgte MPK, fordi Kommunikationsforeningen og Kommunikationsforum vurderer dette udbud, som det bedste blandt relevante udbud.

Og resultaterne er allerede synlige. Det reklamebureau, jeg arbejder på, har ansat mig i forbindelse med den projektopgave, jeg skriver på MPK. Jeg interviewede direktøren, der henvendte sig til mig og tilbød mig et job. Så i dag arbejder jeg med det, jeg læser og skriver projekt om på MPK.

Det tager lidt tid at finde sig til rette i den særlige måde, som MPK er skruet sammen på. At alle både studerende og undervisere mødes og tilbringer en weekend sammen, at man hele tiden arbejder i gruppe og online. Men da jeg først, havde forstået udfordringer og fordele, er det et fleksibelt studie, som jeg kan tilrettelægge, som det passer mig. Det allerstørste udfordring er dog sammensætningen af de studerende. Vi bliver sat sammen i grupper, som vi ikke selv bestemmer, og det svarer ofte til et tværfagligt samarbejde, hvilket som bekendt er vanskeligt. Det bedste er det forholdsvis tætte forhold, man får til underviserne – du møder dem, som skriver de bøger, du læser i en hyggelig og uformel sammenhæng – og det sætter jeg stor pris på.

Hvis jeg skulle give et godt råd til kommende studerende, så ville det være at bruge tid på at overveje, hvor mange timer, du kan sætte af i løbet af en dag, en uge og de to år, du skal læse. Hvornår på dagen, du kan arbejde med MPK og hvornår du ikke kan. Det er også vigtigt at tænke ind, at de personer, du kommer i gruppe med, kan have en hverdag, som ser helt anderledes ud end din.